/energi

Solvarmebranche: Udryd brodne kar med krav om godkendte anlæg

Godkendelsesordningen for solvarmeanlæg bør genindføres for at undgå alvorlige fejl med fare for beboerne, mener solvarmebranchen.

Af Morten Lund, fredag 24. apr 2009 kl. 13:26

Med frigørelsen af midlerne i renoveringspuljen er der udsigt til, at mange danskere køber deres eget private solvarmeanlæg.

Men de kan risikere at trække en nitte i den store solvarmetombola. Der findes nemlig kun en frivillig godkendelsesordning for producenter og installatører af solvarmeanlæg, så der findes masser af produkter og installatører på markedet, som ikke lever op til de officielle standarder.

»For tiden er der ikke særlige krav relateret til solvarmeanlæg. Vi ser selvfølgelig helst, at det er kvalitetsanlæg, der bliver installeret af kapable installatører. Ellers kan vi få historier, der kan vække folks bekymring – med eller uden grund,« siger stedfortrædende formand i Dansk Solvarme Platform, Jan Erik Nielsen.

Han henviser til denne uges historie fra ing.dk, hvor et privat solvarmeanlæg blev overophedet på grund af strømsvigt og efterfølgende sprøjtede brandvarm glykolvæske ud i ejerens kælder. Dén episode skyldtes sandsynligvis en forkert dimensioneret ekspansions- og opbevaringsbeholder.

Syv år med tvivlsomme anlæg på markedet
Jan Erik Nielsen mener, at tilskudsordningen fra renoveringspuljen var en oplagt mulighed for at komme de mangelfulde anlæg og installatører til livs:

»Godkendelsesordningen skal gøres obligatorisk. Og det ville have været oplagt at have gjort det i forbindelse med tilskudsordningen og renoveringspuljen. Når nu regeringen giver penge ud til det, kan man jo lige så godt sikre sig, at man får ordentlige anlæg for skatteydernes penge,« siger han.

Godkendelsesordningen var obligatorisk frem til 2002, hvor der blev givet statstilskud til solvarmeanlæg. Men i de efterfølgende syv år har mere eller mindre tvivlsomme anlæg altså været frit tilgængelige på markedet.

Det er Teknologisk Institut, der tester såvel anlæg som installatører. Herfra lyder der da også en klar opfordring, hvis man står foran at få sit brugsvand opvarmet via et solvarmeanlæg:

»Sørg for at købe godkendte produkter og få dem installeret af en certificeret installatør. Det er en skidt idé at begynde at rode med det selv,» påpeger Teknologisk Instituts Leon Buhl, som ofte er ude og teste anlæg og installatører.

Installatør er på den godkendte liste
Historien om Lars Nielsen og hans forkert dimensionerede solvarmeanlæg giver imidlertid også anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om den nuværende godkendelsesordning fungerer godt nok. Både anlægget og den installatør, der monterede anlægget i Lars Nielsens hjem, befinder sig nemlig på den godkendte liste, så kvaliteten burde være i orden.

Det var jo en godkendt installatør, der installeret anlægget? Hvad siger du til det?

»Han har ikke gjort det godt nok. Der er yderligere den svaghed ved den frivillige ordning, at procedurerne måske er knap så strikse som ved en obligatorisk ordning,» siger Jan Erik Nielsen, som administrerer godkendelsesordningen.

Han understreger, at installatørerne ellers bliver testet i at montere et anlæg, før de kan komme på den godkendte liste.



