Det virker...

jo unægteligt som om de går landbrugets ærinde.

Hvis landmændene vil producere mere gylle end der kan køres ud på marken, så må de jo betale for at komme af med det på anden måde. At brænde det af, er ikke specielt miljøvenligt i min bog.

Vh Troels

Overblik og indsigt tak!

Ved fordobling af biogasanlæg nås en energiandel på 1%, blot til orientering.
Men tingene hænger jo ikke sammen, på den ene side vil Holmsgård brandbeskatte landbruget, der økonomisk i knæ, og samtidig vil hun gerne have biogas men ikke afbrænding af biomassen herfra. På den ene side er kvælstoffet nu værdifuldt, og imorgen er det trussel mod menneskeheden. Hvorfor må man ikke producere mere i landbruget, hvis det kan gøres forsvarligt, ligesom det jo altså indbringer enorme værdier til landet. Jeg ved godt at nogle såkaldte fagpersoner leger med scenarier, hvor man prøver at lave nationaløkonomi uden landbruget. Herfra kan nævnes, at landbruget idag kun udgør en mindre andel af BNP, omkring 8-9%. MEN der er altså en basal værdiskabelse, i BNP er der rigtig mange procenter der "kun" udfører interne bureaukratiske procedurer med lidt samfundsmæssig værdi. Det er derfor helt uforståligt igen at udstille landmænd med meget lange arbejdsdage som en slags rigmænd, der igen tildeles store fordele. Men det må stå krystalklart, at Holmsgård vil afvikle dansk landbrugsproduktion, men så kan jo bare købe det i nabolandene. Biogas i naturgasnettet til afbrænding vil være en meget dårlig løsning økonomisk, kraftvarme er vejen frem, men også en dyr vej. Der mangler politisk overblik og indsigt.

Re: Overblik og indsigt tak!

Thomas,

Landbruget skal vel betale det samme som alle mulige andre erhvervsdrivende og de skal på forsvarlig måde komme af med deres affald. Da det er noget som stammer fra deres husdyrprodukton, må de sørge for problemet eller betale andre for det. Om det bliver lavet til biogas eller noget andet er mig ligegyldigt. Men vi er nød til at gøre op med en tanke om at fordi husdyr er "naturlige" (hvilket man jo knappest kan sige om dagens grise, kvæg og høns), så må de sprede affaldet fra produktionen ud på jorden.

Las os også samtidig gøre op med tanken om at de indbringer enorme værdier til landet. Et bidrag på 8-9% af BNP er jo ikke ligefrem enormt og antallat af arbejdepladser i den industri er jo heller ikke stigende. Og når man samtidig tager i betragtning at for at kunne nå de 8-9% så er 62% (2007) af vores areal lagt under plov.

En BNP % er en BNP %. Det andet er noget sludder.

Der er ingen som udstiller landmænd som rigmænd eller noget andet. Men lad os bare sige at vi gennem EU betaler et væsentligt tilskud til deres indkomst. Hvorfor vi egentligt skal gøre det, har jeg svært ved at se. Landmænd bør klare sig selv ligesom alle andre erhvervsdrivende (de fleste that is).

Det farlige ved sammenkædning af biogas og energi, er at man gennem energipolitik ikke bør give inddirekte støtte til landbruget. Landbruget må løse deres egne problemer, ligesom alle andre.

Grundæggende er det på tide at gør op med landbrugets særstilling. I gamle dage var det ryggraden i samfundet og dermed var situationen en anden. I dag har den ændret sig væsentligt og landmændene må til at indstille sig på at de ikke skal have særbehandling.

Vh Troels

Re: Re: Overblik og indsigt tak!

Der er mange historieløse klogeåger der forpester verden med deres dumsmarte udsagn.

Ja det er billigere at købe skibe i Korea. Det var også billigere at købe tog i Italien....osv.

Den tiltagende feminisering af samfundet gør, at man tillader kortsigtede fabrikanter at flytte arbejdspladser uden lands, fordi alle unge mennesker partout skal have en studenter eksamen,
fordi " de skal klare sig godt" med en ufarlig "sikker" levevej.

Fabrikanterne kan med rette påvise, en mangel på kvalificeret arbejdskraft, som grund for deres flugt herfra.

