Dyster rapport: Landbrug og klima skader stadig havmiljøet
Algerne blomstrer, men bunddyr lider kvælningsdøden, lyder det i dyster DMU-rapport. Klimaet er storansvarlig, mens landbrugets udvaskning af kvælstof ikke har ændret sig de seneste fire år trods målsætning om markant fald.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
En ny rapport om vandmiljøets tilstand fra Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU) indeholder en god og en dårlig nyhed.
Den gode nyhed er, at dyre- og plantelivet i de danske søer og vandløb får det bedre og bedre.
Den dårlige er, at selv om koncentrationerne af kvælstof og fosfor i både søer, fjorde og havområder er faldet de seneste 20 år, så ser det sort ud i vores fjord- og havområder.
Her var sigtdybden i 2007, som rapporten strækker sig til, den ringeste siden 1989. Og siden 1994 er artsrigdommen blandt bunddyrsfauna som børsteorme faldet.
Det er først og fremmest klimaet, der gør Danmarks fjorde og havområder syge. Men oven i købet har landbruget langt fra været god nok til at efterleve den seneste vandmiljøplan, vurderer DMU, der har overvåget vandmiljøet siden den første vandmiljøplan i 1989.
2007 var både rekordvarm og et af de vådeste år hidtil. Regnen kunne aflæses direkte i, hvor belastet vandmiljøet var af næringsstofferne kvælstof og fosfor, både fra rensningsanlæg og landbruget.
Så selv om kvælstofnedfaldet fra luften, trods regnen, faldt 6-8 procent i forhold til året før, så blev der alene fra rensningsanlæggene vasket næsten 20 procent mere kvælstof og fosfor ud i vandløb, søer osv. Alligevel var renseanlæg, industri og dambrug langt bedre til at reducere udledt organisk stof, kvælstof og fosfor, end landbruget.
For selv om målet for Vandmiljøplan III var at fjerne 13 procent af landbrugets udvaskning af kvælstof i forhold til 2003, er det langtfra sket. Landbruget udleder lige så meget kvælstof som før vandmiljøplan III.
I de 20 år, der er gået siden starten på vandmiljøplanens nationale overvågningsprogram, har klimaet spillet en stigende rolle for havmiljøet. Både temperatur, nedbør og vandløbenes afstrømning er steget, skriver DMU-forskerne.
Og, som DMU skriver:
”Øget nedbør øger således tilførslen af næringsstofferne til vandmiljøet og dermed risikoen for algeopblomstringer og iltsvind i søer, fjorde og i åbne farvande. Risikoen for iltsvind forstærkes af højere temperatur, fordi vand kan indeholde mindre ilt ved høje temperaturer end ved lave.”
At vandløbene er blevet sundere, skyldes både bedre spildevandsrensning og mere effektiv vedligeholdelse af vandløbene, vurderer DMU.






