Et økosystem bestående af dinosaurer overlevede måske på uforklarlig vis den naturkatastrofe, som man indtil nu har ment udryddede alle deres artsfæller for 65 millioner år siden. Herefter levede de heldige dinoer videre i 500.000 år i en slags øde tidslomme i det nuværende New Mexico og Colorado.

Sådan lyder den opsigtsvækkende teori fra en amerikansk forsker, James Fassett fra US Geological Survey, som dermed går til angreb på en af de bærende piller i de seneste årtiers evolutionsteori: At dinosaurerne alle som en uddøde som følge af enten et katastrofalt meteornedslag på Yucatán-halvøen i Mexico eller alternativt på grund af vulkanudbrud eller klimaændringer.

James Fassett, som gennem flere år har argumenteret for, at nogle dinosaurer muligvis overlevede katastrofen for 65 millioner år siden, baserer sin teori på et nyligt fund af dinosaurfossiler indkapslet i sandsten i San Juan-bassinet i New Mexico og Colorado, skriver National Geographic.

Fossilerne stammer fra en senere periode
Fundet tæller blandt andet knogler fra en Tyrannosaurus Rex, men trumfen i James Fassetts teori er i alt 34 knogler fra en hadrosaurus, en 10 meter lang planteædende dinosaur.

Via kulstof-14 metoden påstår Fassett nemlig at have fundet bevis for, at fossilerne, som er indkapslet i aflejringer, der stammer fra Palæogen-tidsalderen, er omkring 500.000 år yngre end tilsvarende fossiler fra kridttiden, dinosaurernes sidste tidsalder.

Palæogen-tidsalderen efterfulgte netop kridttiden og strakte sig fra cirka 65 til 58 millioner år siden. Altså må denne hadrosaurus og de øvrige dinosaurer fundet i San Juan-bassinet have overlevet naturkatastrofen i lighed med nuværende dyrearter som krokodiller og fugle.

Ideen – og for nogle palæontologer sikkert drømmen – om et lille anakronistisk dinosaursamfund der har levet videre i en ny tidsalder, er ikke ny. Men det er første gang, at man finder fossiler, som rent faktisk kan dateres til Palæogen-tidsalder, påpeger James Fassett.

Ekspert: ’Nogle dinosaurer kunne sagtens have overlevet’
Fassetts undersøgelse og dens konklusioner er blevet offentliggjort i april-udgaven af online-tidsskriftet Palaeontologia Electronica. Og Fassets teori ventes at medføre lige så delte meninger og hårde reaktioner, som da forskere første gang dristede sig til at spekulere i, om dinosaurer mon havde fjer.

»Det her er en kontroversiel konklusion, og mange palæontologer vil utvivlsomt forblive skeptiske. Men én ting er sikker – hvis nogle dinosaurer rent faktisk overlevede, var de ikke så udbredte som før og de uddøde inden længe,« har David Polly, redaktør for Palaeontologia Electronica, ifølge The Daily Telegraph udtalt.

Konklusionen er af nogle blevet kaldt en af de vigtigste palæontologiske opdagelser i dette årtusinde. Men andre steder giver James Fassetts teori ikke anledning til andet end skuldertræk:

»Hvert andet eller tredje år er der nogen, der påstår, at de har fundet Palæogen-tidsalderens ’overlevende dinosaurer’,« siger Hans-Dieter Sues fra Smithsonian Institution’s National Museum of Natural History, som dog tilføjer:

»Men der er som sådan ikke nogen grund til, at dinosaurerne ikke kunne have overlevet visse steder,« lyder reaktionen fra Hans-Dieter Sues til National Geographic.

Hvorfor er der ikke gjort lignende fund andre steder?
James Fassett selv erkender da også over for samme medie, at han ikke umiddelbart har nogen forklaring på, hvorfor en koloni af dinosaurer skulle have kunnet leve videre i det sydvestlige USA, mens de ikke levede videre andre steder:

»Vores gæt er, at de overlevende dinosaurer stammede fra de allernordligste egne af Nordamerika, længst væk fra meteornedslaget (på Yucatán i Mexico, red.), og derefter vandrede de sydpå. Men det forklarer stadig ikke, hvorfor overlevende dinosaurer ikke er blevet fundet andre steder. Det har vi simpelthen ikke et svar på,« siger James Fassett.

Spørgsmålene blæser stadig i vinden henover San Juan-bassinet.