Prøv at spørge Peder Wirstad hvorfor Norge stædigt forfordeler norsk landbrug så meget at agurker sælges i skiver!

Har de sløve æsler læst Per Hansens kvalificerede indlæg,om landbrugets forhold. Det har åbenbart ikke gjort det forventede indtryk som begavede mennesker ville have annamet og givet dem den indsigt de har manglet.

At dette ikke er sket på trods af Per Hansens og forøvrigt af førnævnte Peder Wirstads og Finn Okkels mange indlæg, vidner om en hensigt der ikke har med en debat at gøre

Det er ren hævn, over et ehverv, der ikke mere har fletallets magt og indsigt, fra et misundeligt gammelt dogmatisk nag hos venstrefløjens proselytter.

Anne Grethe Holmsgaard er bare for meget!

Re: Re: Re: Overblik og indsigt tak!

»Ved afbrænding, som ikke er tilladt i dag, mister vi store mængder værdifuld kvælstof og fosfor, og det svækker samtidig muligheden for, at mere biogas kan erstatte naturgas i vores decentrale kraftvarmeværker,« siger Anne Grete Holmsgaard

Miljø, energi- og landbrugsspørgsmål er en smule for indviklede for både A. G Holmsgaard og Steen Gade, der ikke kan kaldes for landbrugseksperter på nogen måde. Den sidstnævnte har jeg selv oplevet under en diskussion, hvor han gav mig ret i alt hvad jeg fortalte om kvælstof. To dage kunne jeg læse i avisen, at han fortsatte med sine helt misforståede opfattelse af kvælstofgødskning i en anden valgkreds - glemt var hans enighed med undertegnede.
A.G.H har ret i at kvælstof forsvinder ved afbrænding, men fosforet forbliver i asken sammen med K, Mg og alle andre mineraler.
Afbrænding af gylle medfører en mindre afbrænding af andre energikilder. Al afbrænding medfører emissioner af NOx, så det gør ikke den stor forskel om man afbrænder gylle eller ej.
Hovedparten af den kvælstof, der regner ned over det danske område stammer fra afbrænding - ikke fra landbrugets aktiviteter. (Kilde: DMUs målinger).
Det gør imidlertid ikke den store forskel på N-emissionen om den sker ved afbrænding af gylle eller ej.
Landbruget for store udledning af ammoniak skyldes at ukyndige blander sig i miljødebatten. Det bedste tidspunkt at udbringe husdyrgødning/gyller er om efteråret, så undgår man NH3-tabene, til gengæld et lidt større tab af N om foråret, hvor N er et uundværligt stof i den bentiske fødekæde.

Politikere/debattører uden politisk ansvar vil gerne udfase svineholdet - angiveligt af miljøhensyn.
Politikere, der har ansvar for dansk økonomi får en hel anden holdning til svineholdet, når de får resultatet af en konsekvensanalyse fra finansministeriets regnemodel - ADAM.
Jeg synes man kan se det af visse politiske tilkendegivelser.

Mvh
Per A.Hansen

Re: Re: Re: Re: Overblik og indsigt tak!

Per, der er vel ikke nogen som ønsker at udfase svineproduktionen, da der jo som sådan ikke er noget galt med erhvervet og det tjener penge hjem til dk.

Der hvor jeg tror at en eventuel uenighed opstår (for mit eget vedkommende, om ikke andet), er at svindeproduktion skal underligges de samme regler som alle andre erhverv. De må ikke forurene, ligemeget om det er luft, støj, gylle eller noget andet.

Det er vel meget fair. Eller?

Vh Troels

Re: Re: Overblik og indsigt tak!

Men vi er nød til at gøre op med en tanke om at fordi husdyr er "naturlige" (hvilket man jo knappest kan sige om dagens grise, kvæg og høns), så må de sprede affaldet fra produktionen ud på jorden.

Jeg forstår ikke helt hvor du vil hen Troels.
Vil du have at gylle skal behandles som kemisk affald?
Hvad skal planterne på marken så leve af? Lugtfri kunstgødning?

Re: Re: Re: Overblik og indsigt tak!

Claus, det skal jo være tilladt at sprede en mængde gødning på marken, som marken kan optage og som ikke vaskes ud (e.g. skader det omgivne miljø)

Hvis landmændene vil lave flere svin end de har jord til, så må de jo finde på en måde at løse deres affaldsproblem på. Det er jo et som stammer fra deres produktion, så samfundet skal ikke tage sig af det. Og det naturligvis uden at belaste miljøet.

