Forskere tættere på at finde mulig masse af Higgs-bosonen
Nye, amerikanske forsøg afgrænser nu, hvilken masse Higgs-bosonen i al fald ikke har, mens forskerne venter på, at CERN's Large Hadron Collider bliver klar til efteråret.
Fakta
Tema
Læs også
-
Succes efter 14 års jagt: Enkelte topkvarker afsløret af partikelaccelerator i USA
-
Billige skrivebordsmaskiner skal afløse Large Hadron Collider
-
Omfattende skader i Big Bang-maskine udsætter forsøg til sommer
Læs mere om
Dokumentation
Nye forsøg med Tevatron-acceleraton ved Fermilab i USA får nu forskerne til at komme med en vurdering af, hvilken masse Higgs-bosonen i al fald ikke har, mens der spændt bliver ventet på, at CERN's Large Hadron Collider (LHC) bliver køreklar igen i løbet af de næste måneder.
Den meget omtalte partikels eksistens blev forudsagt af den skotske professor Peter Higgs midt i 1960'erne. Og data fra LHC’s forgænger ved CERN, Large Electron-Positron collider, der var i drift mellem 1989 og 2000, satte en nedre grænse for massen på 115 gigaelektronvolt.
Fysikerne regner gerne massen af elementarpartikler i energienheder i henhold til Einsteins formel E = mc^2. Det er cirka 120 gange protonens masse. En lang række teoretiske analyser giver en øvre grænse på 185 GeV.
Alt imellem 115 GeV og 185 GeV har i princippet hidtil være lige gode bud, men nu viser de nye forsøg med Tevatron-acceleraton ved Fermilab i USA, at man kan udelukke området 160-170 GeV.
Det er baseret på data fra 10^15 proton-antiproton kollisioner. I USA forventer man at have yderligere data om Higgs-bosonens masse, inden LHC kommer op i fulde omdrejninger til efteråret og hen over vinteren.
LHC er snart klar igen
Mens forskerne har lavet målinger med Tevatron, har man hos CERN haft travlt med et omfattende reparationsarbejde efter uheldet, der skete i forbindelsen med de første prøvekørsler af den nye accelerator i september 2009.
En læk i afkølingen til en af de superledende magneter satte gang i en mindre eksplosion i den 27 kilometer lange acceleratorring, som bevirkede, at flere magneter, der styrer protonerne rundt i ringen, blev ødelagt. De ødelagte kæmpemagneter måtte hejses op fra den underjordiske tunnel for at blive erstattet med nye.
Nu er man er tæt på at være tilbage i samme situation som før uheldet.
»Vi koncentrerer os nu om at installere systemer, der skal sikre, at en lignende uheld ikke sker igen,« siger Steve Meyer, der er ansvarlig for acceleratorer og teknologi ved CERN.
Får Holger ret?
Mange har givet deres bud på, hvad massen af Higgs-bosonen er. En af dem er professor Holger Bech Nielsen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.
For godt to år siden var han inviteret til at holde et foredrag for medarbejderne ved Mediehuset Ingeniøren. En af medarbejderne lokkede Holger Bech Nielsen til at skrive sin vurdering på væggen i kantinen.
Så hver dag ved frokosttid bliver vi mindet om, at Holger Bech Nielsens bud er 116 GeV +/- 10 GeV. Det er således ikke utænkeligt, at han får ret, selv om han dog også har budt på en teori, der siger, at LHC og lignende maskiner, der er sat for at kunne fremstille Higgs-bosoner, konstant vil være forfulgt af uheld, så vi dermed aldrig får svaret (se link til Meta Science-klumme om Holger og Higgs’en).
