Danmark kan vinde en suveræn kommerciel skalp ved klimatopmødet i december, hvis det lykkes danske virksomheder og forskningsinstitutioner at revitalisere biobrændstof på den internationale klimadagsorden som et entydigt positivt bidrag til løsningen af fremtidens klimaproblemer.

For på et klimatopmøde, som ikke kommer til at byde på de helt store energiteknologiske nyheder fra danske virksomheder, er det fremvisningen af de sidste nye danske teknologier til produktion af 2. generations biobrændstoffer, som skal spille rollen som dansk teknologitrækplaster over for de mange udenlandske delegationer.

»Det vil komme som en stor overraskelse for mange af de besøgende, at vi kan fremvise fuldskala demonstrationsanlæg, som kan håndtere produktion såvel som logistik af 2. generations biobrændstoffer,« siger professor Claus Felby fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

»Hvis Danmark kan aflevere det budskab, at fuldskala-produktion af 2. generations biobrændstof er en markedsklar teknologi, som vil blive det næste store gennembrud i cleantech-sektoren, vil jeg mene, at vi har opnået et rigtig godt resultat for dansk forskning og erhvervsliv.«

Claus Felby mener ikke, at man bør fokusere på danske virksomheders direkte og målbare kommercielle udbytte af den meget opmærksomhed under klimatopmødet.

»Vi skal i langt højere grad være med til at placere en bestemt klimadagsorden i hovedet på folk. Hvis det skulle lykkes at give USA's præsident Obama indtryk af, at affald er en vigtig ressource til produktion af 2. generations biobrændstof, så kan teknologi til affaldsbehandling og produktion af biobrændstoffer med ét slag komme højt op på den internationale klimadagsorden,« siger Claus Felby.

De internationale delegationer vil i København blive præsenteret for teknologier, som lover produktion af biobrændsel på både den korte og lange bane. Blandt de nyeste og mest opsigtsvækkende fuldskala demonstrationsanlæg er: 
- Dongs Inbicon-anlæg i Kalundborg, der producerer 2. generations bioethanol på restprodukter som f.eks. halm.
- REnescience-pilotprojektet ved Amager Forbrændingen i København. Teknologien demonstrerer, hvorledes man kan omdanne husholdningsaffald til flydende brændstof.
- SCF's demonstrationsanlæg i København, der omdanner organisk affald og biomasse som f.eks. spildevandsslam til biobrændstof ved hjælp af højt tryk.

Erik Wormslev, udviklingchef for Klima og Energi hos rådgivningsvirksomheden Niras, peger på, at Danmark bør brande sig som et land, der har indset, at fremtidens energivision indebærer, at vi energimæssigt bevæger os væk fra 'damp- og varmtvandssamfundet' og træder ind i elektronsamfundet, hvor flere forskellige vedvarende energikilder - og dertil knyttede teknologier - leverer strøm til det fælles net.

»El vil blive den dominerende energibærer - også i transportsektoren. Men fly, skibe og de store lastbiler vil ikke kunne drives ved hjælp af batteriteknologi, og her kommer biobrændstoffer til at spille den afgørende rolle,« siger Erik Wormslev. Han fortsætter:

»Og når de udenlandske delegationer besøger Inbicon i Kalundborg og bliver præsenteret for et af verdens første anlæg, der kan lave cellulose fra f.eks. halm om til sprit, vil det gå op for dem, hvor tæt på gennembruddet til nye biobrændstoffer vi egentlig er.«

Ifølge Claus Felby er en af de spændende ting ved de danske forskningsaktiviteter inden for biobrændstoffer, at nogle udviklingsprojekter peger frem mod det, som han betegner som 'mellemstationen i 2030', mens andre peger frem mod endestationen i 2050.

»Vi har teknologier, som både virker på den korte bane og har et perspektiv frem mod 2050. Vores vindmølleteknologi er effektiv, men der er brug for langt flere intelligente løsninger i energisektoren, og kunsten i de næste årtier bliver at få dem til at spille sammen - og det er jo netop det, som vi skal vise resten af verden: At vi rent faktisk formår at samle et virvar af spændende energikilder og få dem til at spille sammen. Det kan vi med rette betragte som et imponerende resultat.« j Se herunder - og på side 3 - nogle af de andre teknologier Danmark vil fremvise under klimatopmødet.

Elbiler med lagringskapacitet Better Place og Edison
Elbiler fra alle verdenshjører vil uden tvivl være parat i København ved klimatopmødets begyndelse. Om alt går vel, vil Projekt Better Place være klar til fremvisning af en prototype på en af de batteriskiftesystemer, som er krumtappen i virksomhedens koncept for hurtig udbredelse af elbiler blandt andet i Danmark.
Batteriskiftestationens europapremiere vil samtidig blive springbræt for præsentation af det unikke EDISON-projekt, hvor et ambitiøst samarbejde mellem danske virksomheder og forskningsinstitutioner skal give de teknologiske løsninger til, hvordan elbilerne kan indpasses i det samlede energisystem, og via deres batterier spille rollen som oplagringsenhed for vedvarende energi.
EDISON-projektet skal via et demonstrationsprojekt på Bornholm vise, hvordan elbilerne kan udnytte den overskudsenergi, som eksisterer i nettet f.eks. om natten, hvor efterspørgslen på el er i bund, men hvor vindmøller kører som normalt.