Afgasset gyller lugter faktisk knapt så stramt ;-)

Vh Troels

Re: Re: Re: Re: Overblik og indsigt tak!

Så er vi måske ikke så uenige. Jeg mangler bare at få med hvorledes du mener den situation du skitserer adskiller sig fra den nuværende?
Det er jo netop reguleret hvor meget der må bringes ud på et givent areal og hvornår.

Re: Re: Re: Re: Re: Overblik og indsigt tak!

Overskriften kræver nok, at rapporten om "Grøn Vækst" læses før den kommenteres.

Rapporten kan hentes her:
http://www.oem.dk/sw25353.asp....asp

NB: Arealbestemmelserne for bl.a. svineproduktion opretholdes, hvis ikke den øgede mængde gylle bruges til f.eks. biogas.

God læselyst med rapporten.

Re: Re: Re: Re: Re: Overblik og indsigt tak!

Troels,

Per, der er vel ikke nogen som ønsker at udfase svineproduktionen, da der jo som sådan ikke er noget galt med erhvervet og det tjener penge hjem til dk

- jo, det vil de fleste miljøorganisationer, senest DN. Du kan se stribevis af indlæg i diverse tråde, hvor man foreslår at nedlægge svineproduktionen, en del indlæg går ind for at fjerne landbruget og lade det det hele gå op i "natur".
Der er lugtgener, det skal løses, men generne er tildels selvforskyldt, idet samme miljøbevægelser absolut vil have det udbragt i den tid, hvor det lugter mest - på ikke-fagligt grundlag. Desværre er det ikke landbrugets faglioge vejledningstjeneste, man spørger om landbrugets forhold, men derimod biologer, der ikke er udannede i landbrug.

Hvis man gjorde som i gamle dage, hvor landbruget selv bestemte, så blev husdyrgødningen det udbragt hovedsageligt om efteråret eller i det tidlige forår, hvor det ikke generer.
Svineproduktionen er underlagt samme regler som andre, der skal ansøges om alt muligt.
Der er restriktioner vedrørende ammonika- og nitratudledninger, men kun i landbruget. Du må f.eks. gerne udlede alle de N-ilter og tungmetaller, du kan komme af sted med, når du triller afsted i din bil. Doixiner fra brændeovnen etc. etc.

At kalde plantenæringsstoffer for forurening tyder ikke på stor faglig indsigt. Men vi er enige om, at gyllelugten skal væk, den generer. Jeg har anvist en mulig vej, suppleret med de bestående tiltag kunne det problem løses, hvis erhvervet selv bestemte.

Mvh
Per A. Hansen

Hvad sker ..

Hvis ventilationsanlægget i en moderne svinestald går i stå varer det mig bekendt kun nogle få timer så er alle grisene døde af ammoniakforgiftning.
Hvilket andet erhverv må udlede dødbringende gifte uden nogen form for rensning ?
I flg Gyldendals Leksikon er antallet af svin i DK steget fra ca 1,8 mill omkring 1945 til omkring 13,3 mill i dag - og 'vi gør - som vi altid har gjort' ....
Jeg har i mange år boet på landet og må se på at alt 'grønnes' pga ammoniakken fra naboernes svinefarme.

I 50'erne havde DK en stor elektronikproduktion (Philllips - Vitrohm - Storno osv osv) ligeledes havde vi en stor tekstilindustri med mange beskæftigede ....altsammen er det nu udflyttet til billigere produktionslande.
Hvorfor landbruget - dette såkaldt liberale erhverv - skal have socialhjælp (såkaldt 'landbrugsstøtte') samtidig med at det forarmer vores natur, ødelægger grundvandet og bogstaveligt talt skider på dets naboer går over min forstand.
Måske fordi jeg ikke har forstået liberalismens sande natur ?

Re: Hvad sker ..

