Aksel Smith-Petersen vil gerne vide, om historien om Cosmic Rain har noget på sig:
Den 9.juni 1997 kunne man i Time Magazine læse, at der var offentliggjort observationer af “Cosmic Rain”. Altså små kometer bestående af isklumper, der daler ned igennem atmosfæren og ender som skyer og tilsidst regn.

Det lød usandsynligt, men var tilsyneladende veldokumenteret. . Mit spørgsmål er: er historien kendt af astronomer, meteorologer, geofysikere osv. herhjemme? og i så fald, hvad mener man om den?

Ib Lundgaard Rasmussen, seniorrådgiver på DTU Space, Institut for Rumforskning og -teknologi, svarer:
”Historien” er kendt. Louis Frank fra University of Iowa fremsatte i 1986 ideen om, at Jorden bombarderedes af minikometer. Det er en af den slags teorier, der i starten lyder overraskende, men plausible. Nøjere undersøgelser frembragte imidlertid ikke kendsgerninger, der kunne understøtte teorien, og man mistede derfor interessen efter nogle års drøftelser.

For teorien talte: Jorden bombarderes årligt af mellem 10.000 og 100.000 tons materiale fra det ydre rum. Det er hovedsageligt støv og småpartikler, men en gang imellem større ting, som meteorider, asteroider og kometer. En del af det vand vi finder på Jordens overflade kommer fra rummet. En uopdaget komponent af minikometer kunne være central for denne vandforsyning.

Imod teorien talte: Louis Franks vidnesbyrd bestod af enkelte pixels i pixelerede billeder, på eller under grænsen for sikker detektion. Louis Frank hævdede, at op imod en million tons ramte Jorden hver dag. Det var usandsynligt, at så stor en mængde materiale ikke var set tidligere. Frank og hans medarbejdere var de eneste, der kunne detektere disse minikometer.

Det måske vigtigste argument imod teorien var, at disse minikometer skulle disintegrere langt udenfor atmosfæren således, at de ikke satte spor om natten. En rimelig mekanisme for denne proces blev aldrig foreslået. Desuden virkede det usandsynligt, at der skulle være en mængde kometer af størrelsen 10-20 meter i diameter, uden at der også skulle være et betragteligt tal, der var større. Disse større kometer ville næppe undgå detektion fra radar eller spacewatch-teleskoper.

Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov, juh@ing.dk.