Hybrid SSD sætter hastighedsrekord
Lige dele ram og flash er hemmeligheden bag en ny, amerikansk SSD, der leverer op til 300.000 IOPS.
Ved at anvende ram som det primære lagringsmedie opnår DDRdrive en ydeevne, der giver de fleste konkurrenter baghjul.
Dokumentation
Det amerikanske firma har udviklet en lynhurtig og avanceret SSD med en kapacitet på 4GB, der er særlig velegnet til server-applikationer, hvor det er antallet af I/O-operationer, der er afgørende, skriver TG Daily.
Det er firmaet DDRdrive, der har udviklet produkter DDRdrive X1, der opbygget omkring et PCI Express-interface samt 4 GB ram og 4 GB NAND-flash.
Ved at anvende ram som det primære lagringsmedie opnår DDRdrive en ydeevne, der giver de fleste konkurrenter baghjul. Ulempen ved anvendelsen af ram er at indholdet forsvinder ved strømsvigt, hvorfor DDRdrive da også har forsynet sit produkt med en tilsvarende mængde flash, der gør det muligt at kopiere ram-indholdet til flash i løbet af blot 60 sekunder.
Kopieringen kan enten ske under drift eller i tilfælde af et strømsvigt, hvor kopieringen finder sted, mens serveren stadig strømfødes fra en UPS.
Ydeevnen er meget imponerende, idet DDRdrive kan levere 300,000 læse-IOPS og 200.000 skrive-IOPS bed blokstørrelser på 512 byte. Ved en blokstørrelse på 4KB leverer drevet 50.000 læseoperationer og 35.000 skriveoperationer.
Effektforbruget er på under 10W, og drevet er særligt velegnet til for eksempel database-applikationer, hvor ofte anvendte index kan lagres på drevet.
DDRdrive har endnu ikke fastsat en pris, men billigt bliver drevet ikke. Det er også værd at bemærke sig at drevet ikke er velegnet til ordinær anvendelse, da den sekventielle ydeevne ikke er meget større end traditionelle flashdrev.