Stirling-motorer til den 3. verden
Den klassiske Stirling-motor vil blive revitaliseret og demonstreret for verdensoffentligheden som en CO2-venlig energiløsning til den 3. verden. Stirling-motoren, som bliver demonstreret ved Amagerforbrænding, er indbygget i en container, hvilket gør det muligt at transportere den hurtigt og effektivt til fjerne egne på kloden og give indbyggerne her mulighed for at anvende biomasse - f.eks. restprodukter fra landbrugsproduktion - til produktion af el og varme.
Biomassen forgasses og afbrændes i et brændkammer, hvorpå motoren er monteret. Under klimatopmødet fodres forgasseren med træflis. En stirling-motor omdanner varmeforskelle til mekanisk energi. Den virker ved det simple faktum, at varm luft udvider sig, og kold luft trækker sig sammen. Det udnyttes i et lukket system, hvor den samme gas pumpes frem og tilbage mellem en kold og en varm motordel. Undervejs drives nogle stempler og en krumtapaksel, som igen driver en el-generator.
Stirling Denmark har udviklet den firecylindrede motor, der hævdes at have løst de traditionelle problemer med netop denne motortype.

REnescience - organisk produktion af bioethanol af affald
Amagerforbrænding vil under topmødet være centrum for flere forskellige demonstrationsprojekter, som i sagens natur beskæftiger sig med fremtiden inden for et af Danmarks store styrkeområder: Affaldshåndtering.
En af de helt store teknologinyheder er anlagt ved aflæssehallen, hvor et stort joint venture udviklingsprojekt - REnescience - vil fremvise, hvordan man omdanner den organiske del af husholdningsaffald til en slurry, der på sigt kan blive til syntetisk benzin.
Det modtagne affald varmes op og udsættes for enzymer, så der dannes en homogen pumpbar masse. Man sigter mod at skabe en fleksibel produktionsproces og derigennem demonstrere fremtidens fleksible kraftværkskoncept, som er særlig velegnet til et energisystem med store mængder fluktuerende energi. Fremtidens kraftværk vil i denne model foretage affaldshåndtering og derved producere el, varme og benzin.
Projektet er et partnerskab mellem DONG Energy, Novozymes, Haldor Topsøe, Amager Forbrænding, DTU og Københavns Universitet og er støttet af PSO midler fra Energinet.dk.

Green Lighthouse, Københavns Universitet - dansk byggeteknologi
Byggebranchen præsenterer et state-of-the-art miljøteknologisk byggeri på Københavns Universitets Nørre Campus. Konceptet for universitetets klimavartegn er todelt: Første del består i at skabe et hus med et så lavt energiforbrug som muligt. Anden del består i at vælge den rette energiforsyning til huset.
Husets formål er desuden er bevise, at et tidligt og stærkt samarbejde mellem ingeniører og arkitekter kan resultere i både smukke og energimæssigt funktionelle huse. Et af de tydeligste tegn på dette samarbejde er husets ydre geometri: Huset er rundt frem for firkantet og har på den måde beholdt det samme antal kvadratmeter, men mindsket antallet af facadekvadratmeter.
Forsyningskonceptet er baseret på solenergi og fjernvarme. I sommerhalvåret produceres der overskydende energi, som lagres i jorden. Om vinteren hentes energien op igen. Energigenereringen foregår via solceller, strålevarme og fjernvarmedrevet varmepumpe.

Inbicon - organisk produktion af bioethanol af halm
Dong Energys højt profilerede demonstrationsanlæg i Kalundborg åbner lige før klimatopmødet. Anlægget skal bevise, at produktion af bioethanol både proces- og logistikmæssigt kan lade sig gøre i 'fuld skala', og at 2. generations produktionsteknologien kan spille sammen med elproduktion og samtidig indpasses i de eksisterende 1. generations anlæg, som eksisterer i USA og Brasilien.
Produktion af bioethanol er energikrævende, og derfor ønsker Dong at vise synergifordelene ved at placere et bioethanol-anlæg tæt på et kraftværk, hvor overskudsvarme fra elproduktion kan udnyttets i bioethanol-anlægget og anvendes som damp i forarbejdningen af halmen. Dette er navnlig en fordel i udlandet, hvor man kun få steder udnytter overskudsvarmen til fjernvarme.
Anlægget forbruger fire ton halm i timen. Danisco Genencor og Novozymes leverer de nødvendige enzymer.

Dansk megavind - Horns Rev 2 samt nyt testmølleanlæg ved Avedøre
Vindmøllerne vil uundgåeligt blive varetegnet for Danmark under klimatopmødet. Helt konkret vil de mange delegationer ved indgangen til Bella Center blive mødt med en 75 meter høj Vestas-mølle på parkeringspladsen foran Bella Center. Samtidig vil Dong Energy slå kraftigt på tromme for den i efteråret 2009 indviede Horns Rev 2 - verdens største vindmøllepark. Med en samlet produktionskapacitet på 209 MW og en forventet årlig elproduktion på 800 GWh bliver der tale om et opsigtsvækkende anlæg.
De fleste delegationer vil dog utvivlsomt vælge et besøg ved de to nye testmøller ved Avedøreværket, som Dong under topmødet agter at bruge som udstillingsvindue for de nyeste teknologiske features fra vindmøllesektoren som f.eks: Nye metoder til forecasting og vindprognoser med henblik på at forudsige vindhastigheder og efterfølgende op- eller nedregulering af produktion fra konventionelle kraftværker. Og ny maskinteknik til at overvåge møllerne og effektivisere driften, så den tid, hvor møllen ikke producerer el, reduceres til et minimum.