24. apr 2009 kl 15:14

T. Pedersen

Glem godkendelsesordninger

Det er et rigtigt skidt forslag at tale om godkendelses ordninger, nu kan i se hvordan det gik med de små vindmøller da det blev obligatorisk at få dem godkendt. Salget stoppede totalt og det kun til glæde for leverandørene af de store møller. En godkendelses ordning på dette område er kun en konkurrence begrænsning og det har vi nok af. Det skal samtidigt siges at man jo skal holdes ansvarlig hvis man laver noget der ikke er forsvarligt. Eller hvis man laver noget der ikke overholder gældende standarter. Dette skal gælde hvad enten man er fagmand eller ej.Man skulle samtidigt tage og liberalisere mange andre områder og så holde folk ansvarlige der også, hvis de laver noget"høm, høm".
Jeg tænker her på f.eks. El, Vand og. kloark


24. apr 2009 kl 17:36

Erik Nørgaard

STIL KRAV TIL PRODUKTINFORMATION

Jeg behøver ikke at sidde i solen for at komme i "kog".
Det er så jamrende dårligt, hvad der "generelt" foregår med det såkaldte "Moderne Teknologi". Mange har knap nok kendskab til den anvendte TEKNIK og så bliver den ofte brugt forkert.

Sådan er det med varmepumperne der "Godkendes til +7 grader drift og 20 grader indetemperatur" som om man kan bruge dét til noget.

Det samme med solvarmesystemer. Der er ingen steder angivet, hvad man kan modtage af energi optimalt (teoretisk indstråling). Hvad kan det pågældende produkt så levere optimalt (maksimalt - hvis man nu drejede panelet med solen over en hel time) samt gennemsnitligt som fastmonteret enhed rettet mod Syd samt mod Syd-Vest med angivelse af hældning væk fra lodret (Vægmonteret).

Det "eneste" man får at vide er næsten at det er godt imod CO2 og fint for pengepungen (hvemses siges intet om) Tilbagebetalingstiden er måske 25 år :-P (det er måske overdrevet en lille smule, men hvorfor være kedelig ;-D )

Branchen bør definere et Standardår, så man kan se hvor meget energi, der kan indvindes uge for uge af de forskellige produkter. Der SKAL tages hensyn til udetemperaturen, da udstrålingen er væsentlig på de fleste produkter.

Gribende at der ikke skelnes mellem "Vacuumrørsfangere" og alm. "radiatorfangere", hvis man skal lede efter disse forskellige typer.
Det gør branchen intet for at hjælpe forbrugerne med.

Hvad med at forlange information om maksimaltemperaturen, der kan opnås ved flow=0, samt det tilhørende maksimale tryk med de forskellige brinemedier (vand med glykol - Sprit m.m.). Så behøver de "Kompetente godkendte professionelle installatører" ikke at skulle tænke så meget.

Fortæl folk at det nok er en dårlig ide (forbudt) at bruge PEX-slanger/rør med temperaturer på 143.63 grader C og et tryk på måske 6 Ato (Vanddamptrykket er 4 Bar) afhængigt af brinen.

Det kunne være "smart", hvis man forlangte at der gik en "damprør" til toppen af opsamlingstanken og en "ekspansionsrør" til bunden, og herfa videre til "forbrugeren" (pladeveksler). På toppen af opsamlingstanken kan man montere en ekspansionsbeholder (6 Bar - så er der vist ikke meget, der kan komme til at koge/dampe), men hvorfor ikke lade systemet være trykløst (åbent)

Hvad rager en Teknologisk Instituts godkendelse forbrugerne, når det ikke specificeres hvilke præmisser der benyttes (praksis ikke teori). En ref til en eller anden EN norm siger INTET da man KUN kan købe normen i dyre domme og i øvrigt kan blive snotforvirret af at skulle læse den.

Joh, danskerne har meget at takke ENS for.
Hvis den skarpsindige læser tror jeg er sur, så er det forkert - jeg er stærkt indigneret :oD


24. apr 2009 kl 18:20

avatar

Erling Klingberg Jensen

Re: Glem godkendelsesordninger

hvis man laver noget der ikke overholder gældende standarter. Dette skal gælde hvad enten man er fagmand eller ej.Man skulle samtidigt tage og liberalisere mange andre områder og så holde folk ansvarlige der også, hvis de laver noget"høm, høm".

