/transport

Slut med at køre for hurtigt: DSB sparer 10 procent brændstof med nyt system

Med et nyt, selvudviklet computersystem skal det være slut med at komme for tidligt på perron. Ved at optimere kørefarten kan DSB spare så mange penge på brændstof, at systemet er tjent hjem på to år, mener projektleder.

Klik for at se billedet i stort

Uanset, om Danmark får nye IC4-tog, eller om de gamle tog skal fortsætte på skinnerne en periode mere, så kan der spares diesel for millioner blot ved at optimere kørselshastigheden med moderne hjælpemidler. (Foto: Wikipedia)


Læs også

Læs mere om

Af Kent Krøyer, onsdag 06. maj 2009 kl. 07:14

DSB har planer om at indføre et computersystem, som kan spare 10 procent af togenes energiforbrug, uanset om vi taler om eksisterende dieseltog eller om fremtidens eltog. Med det nuværende dieselforbrug svarer brændstofbesparelsen til 30 millioner kroner årligt og et tilsvarende reduceret CO2-udslip.

»De 10 procent kommer fra vores testkørsler med en prototype af systemet,« siger DSB's formand for projektstyregruppen, Susanne Bjørslev Knudsen.

Computersystemet, som har fået navnet KERK (Kørebillede med Energirigtig, Rettidig Kørsel), består af en ekstra pc med embedded Windows og trykfølsom skærm på instrumentbordet hos togets lokofører.

»I den færdige version bliver det en særligt hårdfør type computer, som tåler rystelser,« fortæller projektleder Steen Ruby, DSB Fremføring.

Ikke en kilometer for hurtigt
Ideen med systemet er, at toget kun lige akkurat skal accelerere til den hastighed, som er nødvendig for at nå frem til næste station i tide. På en ideel, lige strækning med perfekt overblik kunne man i teorien accelerere roligt op i fart på første halvdel af turen og lade togets inerti holde farten på den sidste halvdel.

Men med sving, byer, vejoverskæringer og mange forskellige hastighedsrestriktioner, der er pålagt det slidte, danske skinnenet, er det i praksis en ganske kompliceret sag at beregne den optimale fart.

»I dag er det lokoføreren, der bestemmer farten. Og hvis han for eksempel er uerfaren eller usikker på, hvor længe det tager at komme forbi en bestemt strækning, så sætter han måske farten op for en sikkerheds skyld for at holde køreplanen. Og så holder han et par minutter ekstra og venter på næste station,« siger Steen Ruby.

Sådan en kørsel er ikke økonomisk optimal, selv når køreplanen overholdes til punkt og prikke. De ekstra accelerationer, som skal gøre lokoføreren tryg, koster unødvendige mængder brændstof.

Løsningen i KERK-systemet er, at en gps-modtager hele tiden ved præcist, hvor toget befinder sig. Dertil rummer systemet en nøjagtig køreplan samt en database over alle aktuelle hastighedsbegrænsninger på ruten.

Det giver computeren mulighed for at regne baglæns fra det planlagte ankomsttidspunkt til den nuværende position og konstant udregne den optimale hastighed.

»I praksis vil der være en rød pil og en grøn pil på skærmen. Den ene angiver togets aktuelle fart, og den anden angiver den optimale fart. Lokoføreren kan så trykke på speeder eller bremse for at køre optimalt,« siger han.

Hvorfor går man ikke skridtet fuldt ud og lader computeren selv styre togets hastighed?

»Det er sikkerhedssystemerne simpelthen ikke klar til endnu,« siger Steen Ruby.

Er ATC-sikkerhedssystemerne også integreret i computerprojektet?

»Nej, det er en option, som vi kan indføre senere.«

Ekstragevinst: øget rettidighed
DSB's KERK-projektgruppe består i øjeblikket af 25 specialister, som tager sig af projektets berøringsflader til DSB's øvrige organisationer og systemer.

Foreløbig har analyse og udvikling stået på i et år og fire måneder. Den samlede udviklingspris forventes at løbe op i 60 millioner kroner. Fuldt implementeret i alle tog vil det være finansieret af sparet brændstof på to år.

