Verdens bedste synkrotronstråleanlæg har accelereret sin første stråle. Klokken 10.14 den 16. april sendte Petra III for første gang et bundt positroner ind i den 2,3 kilometer lange, ombyggede accelerator-ring i Hamborg.

Prøvekørslen indikerer, at Petra III er tæt på at være færdig. Direktør Bjarne Roger Nielsen fra Danfysik, der har leveret udstyr til Petra III, siger:

»Planen er i begyndelsen af 2010 at udføre eksperimenter med forskellige europæiske kunder.«

Petra III, der har kostet 1,7 milliarder kroner at opgradere fra en tidligere version, vil i fuld drift kunne levere ekstremt intensive, nanometertynde røntgenstråler med en bølgelænge på nogle tiendedels nanometer.

Petra fremstiller røntgenstråler ved at speede en masse positroner (elektronernes antipartikler) op i to acceleratorer. Efter at have snurret nogle omgange med en hastighed, der nærmer sig lysets i den 2,3 kilometer lange lagringsring, bliver positronerne sendt ud på en kurvet vej gennem de undulatorer, hvor strålingen opstår. Dér sker afbøjningen med magneter, og det giver elektronstrålens slalombevægelse en periodelængde, der typisk er nogle få centimeter.

Nå positronerne derved tvinges til at svinge hurtigt frem og tilbage, opstår den stråling, der hedder synkrotronlys. Og i takt med at kurverne bliver skarpere, bliver strålingen stadig mere kortbølget.

Leverer undulatorer over hele verden
Danfysik har leveret den ene af foreløbig tre undulatorer, fortæller Bjarne Roger Nielsen:

»Der skal bruges flere undulatorer, men der bliver investeret i dem stykvis. Vi var to tyske og en dansk leverandør, der blev udvalgt til at lave de første. Desuden har vi leveret en hel del komponenter til strømforsyningen.,« fortæller han, og fortsætter:

»Vi har leveret udstyr til adskillige synkrotroner i hele verden, og vi er glade for at være med som leverandør til Petra III.«

Biomolekyler i nanoskala
Petra vil sende 14 synkrotronstråler til 30 eksperimentelle stationer, hvor biologer og materialeforskere kan udføre deres eksperimenter.

Petras egenskaber giver forskere mulighed for at kunne detailstudere nye materialer og biomolekyler i nanoskala.

Den intense røntgenstråling, som oprindelig var en uønsket egenskab i forbindelse med partikelfysikernes enorme maskiner, har nemlig nu fundet masser af anvendelser inden for alt fra bioteknologi, medicinalindustri og materialeforskning til arkæologi og historie.

Det var netop hos Desy i Hamborg, der er Petra III’s hjemsted, at synkrotronstrålingens anvendelsesmuligheder første gang blev studeret i Europa.