EU: Forbudt at bruge energi i nye huse om ni år
Energiforbrug til privat boligopvarmning bliver stort set forbudt efter 2018, hvis det står til EU-parlamentet. Nye huse skal være nul-energihuse, og derefter kommer turen til de gamle huse.
Om et nyt hus er så velisoleret, at det ikke skal tilføres energi - eller om det blot har masser af solpaneler, varmepumper og egen vindmølle til at erstatte varmetabet er i princippet ligegyldigt. Det skal bare være energineutralt for samfundet, mener EU-parlamentet.
Læs også
-
Teknologirådet: Krav om 1. klasses lavenergihuse bør gælde om to år
-
Danmarks første hus, der producerer mere energi, end det bruger
Læs mere om
Om ni år skal alle nybyggede huse være i stand til at producere lige så meget energi, som huset selv bruger. For eksempel ved hjælp af solvarme. Det blev vedtaget ved en førstebehandling i EU-parlamentet i går 23. april.
»Vores bygninger er den helt store klima- og energisynder, så det er det helt rigtige sted at gribe ind, hvis energiforbruget skal ned. Udbredelsen af 0-energihuse i nybyggeriet er et stort skridt i den rigtige retning,« siger Britta Thomsen (S), der er det eneste danske medlem af Europa-Parlamentets energiudvalg.
Cirka 40 procent af Danmarks energiforbrug bruges på opvarmning af boliger, men det tal kan nedbringes drastisk, nu hvor man kan bygge nul-energihuse eller plus-energihuse.
Foruden kravet om, at alle nye byggerier skal være energineutrale, lyder den nye ændring i EU's bygningsdirektiv på, at alle EU-lande skal sætte mål for, hvor meget af den ældre boligmasse, der kan forbedres til samme standard.
»Det her direktiv presser medlemslandene til at tænke i energieffektivitet og grøn energi, og det vil være til stor gavn for klimaet og for os forbrugere. Samtidig er der arbejdspladser i det for en række danske virksomheder, hvilket er til gavn for beskæftigelsen,« siger hun.
Direktivforslaget stammer fra EU-kommissionen, men parlamentets energiudvalg har tilføjet en del ændringer. Da hele parlamentet i går vedtog udkastet ved førstebehandling bliver næste skridt nu, at ministerrådet skal tage stilling til parlamentets udkast og forhandle det igennem med energiudvalget.
Slutpapiret fra den forhandling kommer til 2. behandling i parlamentet. Det sker til efteråret 2009, og hvis der ved den lejlighed opnås enighed mellem parlament og ministerråd, så bliver resultatet et direktiv, som får lovvirkning for hele unionen.
»Der er også mulighed for, at forslaget falder. Men da forslaget hverken handler om atomkraft eller unbundling, som medlemsstaterne er meget uenige om, så vurderer jeg, at der er en god chance for, at forslaget går igennem,« siger hun.
De strammede energikrav til nye bygninger ventes at skabe 280.000 nye job i EU.