»Det, der gør, at det tager så lang tid, er, at vi skal integrere det med de sikkerhedsbærende systemer i toget. Det er samtidig det, der adskiller KERK fra andre programmer, der er i stand til at beregne togenes brændstoføkonomi. Det kommunikerer direkte med togets sikkerhedsbærende systemer og er således i stand til at tage højde for faktorer, som de andre systemer ikke har mulighed for at indregne, eksempelvis hastighedsnedsættelser,« forklarer formanden for styregruppen, Susanne Bjørslev Knudsen.

Under testen af prototypen har det vist sig, at der er en uventet ekstragevinst i form af øget rettidighed i ankomsterne. Og kørslen bliver mere behagelig for passagererne.

DSB's koncerledelse tager i næste måned den endelige beslutning, om systemet skal indføres. Hvis det bliver et ja, varer det to år, før alle tog har det.



06. maj 2009 kl 09:12

Tomas Ussing

Hån eller sommerspøg???

Omtalte projekt må af alle os, der de sidste 5-8 år gang på gang har stået og ventet på tog der ikke kom, opfattes som enten en hån fra DSB's side, eller som en lille usjov sommerspøg :-/

Når man flere morgener i træk oplever at et tog der f.eks. påbegynder sin tur på Kbh H bare ikke ankommer til Valby (1ste stop efter H) og hele tiden blot forlænger sin ETA uden at andre tog passerer linien så undrer man sig virkelig over at DSB har et problem med tog der ankommer før tid!!!!


06. maj 2009 kl 09:17

Carsten Scherrebeck Møller

Nå da, da

»I dag er det lokoføreren, der bestemmer farten. ... ... Sådan en kørsel er ikke økonomisk optimal, selv når køreplanen overholdes til punkt og prikke.

Disse to udtalelser er afslørende. Vi er ikke i Frankrig, nej, vi er i et land så inkompetent at der ikke en gang er en systematisk metode bag alt til at sikre præcise togafgange.

Det har aldrig, aldrig nogensinde, været meningen, i dygtige lande, at det er lokoføreren der bestemmer farten. Farten i dygtige lande ledes af stabe der minutiøst, i form af sekundpræcision, overvåger alle linier og tilpasser og ændrer på alle detaljer uafbrudt, meddeler krav om ændringer i hastigheder, for at sikre at ethvert tog ankommer og afgår til tiden, uanset hvad der måtte hænde af tilfældige afvigelser undervejs, som uafbrudt hænder, for sådan er livet. Som betyder, at der kræves en intens opmærksomhed og balanceevne, centralistisk, selveste nerven i togdrift. En lokofører har intet overblik, kan ingen rigtige beslutninger træffe i sit tog, og dermed, fordi alle hans kollegaer heller ikke kan, træffer de decentrale uoptimerede beslutninger hver især, overladt til sig selv, som er hele forklaringen bag, at det danske system aldrig har kunnet overholde tider. Det er sandsynligvis også forklaringen på, at vi tabte ved Dybbøl i fortiden, for dengang evnede vi ikke en gang at udføre manøvrer ved hjælp af vore toglinier, landet således forsvarsløs imod en fjende der havde en sådan evne, i stedet sled de danske soldater sig ihjel til fods og på heste, som, sådant set stadig er situationen, civilt.

Hvad i alverden foregår der nu? At man bruger et argument om at ville spare på brændstof? Nogen bør tilbyde at skyde sig selv, for vort samfund har behov for præcise ankomster og angange, det er i sådant at værdi kan bygges, at forretninger kan udføres, at vi kan stole på at kunne ankomme til møder til tiden, og aldrig spilde vor tid, vor tid er dyrebar, den eneste ressource som vi har. At et væsen, et togvæsen er det ikke, vil spare brændstof, er en hamrende forkert målsætning. Hvad er situationen, at nogen en gang kopierede et udland, troede at de gjorde, blot anskaffede skinner og tog, og at vi stadig har denne defekte kopi i anvendelse, at selveste nerven ikke eksisterer? Tag dog til Japan, eller Frankrig, og se hvordan de gør.


06. maj 2009 kl 09:23

Kaj Andersen

Besparelse??

Det fremgår af artiklen, at 10% af DSBs brændstofforbrug beløber sig til 30 millioner kr.'
Jeg har svært ved at forstå, at DSBssamlede brændstofregning så kun skulle være 300 millioner Kr.
Det må siges at være billigt.
Kaj Andersen


06. maj 2009 kl 09:46

Anders Jakobsen

Suk...

