Slut med at køre for hurtigt: DSB sparer 10 procent brændstof med nyt system
Med et nyt, selvudviklet computersystem skal det være slut med at komme for tidligt på perron. Ved at optimere kørefarten kan DSB spare så mange penge på brændstof, at systemet er tjent hjem på to år, mener projektleder.
Uanset, om Danmark får nye IC4-tog, eller om de gamle tog skal fortsætte på skinnerne en periode mere, så kan der spares diesel for millioner blot ved at optimere kørselshastigheden med moderne hjælpemidler. (Foto: Wikipedia)
Læs også
-
Nye bremsebelægninger på IC3-tog lugter ved hård opbremsning
-
Ruslands første højhastighedstog banker af sted i 40 minusgrader
Læs mere om
DSB har planer om at indføre et computersystem, som kan spare 10 procent af togenes energiforbrug, uanset om vi taler om eksisterende dieseltog eller om fremtidens eltog. Med det nuværende dieselforbrug svarer brændstofbesparelsen til 30 millioner kroner årligt og et tilsvarende reduceret CO2-udslip.
»De 10 procent kommer fra vores testkørsler med en prototype af systemet,« siger DSB's formand for projektstyregruppen, Susanne Bjørslev Knudsen.
Computersystemet, som har fået navnet KERK (Kørebillede med Energirigtig, Rettidig Kørsel), består af en ekstra pc med embedded Windows og trykfølsom skærm på instrumentbordet hos togets lokofører.
»I den færdige version bliver det en særligt hårdfør type computer, som tåler rystelser,« fortæller projektleder Steen Ruby, DSB Fremføring.
Ikke en kilometer for hurtigt
Ideen med systemet er, at toget kun lige akkurat skal accelerere til den hastighed, som er nødvendig for at nå frem til næste station i tide. På en ideel, lige strækning med perfekt overblik kunne man i teorien accelerere roligt op i fart på første halvdel af turen og lade togets inerti holde farten på den sidste halvdel.
Men med sving, byer, vejoverskæringer og mange forskellige hastighedsrestriktioner, der er pålagt det slidte, danske skinnenet, er det i praksis en ganske kompliceret sag at beregne den optimale fart.
»I dag er det lokoføreren, der bestemmer farten. Og hvis han for eksempel er uerfaren eller usikker på, hvor længe det tager at komme forbi en bestemt strækning, så sætter han måske farten op for en sikkerheds skyld for at holde køreplanen. Og så holder han et par minutter ekstra og venter på næste station,« siger Steen Ruby.
Sådan en kørsel er ikke økonomisk optimal, selv når køreplanen overholdes til punkt og prikke. De ekstra accelerationer, som skal gøre lokoføreren tryg, koster unødvendige mængder brændstof.
Løsningen i KERK-systemet er, at en gps-modtager hele tiden ved præcist, hvor toget befinder sig. Dertil rummer systemet en nøjagtig køreplan samt en database over alle aktuelle hastighedsbegrænsninger på ruten.
Det giver computeren mulighed for at regne baglæns fra det planlagte ankomsttidspunkt til den nuværende position og konstant udregne den optimale hastighed.
»I praksis vil der være en rød pil og en grøn pil på skærmen. Den ene angiver togets aktuelle fart, og den anden angiver den optimale fart. Lokoføreren kan så trykke på speeder eller bremse for at køre optimalt,« siger han.
Hvorfor går man ikke skridtet fuldt ud og lader computeren selv styre togets hastighed?
»Det er sikkerhedssystemerne simpelthen ikke klar til endnu,« siger Steen Ruby.
Er ATC-sikkerhedssystemerne også integreret i computerprojektet?
»Nej, det er en option, som vi kan indføre senere.«
Ekstragevinst: øget rettidighed
DSB's KERK-projektgruppe består i øjeblikket af 25 specialister, som tager sig af projektets berøringsflader til DSB's øvrige organisationer og systemer.
Foreløbig har analyse og udvikling stået på i et år og fire måneder. Den samlede udviklingspris forventes at løbe op i 60 millioner kroner. Fuldt implementeret i alle tog vil det være finansieret af sparet brændstof på to år.
»Det, der gør, at det tager så lang tid, er, at vi skal integrere det med de sikkerhedsbærende systemer i toget. Det er samtidig det, der adskiller KERK fra andre programmer, der er i stand til at beregne togenes brændstoføkonomi. Det kommunikerer direkte med togets sikkerhedsbærende systemer og er således i stand til at tage højde for faktorer, som de andre systemer ikke har mulighed for at indregne, eksempelvis hastighedsnedsættelser,« forklarer formanden for styregruppen, Susanne Bjørslev Knudsen.
Under testen af prototypen har det vist sig, at der er en uventet ekstragevinst i form af øget rettidighed i ankomsterne. Og kørslen bliver mere behagelig for passagererne.
DSB's koncerledelse tager i næste måned den endelige beslutning, om systemet skal indføres. Hvis det bliver et ja, varer det to år, før alle tog har det.






