Danske Astrid aflurer hemmeligheder til transistorer i molekylestørrelse
Forskere omkring den danske partikelaccelerator Astrid ved Aarhus Universitet har netop afluret en række molekylære hemmeligheder, der viser vejen til transistorer i molekylestørrelse.
»Når molekylerne ligger for langt fra hinanden sker der ingen ting, men når de bliver presset lidt sammen, som når de rejser sig op, så opnår de ledningsevne,« siger lektor Philip Hofmann, iNano Aarhus Universitet. (Foto: AU)
Læs også
Læs mere om
Forskernes mulighed for at fremstille transistorer i molekylestørrelse er kommet et lille skridt videre, efter det er lykkedes forskere ved ISA på Aarhus Universitet at aflure nogle elektriske hemmeligheder fra molekyler.
Kan man styre en elektrisk strøm på molekyleniveau, så er der mulighed for at fremstille hidtil usete små transistorer, der kan give endnu mindre chips og hukommelse.
»Hele ideen er at finde frem til en metode, hvor vi kan samle molekyler til enheder, der har en funktion. Vi har blandt andet set, hvordan forskere har brugt DNA til at lave strukturer, og der er også andre, der har forsøgt med molekylestrukturer på en overflade. Men de har ofte brugt en metaloverflade, hvilket er en dårlig overflade, hvis man skal undersøge, hvordan strøm ledes på overfladen af molekylerne,« siger lektor Philip Hofmann på Institute for Storage Ring Facilities ved Aarhus Universitet, der har ledet det internationale hold af forskere.
I stedet for en metaloverflade brugerne forskerne i Århus ren silicium, hvor der er påført en enkelt lag af sølvatomer, hvorpå en coboltforbindelse strøs ud.
I første omgang kunne forskerne ikke opnå resultater med et ganske tyndt molekylelag af coboltforbindelsen, men de fandt hurtigt ud af, at hvis de hældte lidt flere atomer på sølvlaget, ville molekylerne begynde at rejse sig op i en vinkel på 90 grader og rykker samtidig tættere på hinanden, så de begynder at være strømførende.
»Når molekylerne ligger for langt fra hinanden sker der ingenting, men når de bliver presset lidt sammen, som når de rejser sig op, så opnår de ledningsevne,« siger Philip Hofmann.
Forskerne har netop fået offentliggjort en artikel med deres resultater i det videnskabelige tidsskrift Nature Nanotechnology (Nnano).
Ved hjælp af udstyr fra den danske teknologivirksomhed Capres er det også lykkedes forskerne at få udviklet noget måleudstyr, der er i stand til at måle den strøm, der bevæger sig over molekylerne, og desuden at få påført molekylerne nogle kontakter, så den elektriske strøm kan reguleres.
Philip Hofmann understreger, at der er tale om helt indledende forsøg med at komme tættere på molekylære transistorer, men han mener at forskernes resultater giver en meget god viden om, hvad der vil være en god strategi for at finde en løsning, der en dag vil frembringe nanotransistorer.