DSB indfører internet i deres tog. Reaktion: Hvorfor helvede gjorde de ikke det for 100 år siden.

DSB indfører system, der øger punktligheden og sparer brændstof. Reaktion: Det er en hån for os der lever med forsinkede tog.

Hvor ville det bare være fedt hvis positive tiltag faktisk blev modtaget med positive reaktioner. Jeg er sikker på at reglen med at lysten til at iværksætte forbedringer øges når forbedringer påskønnes også gælder togdrift.

Carsten: Jeg er sikker på at din ide om optimal togdrift (Shinkansen?) dur steder med nogenlunde ens materiel, pålidelige signaler, 100% eldrift og gode skinner. Det har været årtiers politiske ikke-beslutninger der har bestemt at sådan skal det ikke være i Danmark. Den danske banedrift svarer til en gammel nedslidt fabrik, hvor operatørerne til stadighed må udvise kreativitet for at få transportbåndet og de enkelte arbejdstationer til at køre rundt. Det hjælper ikke meget at direktørerne fra kontoret ringer til arbejdsstation A4E1 og beordrer ham til øjeblikkeligt at skrue hastigheden op med 23%, hvis båndet har sat sig fast.


06. maj 2009 kl 10:30

Claus Pedersen

Re: Suk...

Hvor ville det bare være fedt hvis positive tiltag faktisk blev modtaget med positive reaktioner. Jeg er sikker på at reglen med at lysten til at iværksætte forbedringer øges når forbedringer påskønnes også gælder togdrift.

Jamen, har du ikke fattet det? DSB har så mange forsinkelser at det er svært at forestille sig at de har et problem med for tidligt ankommende tog.


06. maj 2009 kl 10:40

Anders Jakobsen

Re: Re: Suk...

Hvor ville det bare være fedt hvis positive tiltag faktisk blev modtaget med positive reaktioner. Jeg er sikker på at reglen med at lysten til at iværksætte forbedringer øges når forbedringer påskønnes også gælder togdrift.

Jamen, har du ikke fattet det? DSB har så mange forsinkelser at det er svært at forestille sig at de har et problem med for tidligt ankommende tog.

Manglende fantasi fra din side. Sker ofte på Korsør station.


06. maj 2009 kl 10:42

Thomas Markussen

Re: Re: Suk...

Hvor ville det bare være fedt hvis positive tiltag faktisk blev modtaget med positive reaktioner. Jeg er sikker på at reglen med at lysten til at iværksætte forbedringer øges når forbedringer påskønnes også gælder togdrift.

Jamen, har du ikke fattet det? DSB har så mange forsinkelser at det er svært at forestille sig at de har et problem med for tidligt ankommende tog.

Jamen, du har jo ikke fattet det! Systemet virker begge veje! Det fortæller ham ikke kun hvornår han skal give mindre gas for at spare brændstof - det fortæller ham også hvornår han skal give mere gas for at overholde tidsplanen!


06. maj 2009 kl 11:54

Martin Jensen

Re: Suk...

DSB indfører internet i deres tog. Reaktion: Hvorfor helvede gjorde de ikke det for 100 år siden.

DSB indfører system, der øger punktligheden og sparer brændstof. Reaktion: Det er en hån for os der lever med forsinkede tog.

Hvor ville det bare være fedt hvis positive tiltag faktisk blev modtaget med positive reaktioner. Jeg er sikker på at reglen med at lysten til at iværksætte forbedringer øges når forbedringer påskønnes også gælder togdrift.

Carsten: Jeg er sikker på at din ide om optimal togdrift (Shinkansen?) dur steder med nogenlunde ens materiel, pålidelige signaler, 100% eldrift og gode skinner. Det har været årtiers politiske ikke-beslutninger der har bestemt at sådan skal det ikke være i Danmark. Den danske banedrift svarer til en gammel nedslidt fabrik, hvor operatørerne til stadighed må udvise kreativitet for at få transportbåndet og de enkelte arbejdstationer til at køre rundt. Det hjælper ikke meget at direktørerne fra kontoret ringer til arbejdsstation A4E1 og beordrer ham til øjeblikkeligt at skrue hastigheden op med 23%, hvis båndet har sat sig fast.