Kære Søren
Hvor kommer liberalismen ind. Når der gives tilskud og reguleres i et monsterbureaukrati er det jo netop ikke liberalisme men socialisme, hvor man vil lave alt og alle lige!(hov jeg havde glemt det var 1. maj)

Det bliver døden for landdistrikterne

Vi i Frie Bønder- Levende Land er ikke overraskede over , at dette forslag ligger meget tæt på forslaget fra Dansk Landbrug; men havde dog håbet at Regeringen havde
haft mod til, (for en gang skyld) at tænke selvstændigt. En afgift på visse planteværnsmidler sætter blot turbo på de øvrige, og vi frygter en illegal import af sprøjtemidler fra udlandet.
Samtidig lægges der op til at sætte endnu mere fart i udviklingen mod færre, men større brug. Dermed skal det kun være en meget lille del af befolkningen, der skal eje og drive landbrug. Det er med til ødelægge livet i landdistrikterne og endnu flere vil flytte til byerne. Desuden vil vi se endnu større svinebrug, endnu flere gylletanke og intet loft over, hvor store besætningerne og gårdene må være. Det bliver slut med mangfoldigheden på landet, ikke flere gårdbutikker og økologien skal industrialiseres. I vort stille sind havde vi håbet, at de ville have skelet lidt til,
hvad Frie bønder- Levende land byder ind med af ÆGTE GRØN VÆKST.

Her er, hvad vi mener regeringen skulle have spillet ud med:

* Udtagning af ca. 100.000 ha. marginaljorder, der kun må bruges til afgræsning og høslæt, men uden sprøjtemidler.
* Det skal være attraktivt at holde græssende dyr på udtagne arealer
* Landbruget skal være selvforsynende med energi, herunder bioethanol fra raps.
* Husdyrholdet, specielt den underskudsgivende svineproduktion, skal omlægges og reduceres betydeligt samt have en bedre geografisk fordeling.
* Der bør være lettere adgang til at erhverve landbrugsjord for almindelige danskere. Jo flere aktører, desto større sandsynlig for innovative nybrud og bedre naturgenopretning uden at staten skal betale. Der skal skaffes jord til formålet gennem statslig opkøb og udstykning.
* Større incitament til omlægning til økologisk drift gennem bedre støttemuligheder og bedre startvilkår for nyetablerede.
* Bedre udnyttelse af den faste del af husdyrgødningen på marken. Den skal ikke afbrændes på kraftvarmeværker
* En større del af enkeltbetalingen fra EU skal øremærkes til naturgenopretning, læplantning og skovrejsning
* Forskning i udvikling af small-scale farming, både med henblik på udviklingen herhjemme og eksport af know-how til udviklingslande såvel som landbruget i andre videnssamfund

Kun få politikere ved, at det ikke kun handler om miljø, klima og dyrevelfærd, når vi taler om landbrug, men i mindst ligeså stor grad om demografi og struktur. Vi håber at de kan få overbevist de øvrige om vigtigheden af denne sammenhæng. Tænk på, at de midler fra EU, som skulle have skabt mere liv i landdistrikterne, nu skal anvendes til urentable biogasanlæg og en dermed en udbygning og fastholdelse af den urentable svineproduktion.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Overblik og indsigt tak!

Svineproduktionen er jo ikke rentabel og har ikke været det de sidste 10 år. Landmændene har lånt i friværdier, og har ikke tjent penge på primærdriften. Man vil fortsætte af denne dårlige vej

Re: Hvad sker ..

Søren,

Hvorfor landbruget - dette såkaldt liberale erhverv - skal have socialhjælp (såkaldt 'landbrugsstøtte') samtidig med at det forarmer vores natur, ødelægger grundvandet og bogstaveligt talt skider på dets naboer går over min forstand.

du leverer en skradespand af misindformationer over et helt erhverv, alene på baggrund af uvidenhed.
Søren, du lever i en sump af uvidenhed om, hvad der foregår rundt omkring dig. Dine udtalelser om landbruget er af samme dårlige kvalitet som da du postulerede af 56 mennesker gik op i røg de første dage under Tjernobyl-katastrofen.

Skal vi vædde på, at du end ikke er i stand til at dokumentere, at landbruget ødelægger grundvandet (jeg går ud fra du mener drikkevandet, da du sikkert ikke kan kende forskel?).¨
At landbruget "skider" på naboerne kan du sikkert heller ikke dokumentere, men der er mange eksempler på at naboerne til landbrug chikanerer landmanden, landbobørn bliver ofte chikaneret i skolen, hvilket sikkert skyldes forældre med samme holdning som din.