Prøv at se TV udsendelsen "Klamhuggerne". Skal jeg invester mange penge vil jeg have i det mindste en vis sikkerhed for at anlæget er i orden.
Den med at holde folk ansvarlige, dur kun over for redelige mennesker.


24. apr 2009 kl 18:36

avatar

Bent Christensen

Re: Glem godkendelsesordninger

Et af de få fornuftige indlæg, i forbindelse med det meget omtalte uheld i et solvarme anlæg, kommer fra T. Pedersen, som også mener at vores forgyldte overvågningssamfund er løbet løbsk. De fleste husejere har vel haft fysik i skolen, og der lært hvad der sker når væske bliver overophedet, så går det over i dampform og danner et overtryk og jo højere tryk der opstår, jo højere bliver temperaturen, og det skulle gerne have en mulighed for at være i en ekspansionsbeholder. Slut finale!

Der henvises til denne uges historie fra ing.dk, hvor et privat solvarmeanlæg blev overophedet på grund af strømsvigt og efterfølgende sprøjtede brandvarm glykolvæske ud i ejerens kælder. Den episode skyldtes sandsynligvis en forkert dimensioneret ekspansions- og opbevaringsbeholder, den sidste sætning er rigtig, og fejlen kan kun placeres ved installatøren som har fejlet!

Væsken der er omtalt, må vel være nogenlunde det samme som er i en bils kølersystem, og jeg tror at utrolig mange bilejere, ved en fejl har løsnet påfyldningsproppen og brændt sig gevaldig.

Jeg er også uenig i farligheden i glykol- vand, så ville der jo dø mange ved færdselsuheld, hvor kølervæske mange gange oversprøjter de uheldige?

Jeg har også læst: vakuum solfanger, det siger mig intet i overstående sammenhæng?

Jo flere kloge( journalister ingeniører og andre højtbegavede personer der kommer med kommentarer, jo mere uoverskueligt bliver det)


24. apr 2009 kl 19:21

avatar

Lars Helbro

Re: STIL KRAV TIL PRODUKTINFORMATION

Erik jeg er rimeligt enige med dig.

Solvarme har været hyldevarer i over 25år nu.
I de første mange år var det ikke vanskeligt at få lavet ret præcise beregninger på et helt konkret anlæg sammensat efter eget ønske.
Det var i pc.ens forholdsvis spæde barndom og på sin vis også solvarmens barndom. Jeg har selv udført talrige af den slags beregninger baseret på konkrete gennemprøvede produkter, standardår korrigeret for både det ene og det andet.
Det var dengang jeg var energirådgiver og staten brugte penge på uvildig rådgivning.
I dag er den slags åbenbart for kedeligt, eller det bliver brugt for llidt, eller forbrugeren stiller krav om, at det skal bare virke, uden at gide selv at sætte sig lidt ind i funktionen.

Jeg forstår udmærket branchens udmelding om at fjerne de brodne kar, for der er stadig glimrende produkter på markedet. De er bare vanskelige at finde i mængden af kuponnyhedsprodukter beregnet for et helt andet klima eksempelvis.

Diverse godkendelsesklistermærkater må man man ikke gå ud fra er nogen sikkerhed.
"Gældende standarder" indenfor mit eget område, er så meget mindste fællesnævner af hvad man kunne blive enige om, at et muligt tab på op til 40% slet ikke registreres. Hvilken sikkerhed er der i det ?

En afprøvningsrapport fra Teknologisk indeholder i sin fulde ordlyd alt om hvordan afprøvningen er foretaget. Det er så op til læseren at have tilstrækkelig indsigt i det der står, for at få det fulde udbytte og det er ikke et rimeligt krav til den almindelige forbruger.
Kan man kun få en sådan rapport i uddrag, er der sikkert noget galt.

En af konsekvenserne af den liberalisering der er øget kraftigt siden for 25 år siden, er nok også, at man som forbruger bør se sig godt for og selv må undersøge produkterne (og producenten) så godt man kan.
Liberalisering er vel øget frihed, hvilket også medfører øget ansvar, både for producent og forbruger.

