Den planlagte genoplivning af det engang så stolte, ubemandede russiske rumforskningsprogram er løbet ind i nye økonomiske og tekniske problemer.

Problemerne truer med at forsinke Ruslands første sonde til Månen i 35 år med indtil videre fire år - fra at skulle have været sendt op sidste år, kan datoen nu blive rykket helt til 2012. Samtidig er en anden russisk sonde, som skal sendes ud til Marsmånen Phobos, også i problemer.

Det tidligere Sovjetunionen sendte fra 60erne og til 80erne adskillige rumsonder ud i solsystemet. Siden den seneste blev opsendt i 1984, Vega-2 til Halleys komet og Venus, har man ikke sendt nogen vellykkede rumsonder ud i solsystemet.

Rusland startede for en række år siden med at udvikle et nyt system kaldet Lunar Glob. Systemet består af ti nedslagssonder, to landingssonder og en polarstation.

Skal sammenligne med 37 år gamle data
De to landingssonder skal lande ved Apollo-11 og -12-landingsstederne og indsamle data, som kan sammenlignes med dem, der blev indsamlet for 37 år siden af de amerikanske astronauter.

De ti nedslagssonder skal danne et seismisk netværk, som skal være med til at indsamle data om Månens oprindelse. Hver medbringer et seismometer.

Den 13. sonde er en polarstation, som skal landsættes i et krater ved Månens sydpol for at lede efter spor af vandis.

Oprindeligt var det planen, at Lunar Glob skulle opsendes i 2008. Nu er den senest udmeldte opsendelsesdato 2012. Samtidig vil den russiske rumfartsorgansation, Roskosmos, sammen med firmaet der bygger sonden, Lavochkin, i maj og juni måned revurdere programmet.
Lunar Glob skulle have fulgt op på den amerikanske Lunar Reconnaissance Orbiter, der opsendes den 2. juni i år sammen med Lunar Crater Observation and Sensing Satellite.

Vil revurdere Lunar Glob
Alexander Basilevsky, der er direktør for Laboratory of Comparative Planetology ved Vernadsky Institutet i Moskva, oplyser til Spaceflight Now, at man vil revurdere Lunar Glob-konfigurationen ved mødet.

Alexander Basilevsky og andre ledende russiske forskere håber på at kunne fastholde opsendelsesdatoen i 2012 til trods for de tekniske ændringer, som er i gang.

Rumfartseksperten Anatoily Zak fra Russian Space Web er dog ikke enig. Han er overbevist om, at Lunar Glob står over for endnu en forsinkelse, som forskerne bare ikke vil erkende.

Forsinkelser skaber dominoeffekt
En forsinkelse af Lunar Glob kan få betydning for Indiens tilbud om at opsende en lille russisk månebil som en fællesmission i 2012-13. Denne månebil har russerne altid peget på som en direkte fortsættelse af Lunar Glob-missionen.

Og Lunar Glob er ikke den eneste rumsonde i problemer. Den russiske Phobos-mission, som skulle have været opsendt senere i år, er også løbet ind i vanskeligheder. Rumsonden skal lande på Marsmånen Phobos og hente prøver med hjem til Jorden.

Skandale på vej
Ifølge Anatoily Zak er en annoncering af Phobos-missionens udsættelse nært forestående. Rumsonden vil blive udsat fra oktober i år og til det næste gunstige Mars-opsendelsesvindue, som er i slutningen af 2011 og i starten af 2012, på grund af økonomiske problemer.

»Alt dette vil ende med en skandale. Phobos-missionen er blevet så politisk belastet, at de involverede formentlig ikke vil indrømme tingenes egentlig tilstand før i allersidste øjeblik,« siger Roald Sagdeev til bladet IEEE.

Roald Sagdeev er nu professor ved Marylands Universitet, men var tidligere ledere af det russiske Space Research Institute (IKI) i Moskva, som er ansvarlig for Phobos-missionen.