Landbruget får ikke socoialhjælp, tværtimod.
Landbruget bidrager derimod til samfundets kasse med store beløb, en slags socialhjælp til dig og andre. lad mig endnu en gang nævne et par økonomiske byrder man pålægger dette erhverv, som andre lande ikke gør.
Landbruget skal betale skatter af den jord, der har erhvervet.
Landbruget belastes med en række skatter - som samfundet kalder "grønne afgifter", men det er skatter - af gødning og kemiske planteværn. Herved slipper du billigere i skat.
Kommunerne tager sig godt betalt for deres monopol på godkendelse af stalde og bygninger - ofte ligger timelønnen på over 25.000 kr fro at kigge tegninger igennem.
Landbruget er med til at betale for byernes rensning - her gælder flosklen om at forureneren skal betale.


Per A. Hansen

Re: Re: Hvad sker ..

Per, skal vi så ikke kalde din kommunikationsform for skraldespandsretorik?

Du har ret i er der er mange regler og papirer at udfylde som landmand, men det er bestemt kun fair.
Vi har jo at gøre med en gruppe mennesker der aldrig har vidst noget som helst om konsekvenserne af, at udlede næringsstoffer og giftstoffer til omgivelserne.
Den fatale brug af sprøjtegifte der fandt sted fra midten og frem af sidste århundrede, ville ude tvivl være fortsat, havde vi ikke indført restriktioner (og vi er vel ikke uenige om, at de særdeles farlige giftstoffer der blev brugt i eksempelvis 60'erne, og hvis emballage der ivrigt blev dumpet i vandhuller og moser, ikke var nogen god idé).

Jeg kunne da også godt tænke mig, at få fradrag i topskatten fra renterne til mit hus.
Jeg kunne da også godt tænke mig at afskrive min ejendom med 4 % hvert år og få yderligere fradrag i skatten.
Jeg kunne da også godt tænke mig at lave min egen boring og så poste 60 kubikmeter vand i timen, ud i haven, så græsset blev lidt pænere, uden at skulle betale 50kr per kubikmeter som vi andre skal.


Jeg kunne da også godt tænke mig at mit erhverv fik en grundstøtte sådan, at jeg ikke længere behøvede at drive en rentabel virksomhed.

Jeg kunne da også godt tænke mig (eller det kunne jeg faktisk ikke, men jeg begriber ikke at man slap af sted med det) at dumpe alt hvad jeg ikke lige gad havde liggende, i vandhuller og moser (det har landbruget jo gjort heftig brug af).

Jeg kunne ikke tænke mig, men det gør de jo også konsekvent, at køre rundt med brede maskiner midt på hovedfærdselsårene (selvfølgelig ikke motorvej) midt i myldretiden med 40 i timen, uden så meget som at overveje at køre til siden, selvom der er 20 biler bagved der nu kommer for sent på arbejde.

Er man lidt grov så kan man kalde landbruget for en avanceret form for socialhjælp.


Ser du Per, det er bestemt ikke uden grund at landbruget har en aldeles dårligt ry. Måske objektivt set ikke fair (det er jo trods alt bare mennesker, der prøver at skabe en levevej), men ud fra det indtryk menig mand får, så er det absolut fair.
Hvis landmænd rent faktisk er gode mennesker, så er det på tide, at de formår at kommunikere dette ud i stedet for konstant at optræde som grådige folk, der bare skal rave til sig hver gang der skal fordeles.

At tage lidt mere hensyn til sit lokalsamfund er jo en et sted at starte. Eventuelt kunne man udvise bare lidt ydmyghed overfor os, der financierer deres fallit foretagende?

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Overblik og indsigt tak!

At kalde plantenæringsstoffer for forurening tyder ikke på stor faglig indsigt. Men vi er enige om, at gyllelugten skal væk, den generer. Jeg har anvist en mulig vej, suppleret med de bestående tiltag kunne det problem løses, hvis erhvervet selv bestemte.

Per, jeg er klar over at visse interessegrupper gerne ser landbruget hen hvor peberet gror, men det er nok de samme som tror at kyllinger vokser nede i køledisken med røde Ø mærker.

Mht. at kalde plantenæringsstoffer for forurening, så er det jo et spørgsmål om mængde og koncentration.

Vh Troels

Re: Re: Hvad sker ..