Lige netop. Og der hjælper systemet nok ikke så meget, så længe togene bryder ned, og spærrer strækningerne, som endda mange steder stadig kun er etsporede.


06. maj 2009 kl 11:56

Martin Jensen

Re: Nå da, da

»I dag er det lokoføreren, der bestemmer farten. ... ... Sådan en kørsel er ikke økonomisk optimal, selv når køreplanen overholdes til punkt og prikke.

Disse to udtalelser er afslørende. Vi er ikke i Frankrig, nej, vi er i et land så inkompetent at der ikke en gang er en systematisk metode bag alt til at sikre præcise togafgange.

Det har aldrig, aldrig nogensinde, været meningen, i dygtige lande, at det er lokoføreren der bestemmer farten. Farten i dygtige lande ledes af stabe der minutiøst, i form af sekundpræcision, overvåger alle linier og tilpasser og ændrer på alle detaljer uafbrudt, meddeler krav om ændringer i hastigheder, for at sikre at ethvert tog ankommer og afgår til tiden, uanset hvad der måtte hænde af tilfældige afvigelser undervejs, som uafbrudt hænder, for sådan er livet. Som betyder, at der kræves en intens opmærksomhed og balanceevne, centralistisk, selveste nerven i togdrift. En lokofører har intet overblik, kan ingen rigtige beslutninger træffe i sit tog, og dermed, fordi alle hans kollegaer heller ikke kan, træffer de decentrale uoptimerede beslutninger hver især, overladt til sig selv, som er hele forklaringen bag, at det danske system aldrig har kunnet overholde tider. Det er sandsynligvis også forklaringen på, at vi tabte ved Dybbøl i fortiden, for dengang evnede vi ikke en gang at udføre manøvrer ved hjælp af vore toglinier, landet således forsvarsløs imod en fjende der havde en sådan evne, i stedet sled de danske soldater sig ihjel til fods og på heste, som, sådant set stadig er situationen, civilt.

Hvad i alverden foregår der nu? At man bruger et argument om at ville spare på brændstof? Nogen bør tilbyde at skyde sig selv, for vort samfund har behov for præcise ankomster og angange, det er i sådant at værdi kan bygges, at forretninger kan udføres, at vi kan stole på at kunne ankomme til møder til tiden, og aldrig spilde vor tid, vor tid er dyrebar, den eneste ressource som vi har. At et væsen, et togvæsen er det ikke, vil spare brændstof, er en hamrende forkert målsætning. Hvad er situationen, at nogen en gang kopierede et udland, troede at de gjorde, blot anskaffede skinner og tog, og at vi stadig har denne defekte kopi i anvendelse, at selveste nerven ikke eksisterer? Tag dog til Japan, eller Frankrig, og se hvordan de gør.

Der er også kommandoposter herhjemme, hvor det hele styres centralt. Så mon ikke der foregår kommunikation mellem lokofører og kommandopost.


06. maj 2009 kl 17:16

Søren Rasmussen

Re: Re: Re: Suk...

Jamen, du har jo ikke fattet det! Systemet virker begge veje! Det fortæller ham ikke kun hvornår han skal give mindre gas for at spare brændstof - det fortæller ham også hvornår han skal give mere gas for at overholde tidsplanen!

OK, det får altså fyrbøderen til at skovle mere kul på maskinen, når toget er forsinket? [/sarcasm off]


06. maj 2009 kl 17:34

Thomas Markussen

Re: Re: Re: Re: Suk...

Jamen, du har jo ikke fattet det! Systemet virker begge veje! Det fortæller ham ikke kun hvornår han skal give mindre gas for at spare brændstof - det fortæller ham også hvornår han skal give mere gas for at overholde tidsplanen!

OK, det får altså fyrbøderen til at skovle mere kul på maskinen, når toget er forsinket? [/sarcasm off]

Just præcis!


07. maj 2009 kl 12:32

Michael Bay

Betyder det så tog til tiden??

Det lyder jo som en rigtig god ide at spare på brændstoffet, men som pendler oplever jeg ofte at toget er 3+ min forsinket. Mange bække små kan måske få togene til at afgå til tiden... en dag!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.