HEAT rumraketten er nu under bygning.
Af Peter Madsen ,
tirsdag 05. maj 2009 kl. 20:21
Vi passerede et lidt specielt punkt idag. De første dele af den knap to tons tunge løfteraket HEAT er nu under fremstilling.
Det er svøbet til oxygentanken, ø 640 mm x 4000 mm som bliver valset hos A/S Vestjydsk Staalteknik ikke langt fra Ringkøbing. Denne bliver fremstillet af AISI 304 rustfrit stål. LOX er ikke korroderende, men den meget lave temperatur - 182 C gør de fleste almindelige kulstofstål skøre, så vi benytter astenitisk rustfrit stål til den tank.
Oxygen tanken er meget vægtoptimeret, og en af rakettens hårdest belastede strukturelle dele. Som i alle raketter udgør tanken også rakettens udvendige struktur.
Samme virksomhed valser brændkammeret. Det udføres i almindeligt konstruktionsstål. Temperaturen i brændkammeret er på 3400 K og dermed over jerns kogepunkt. Brændkammeret kan kun holde til dette fordi det er fuldkommen dækket af brændstof på indersiden - som isolerer det imod de ekstreme temperturer inde i kammeret.
Samlet er selve løfteraketten knap otte meter høj, oven på dette kommer så von Bengtsons rumkapsel på ca. 2.5 meter.
Efter valsning kommer alle delene - sammen med korborgen endebunde fra Almind Værk A/S - til Næstved. Her findes JF Smedeservice som er specialister i certifikatsvejsning af b.la. rustfaste stål. Her bygges så endelig komponenterne ved TIG svejsning af delene.
Fra Klinger A/S i Albertslund kommer de ventiler som styrer flowet af b.la. oxygen til brændkammeret.
Fra Bontec i Ballerup kommer raketdysen som er et enormt drejeemne i grafit. Rene derude har en enorm drejebænk, der kan arbejde i op til 1500 mm diameter. Den maskine er faktisk et klenodie.
Der er dog ikke noget specielt vanskeligt i nogen af de opgaver de nævnte virksomheder har påtaget sig. Tværtimod. Vores konstruktion er så enkel - at sammenlignet med anlæg i mejeri eller medicinalbranchen - så er vores nemt nok.
Vi overlader da også kun de opgaver vi slet ikke kan udføre selv til andre - og der er masser af arbejde på raketten vi laver "in house" - det er kun de ting der med fordel fremstilles andre steder - der ender ude i industrien.
HEAT er en ægte rumraket. Den kan teoretisk sende vores 200 kg last meget højere end de ønskede 100 km, og den kunne sagten danne basis for en nano satelit launcher hvis den fik tilføjet et eller to øvre trin - som ville være meget mindre. At det også ville kræve aktiv styring er en ekstra komplikation - men motor mæssigt er den kraftig nok skulle dette være interessant endag.
Selv synes jeg dog at vores bemandede mission er meget mere interessant end noget instrument - men det er smag og behag. HEAT er et værktøj der kan løse visse specialiserede vertikale transportopgaver - hvilke man vælger er en anden sag.
Pointen er som sådan at vi i DK skam rigeligt kan lave den slags projekter - ork - det er kun fantasien og risikovilligheden der mangler.
Den leverer vi så.
Peter Madsen