I 2007 var der ca. 4,16 mio. skatteydere i Danmark, og trækker vi de 59.000 landmænd fra, betalte vi hver ca. 1.750 kr. til den direkte landbrugsstøtte. Tager vi hele landbrugsstøtten på ca. 10 mia., spytter vi hver ca. 2.400 kr. i bøssen.

Tja, hvad kalder man det?

Vh Troels

Re: Re: Re: Hvad sker ..

vi er vel ikke uenige om, at de særdeles farlige giftstoffer der blev brugt i eksempelvis 60'erne, og hvis emballage der ivrigt blev dumpet i vandhuller og moser, ikke var nogen god idé.

Jeg tror desværre landbruget kæmper op ad bakke mod en negativ grundholdning der bygger på hændelser for årtier siden.
Jeg oplever tit herinde at må forklare folk at det problem de raser imod for længst er løst.
Det gælder f.eks. brug af hormonelle vækstfremmere, som jævnligt dukker op her og i pressen.

Re: Re: Re: Re: Hvad sker ..

Claus Madsen:

vi er vel ikke uenige om, at de særdeles farlige giftstoffer der blev brugt i eksempelvis 60'erne, og hvis emballage der ivrigt blev dumpet i vandhuller og moser, ikke var nogen god idé.

Jeg tror desværre landbruget kæmper op ad bakke mod en negativ grundholdning der bygger på hændelser for årtier siden.
Jeg oplever tit herinde at må forklare folk at det problem de raser imod for længst er løst.
Det gælder f.eks. brug af hormonelle vækstfremmere, som jævnligt dukker op her og i pressen.

Det har du ret i. Jeg vil dog lige præcisere at det ikke var tilfældet her.
Jeg brugte eksemplet til at forklare, hvorfor lovmæssig regulering er nødvendig. Min påstand er at vi ville være samme sted, som vi var den gang, havde vi ikke indført de mange love og regler, som landmænd i dag skal holde sig indenfor.

Det er i øvrigt en naturlig adfærd hos alle liberale erhverv, at etik kun kommer ind i driften, hvis det kan betale sig eller lovgivningen kræver det. Det gør dem ikke til onde, men er bare et resultat af den fri konkurrence (som jo er fornuftig nok).

Re: Re: Re: Re: Re: Hvad sker ..

Jeg brugte eksemplet til at forklare, hvorfor lovmæssig regulering er nødvendig.

Det er der vel heller ingen som bestrider. Spørgsmålet er hvilken regulering. I den forbindelse savner jeg kendskab til hvordan forholdene rent faktisk er inden man kræver stramninger. I debatten generelt forståes, ikke specielt fra din side.

Iøvrigt er det lidt sjovt at se hvordan socialdemokraten Dan Jørgensens forslag om mere gylleseparering får en helt anden modtagelse når det kommer fra regeringen.

Jeg mener personligt at biogas er en bedre løsning. Gerne i en helhed hvor egnet affald fra byer og industri også kommer med.

Re: Re: Re: Hvad sker ..

Per, skal vi så ikke kalde din kommunikationsform for skraldespandsretorik?
Du har ret i er der er mange regler og papirer at udfylde som landmand, men det er bestemt kun fair.

Nej til det første, jeg stillede Søren nogle spørgsmål og efterlyste dokumentation på noget, jeg mente var et uberettiget angreb på et helt erhverv. Det har han ikke villet/kunnet, så har er da sikkert glad for at du bakker ham op.
Jeg kan ikke finde et eneste sted i dit indlæg, hvor du prøver at besvare eller kommentere de specifikke ting, jeg peger på. I stedet gentager du den der med socialhjælpen. Jeg må opfordre dig til at læse mit indlæg igen og tage stilling til de konkrete punkter, jeg pegede på.
Du skøjter blot videre af samme baner med andre uholdbare påstande - hvorfor er det så vandskeligt at få konkrete eksempler på bordet vedrørende pesticidforureninger?
Det må da være bunden at trække 50 år gamle sager frem.
Sagen er den enkle, at man på den tid efterlevede myndighedernes påbud og anbefalinger om bortskaffelse af emballage, som du øjensynligt ikke kendte. Jeg skal gerne hjælpe dig lidt - tom emballage skulle graves ned i jorden - 2 spedestik. Glasemballage skulle knuses.
Jordens bakterier sørgede derefter for at midlerne blev nedbrudt, derfor måtte de ikke graves for dybt ned.

