Der er gang i pladesaks og røntgenstråler hos Miljøstyrelsen i disse dage. Kemikalieinspektionen, repræsenteret af kemiker Flemming Hovgaard Jørgensen, har kastet sig over en stak bærbare computere, som skal testes for farlige stoffer for at se, om producenterne overholder reglerne.

Bly i loddematerialet, cadmium, krom, kviksølv og nogle særlige bromerede flammehæmmere har nemlig siden 2006 været bandlyst fra al forbrugerelektronik, og selv om langt de fleste producenter for længst har rettet sig ind efter lovordene, er der stadig brodne kar at holde øje med.

»Vi har haft problemer med nogle importører, der har fået falske certifikater fra Asien, hvor der står, at produkterne overholder direktivet, men så ikke gør det,« siger Flemming Hovgaard Jørgensen og fortsætter:

»Vi har spurgt 900 producenter og importører i Danmark, om reglerne har nødvendiggjort et tættere samarbejde med de asiatiske producenter, og det var et rungende ja,« siger han og klipper bundkort efter bundkort op i små bidder for at lure på loddematerialer og komponenter.

Hvert stykke lægger han ind i sit spritnye røntgen-fluorescerende Thermo Scientific Niton XRF-spektrometer, som er indkøbt til formålet. Herefter tjekker han kemikalielisten på sin pc, som han har sat op særligt til computerbrug med fokus på blandt andet bly og brom.

»Jeg har snart gjort det så mange gange, at jeg ikke behøver lægge hver en lille komponent ind, men nøjes med at tage stikprøver, hvor der kan være problemer. Der er op til 1.000 enkeltdele i sådan en computer, så det ville tage mig et halvt år at komme det hele igennem,« siger han.

Flemming Hovgaard Jørgensen lægger et lille stykke bundkort ind i maskinen og tænder for den i få sekunder. Herefter kan han i spektrometer-programmet på sin pc se, om der i materialet er nogen af de skadelige stoffer, som han er på jagt efter. Han har selv angivet, hvilke stoffer han er interesseret i, og får dem oplyst i PPM (parts pr. million) Han konstaterer et højt udslag under punktet brom.

»Jeg har fundet en del brom i plastmaterialet i hunstikkene, men jeg kan ikke se, hvilken type det drejer sig om. Det er kun enkelte typer bromerede flammehæmmere, der er omfattet af det EU-direktiv, som vi er i gang med at føre tilsyn med. Derfor er jeg nødt til at sende produktet til videre test i Sverige,« siger han og fortsætter:

»Jeg håber ikke, der er tale om farlige stoffer, men kan selvfølgelig frygte, at der er tale om Deca-BDE, som har været undtaget i direktivet indtil sidste sommer, og som måske derfor endnu ikke er udfaset alle steder. Og så er det, at detektivarbejdet begynder, når vi skal finde ud af, hvornår laptoppen krydsede den europæiske grænse.«

Fælles EU-aktion
Det er EU-direktivet RoHS, der er anledning til den kampagne, som Miljøstyrelsen er i gang med. RoHS forbyder, at der kommer bly og tungmetaller ind i affaldsstrømmen, som kan belaste miljøet.

EU-landenes tilsynsmyndigheder er gået sammen om at kigge producenter og importører efter i krogene, og med England som projektleder har hvert land fået en gruppe elektronikprodukter at kontrollere. Danmark vandt pc'erne, og Flemming Hovgaard Jørgensen har derfor fået otte bærbare og en enkelt stationær model fra de store producenter ind til undersøgelse, mens andre lande tester GPS'er, mus og skærme.

Han ønsker ikke at offentliggøre navnene på de modeller, det drejer sig om, da han er bange for at dømme uskyldige, inden resultaterne foreligger. Viser det sig, at maskinerne indeholder farlige flammehæmmere eller andre stoffer, skal Miljøstryelsen løfte pegefingeren og eventuelt sørge for, at importøren trækker sine varer væk fra markedet igen.

