/forskning

Forskning: 87.792 km² af Nordatlanten tilhører Danmark og Færøerne

Syv års forskning dokumenterer, at et stort stykke kontinentalsokkel på det dobbelte af Danmarks størrelse i Nordatlanten skal tilhøre Rigsfællesskabet.

Af Birgitte Marfelt, fredag 01. maj 2009 kl. 22:42

Danmark og Færøerne har planer om at annektere et 87.792 kvadratkilometer stort område, helt uden brug af krudt og kugler.

Det er hverken de gamle besiddelser mod øst eller syd, men derimod højt mod nord, hvor gas og olie lokker under havbunden.

Rigsfællesskabet kan nemlig, på grundlag af syv års forskning, dokumentere, at området, der svarer to det dobbelte af Danmarks størrelse, tilhører Rigsfællesskabet. Det fastslår videnskabsminister Helge Sander (V):

»Rigsfællesskabet høster nu de første frugter af et yderst vanskeligt forskningsprojekt i Nordatlanten, vi iværksatte for syv år siden.«

Kontinentalsokkelprojektets formål var at dokumentere Rigsfællesskabets rettigheder i forhold til Nordpolen. Og skønt Norge og Island har såkaldt ”overlappende krav”, så er videnskabsministeren sikker i sin sag:

»Vi gør nu krav på et område nord for Færøerne, der i areal svarer til to gange Danmarks størrelse. Regeringen har sammen med Færøernes Landsstyre indleveret forskningsdata som dokumentation for kravet til FN’s Havretskommission,« siger Helge Sander.

Men eftersom Norge og Island også er interesseret, har Danmark aftalt en forhandlingsløsning, som træder i kraft, hvis FN godkender de tre landes dokumentationsmateriale.

Der er tale om fem områder i Nordatlanten, et nord for og et syd for Færøerne samt tre områder ved Grønland, hvor Danmark og Færøerne vil hævde retten til at udnytte de ressourcer, som findes på og under havbunden.

Hidtil har det taget knapt to år at få godkendt krav hos FN efter Havretskonventionen af 1982, men eftersom der pt. er mange lande, som står i kø for at få godkendt deres krav, kan det tage længere tid.

(rettet: kvadratmeter til kvadratkilometer)



01. maj 2009 kl 23:07

Morten Storgaard Nielsen

Stor overskrift til lille sag


87000 kvm er jo ikke ikk så meget... 10 fobol baner...


01. maj 2009 kl 23:20

Morten Thomsen

Re: Stor overskrift til lille sag

Tja jeg kender ikke meget til fodbold, men vi taler altså om et areal der er en kende mere end det dobbelte af hele Danmarks areal, der er ca. 43100 kvm...


01. maj 2009 kl 23:22

Søren Rune Nissen

Re: Stor overskrift til lille sag

Det kunne godt ligne at der mangler en faktor to, altså 87e3 km^2 i stedet for 87e3 kvm.


01. maj 2009 kl 23:45

Anders Jakobsen

Re: Re: Stor overskrift til lille sag

Tja jeg kender ikke meget til fodbold, men vi taler altså om et areal der er en kende mere end det dobbelte af hele Danmarks areal, der er ca. 43100 kvm...

Mine forældre bliver nok en anelse overraskede over at eje 4% af Danmarks areal. Ærgeligt de ikke fik solgt, da boligboblen var på sit højeste.


02. maj 2009 kl 03:49

Niels Rahbek

Re: Re: Re: Stor overskrift til lille sag

Ja, hvis det så bare var overskriften den var galt med, men der står jo højt og tydeligt 87.000 kvadratmeter i artiklen, og det er jo der det går galt... Man kunne godt ønske at man tænkte bare en smule over situationen, før man skriver den slags - for der menes selvfølgelig 87.000 kvadratKILOmeter, hvilket jo er en lille million gange mere... Men hey, go danmark! :P


03. maj 2009 kl 02:09

avatar

Michael Nielsen

Udbud/efterspørgsel

Kan vi så forvente at grundpriserne daler en smule, nu når vi har langt større udbud lige pludselig ;)


03. maj 2009 kl 11:04

Erllng Thomsen

87xxx kvadratkilometre

Findes der kort over kravene ?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.