Mvh
Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Overblik og indsigt tak!

Troels,

Per, jeg er klar over at visse interessegrupper gerne ser landbruget hen hvor peberet gror, men det er nok de samme som tror at kyllinger vokser nede i køledisken med røde Ø mærker.
Mht. at kalde plantenæringsstoffer for forurening, så er det jo et spørgsmål om mængde og koncentration

her må jeg erklære mig enig.
M.h.t. plantenæringsstoffer, så anvender traditionelt landbrug en metode, der kaldes erstatningsgødskning. Man tilfører de næringsstoffer, der forsvinder fra marken via afgrøder, binding og udvaskning og korrigerer for det, der tilføres fra luften. Man benytter normtal for afgrødens næringsbehov og benytter jordprøver.
Økologisk landbrug benytter en anden metode. Man tilfører de gødningsstoffer til afgrøderne, man har til rådighed, uanset hvad planternes behov.
Jeg må derfor fastholde, at næringsstoffer ikke er forurening. De udvaskede næringsstoffer er grundlaget for livet i de marine miljøer.
De største udledninger af næringsstoffer kommer forresten fra de landbrug, der anvender magen husdyrgødning - og bælgplanter er den største kilde til N-udvaskning.
Den mindste udvaskning af næringsstoffer kommer fra rene planteavlsbrug, hvor man gøder alene med mineralgødninger.
Det er basisviden, som desværre ikke er nået ind på Christiansborg eller hos Miljøstyrelsen.

Mvh
Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Overblik og indsigt tak!

Hvis udvaskningen var på et fornuftigt niveau var det jo også fint. Men der ud vaskes så meget at vandmiljøplanerne har været virkningsløse og vandmiljøet har det skidt.

Så hvad er vigtigst: Landmandens optimale produktion eller vores alle sammens vandmiljø?

Vh Troels

Re: Overblik og indsigt tak!

Troels,

Hvis udvaskningen var på et fornuftigt niveau var det jo også fint. Men der ud vaskes så meget at vandmiljøplanerne har været virkningsløse og vandmiljøet har det skidt.
Så hvad er vigtigst: Landmandens optimale produktion eller vores alle sammens vandmiljø?

Det er jeg ikke uenig i. Vandmiljøplanens store betydning for miljøet er den, at man fik styr på den store fosforudledning fra husholdningerne, hvilket der er konsensus om. Den fosfor ligger stadig i vandmiljøet og genbruges år efter år.
Landbruget har altid være skeptisk overfor teorien om, at man kan styre vandmiljøet ved at prøve at begrænse N-udledningerne.
Det beror på flere forhold. Dels stammer ca. 90% af N-tilledningerne fra kilder udenfor landbruget, den seneste kilde som DMU (omsider) fik øjnene op for er den store N-tilførsel fra Jyllandsstrømmen, der stammer fra Rhinen.
Dels så afgasser kvælstof ret hurtigt, der snart er N-mangel i vandmiljøet.
Iltsvindsproblemer har mindre med N-udledninger at gøre, iltsvind skyldes hovedsageligt klimatiske forhold - temperaturen og manglende omrøring i vandet.
Ved N-mangel sker der opblomstringer af N-samlende blågrønalger (cyanobakterier). De er uspiselige og de døde alger er en potentiel kilde til iltsvind. Denne kilde medtages ikke i DMUs N-regnskab!
Se f.eks. faglig beretning FR456, der omhandler det omfattende iltsvind i 2002, som stort set ikke nævner noget om forårets store N-udledninger som årsag.
Dit sidste lidt retoriske spørgsmål bygger på en lille fejlslutning - du kan jo selv se at det ikke har hjulpet spor at N-udledningerne fra land er formindsket - vel?
Vi er vel enig om, at de største syndere m.h.t. N-udvaskning er: a) Bælgplanter. b) Anvendelse af husdyrgødning.
I bunden ligger mineralgødningerne - ifølge de målte tal fra lysimeterforsøg.

Mvh
Per A. Hansen

Re: Re: Overblik og indsigt tak!