Han regner dog ikke med, at det kommer så vidt.

»Egentlig skal vi blot føre tilsynet og sørge for, at der ikke er varer på markedet, som forurener affaldsstrømmen. Kun ved gentagne tilfælde vil en politianmeldelse komme på tale, ellers vil vi blot gå ind og informere om problemet eller gøre opmærksom på alternativer,« siger han.

Producenter såsom HP, Lenovo og Dell har tilmed lovet, at de helt vil udfase alle typer bromerede flammehæmmere og PVC fra deres produkter, men ifølge det seneste miljøbarometer fra Greenpeace har de ikke helt kunnet holde, hvad de lovede. HP svarede ved offentliggørelsen af rapporten til ing.dk/elektronik, at grunden til, at deres produkter ikke kunne loves frie for PVC og bromerede flammehæmmere, skyldes mangel på gode alternativer i produktionen.

Flemming Hovgaard Jørgensen understreger, at det ikke er sikkert, at Greenpeace har slået ned på decideret ulovlige stoffer.

»PVC er for eksempel stadig lovligt at anvende i kabler, selv om producenterne gerne vil udfase det. Men vi holder da øje med barometret, og det er samtidig god baggrundsviden for os at følge med i,« siger Flemming Hovgaard Jørgensen.

Han finder det sandsynligt, at flere stoffer vil være udfaset allerede næste år, hvad enten de er decideret sundhedsskadelige og ulovlige eller ej. Men han understreger, at det handler om at se på sit elektronikprodukt med nye øjne og designe materialerne forfra i stedet for at udskifte lidt efter lidt.

»I 2006, da RoHS blev indført, frygtede mange, at de ikke kunne undvære bly i lodningen. Men det lod sig gøre, selv om det betød, at man blev nødt til at lodde ved højere tempetaturer, hvilket stillede krav til, hvor længe komponenterne måtte være i fri luft på grund af risiko for fugt,« siger han.

Det har også netop været bly i lodningen, der har været den store synder, men Flemming Hovgaard Jørgensen understreger, at det er en sjældenhed at finde nu om dage. Alle de store producenter har fundet nyttige alternativer i form af tin, legeret med sølv, og derfor er det også kemikerens håb, at resten vil vise sig i orden, når resultaterne kommer tilbage fra analyse i slutningen af maj.

»Jeg håber ikke, at der er noget at komme efter, og at hele forsyningskæden viser sig RoHS-compliant. Så kan vi komme videre med vores næste projekter,« siger han.

Det er Miljøstyrelsens tredje inspektion i løbet af de seneste par år. I første runde blev generel forbrugerelektronik undersøgt, mens anden runde handlede om elektronisk legetøj. I første runde fandt han seks ulovlige produkter ud af 29, mens fire ud af 25 produkter blandt legetøjet ikke overholdt reglerne i RoHS.

I denne omgang regner Flemming Hovgaard Jørgensen dog med, at elektronikvirksomhederne går fri og først ender under spektrometeret igen om et par år.

FAKTA: RoHS-direktivet
* RoHS-direktivet (Restriction of Hazardous Substances) blev fremsat i EU i 2003 og vedtaget i 2006. I dag er RoHS omfattet af seks kemikalier: bly, kviksølv, cadmium, krom 6, PBB (bromeret flammehæmmer) og PBDE (æter, bromeret flammehæmmer).

* RoHS lægger sig tæt op ad Weee-direktivet (Waste Electrical and Electronic Equipment), der er et europæisk elskrotdirektiv, som de fleste elektronikproducenter og -importører er omfattet af.

* EU reviderer i øjeblikket både RoHS og Weee på grund af et stigende antal uklarheder, som er opstået ud fra direktivernes paragraffer. Uklarhederne omfatter blandt andet, hvilke produkter der er omfattet af RoHS.

Kilde: Wikipedia, Miljøstyrelsen, m.fl.