Det er klar at der også er andre faktorer end landbruget. Men at begynde at snakke om dem fritager jo ikke landbruget for ansvar. Som jeg ser det, så må formålet være at uvaskning/udledning af stoffer fra et landbrugsareal ikke må være meget anderledes end fra et tilsvarende areal udlagt til natur.

Vh Troels

Re: Re: Re: Overblik og indsigt tak!

Troels,

Men at begynde at snakke om dem fritager jo ikke landbruget for ansvar. Som jeg ser det, så må formålet være at uvaskning/udledning af stoffer fra et landbrugsareal ikke må være meget anderledes end fra et tilsvarende areal udlagt til natur.

det er erhvervet ikke uenig i, blot vil man gerne behandles som andre erhverv, men desværre er der en række tilfælde af forskelsbehandling. Det er forskelbehandling at kræve, at landbrug ikke må udlede mere end naturarealer - selv om forskellen er beskeden m.h.t. N,P og K! Hvis man stiller samme krav til andre erhverv, ville der ikke være erhverv.
Hvad med forureningen af grundvandet fra utætte kloakrør?
Erhvervet kan sagtens leve med fagligt funderede krav, men desværre er der gået politik i sagen. F.eks er kravene til N-tilførslerne ikke fagligt funderede, de størtse udledninger kommer fra husdyrgødning, men det er mineralgødningen, der beskattes.
Behandlingshyppighed har intet med faglighed at gøre, det er blot en bekvem størrelse for politkerne at benytte. Det er et stort fremskridt at tage hensyn til de enkelte stoffers egenskaber, det har landbruget foreslået i mange år, men de er koblet ud - ikke landbrugskyndige kører løbet (læs Miljøstyrelsen).
Et eksempel på et fagligt tiltag er kravet til et vist areal med "grønne marker." Det blev da også taget i brug inden der blev lovgivet herom.
Det er let at få landbruget i tale, blot man taler ordentlig til dem. De har fået nok af ridefogedmentaliteten.

Mvh
Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Overblik og indsigt tak!

Per, de andre erhverv udleder enten i langt mindre skala, eller på en form så det kan styres (f.eks. gennem et rensningsanlæg). Så det er jo ikke rimeligt at forlange at blive behandlet som andre erhverv, da landbrug i sin natur foregår som en del af naturen.

Vh Troels

Re: Re: Re: Re: Re: Overblik og indsigt tak!

Troels, der er nogle postulater i dit indlæg - et par bemærkninger:

Per, de andre erhverv udleder enten i langt mindre skala, eller på en form så det kan styres (f.eks. gennem et rensningsanlæg). Så det er jo ikke rimeligt at forlange at blive behandlet som andre erhverv, da landbrug i sin natur foregår som en del af naturen

Andre erhverv udleder ofte miljøfremmede stoffer i langt større skala end landbruget. F.eks. stammer mindre end 10% af den totale N-tilførsel til det marine miljø landbruget.
Kun landbruget får skylden for N-tilførslerne og beskattes af N-gødninger, selv om udledningerne stammer fra den organiske del. Dumhed eller hvad?
Landbruget udleder stort set ikke fosfor, det er husholdningernes udledninger, der gennem mange år har givet en økologisk ubalance i vandmiljøet.
Det er landbruget, man giver skylden.
Der udledes mange miljøfremmede stoffer fra utætte kloakledninger - ikke mindst stoffer med hormonforstyrrende effekt. Hvorfor skal landbruget forresten være med til at betale for en evt. udbedring af disse miljøforhold, som de ikke benytter? Frasen om forureneren betaler benytte udelukkende om landbrugets andel - andre erhverv og private friholdes. Det er forskelsbehandling.
Landbruget udleder ikke dioxiner, NOx, SOx, mikropartikler, tungmetaller, som industrien gør i stor omfang. Man har dog taget fat på problemet, men det er ikke løst.
Disse få eksempler har effekt på naturen - både på land og i vand.
Naturligvis skal man kunne se kritisk på landbruget, jeg reagerer blot overfor den forskelsbehandling, man ser ikke mindst i diverse tråde på debatsiden i ing.dk. Her får landbruget ikke fair play.
Hvem skal betale for at husdyr dør p.g.a. metalsplinter fra øldåser, som byboer smider ind på græsmarkerne - som oftest en bevidst handling?

Mvh
Per A. Hansen