Ingen bil opfører sig bedre end den mekaniker der reparerer den.
Lars Nielsens anlæg, som det gik galt med, er mig bekendt af aldeles glimrende kvalitet og en væsentlig del af de oplysninger du efterlyser er at finde på deres hjemmeside, men hvad hjælper det, hvis en lokal v.v.s.er fejldimensionerer ?

Mit bedste råd til fremtidige solvarmekunder er:
Undgå for mange kokke til at røre i suppen.
Køb noget som igennem et længere stykke tid har bevist sit værd. Har et firma overlevet et stykke tid, er der sandsynlighed for at det duer.
Brug din mavefornemmelse til at finde ud af, om du har med redelige og enthusiastiske mennesker at gøre, som Erling så rigtigt siger.
Ingen af delene er en garanti for succes, men det hjælper.








24. apr 2009 kl 21:15

Erik Nørgaard

Re: Re: Glem godkendelsesordninger

jo højere tryk der opstår, jo højere bliver temperaturen, og det skulle gerne have en mulighed for at være i en ekspansionsbeholder.

Temperaturstigningen laver trykstigningen - temp. kan sagtens være lavere ved et højere tryk (som kan laves af en pumpe der godt nok ikke findes i forbindelse med solfangere (til villabrug)


Jeg har også læst: vakuum solfanger, det siger mig intet i overstående sammenhæng?

Solfangere med vacuumrør udsender ikke konvektionsenergi, hvorfor de er omkring 40% mere effektive end de "gammeldags" - godt især om vinteren.

www.altomsolvarme.dk finder man INTET om disse fangere. Siden burde hedde
www.alt_for_lidt_omsolvarme.dk...e.dk

I øvrigt ser jeg ingen grund til at arbejde med lukkede systemer, da der på intet tidspunkt er brug for mere end 60 grader til brugsvandet - så er 99 grader rigeligt til energioverførslen. Fordampningen kan standses af en "vandlås" (med glykol).
Biler har brug for trykekspansionen da temperaturen nemt kan blive en del højere end 100 grader ved dårlige køleforhold.


28. apr 2009 kl 20:42

Lars Nielsen

Re: Glem godkendelsesordninger

Hej T. Pedersen,

Jeg er slet ikke enig.

Jeg er klart af den holding at der skal godkendelses ordning til for både anlæg og for installatører. Der skal samtidig også være krav om at installatører skal certificeres.
Det må være laveste fællesnævner, således at man som minimum ved, at anlæggende er nogenlunde fornuftigt skruet sammen, samt at installatørene har været på skolebænken inden de begynder at rådgive og ikke mindst installere anlæg.

I mit tilfælde er min vurdering at producenten er ganske fornuftig, installationsbeskrivelser mm, virker seriøse og ikke mindst fokuseret på kvalitet i installationen. (Se indlæg i "Solvarmeanlæg i kælder sprøjtede med livsfarlig væske" artikel)

Det er så bare ærgeligt at man ikke havde den viden for tre år siden, der gjorde at man designede de her anlæg hensigtsmæssigt.

Men det er helt skidt, som i mit tilfælde, en VVS installatør som intet ved (eller er ligeglad) med installationen. VVS var på den tidligere godkendelses ordning.

Efter mit udslip, har VVS gået med til at ændre opsamlingsbeholder, men det er ikke gået så rigtig godt (er min vurdering). Beholder overholder ikke kravene til en opsamlngsbeholder, og mit uheld kan dermed ske igen.
Så det har VVS og jeg en snak omkring - eller rettere, jeg skriver og han reagere ikke. Hmm.

/Lars


28. apr 2009 kl 21:26

Flemming Ulbjerg

Re: Re: Glem godkendelsesordninger

Jeg er også enig i at der skal godkendelseordnigner på banen.
Udover sikkerhed så handler det bestemt også om anlæggenes ydelse.

Her vil en godkendelsesrodning kunne medvirke til at de energimærkes eller lignende, så det er let for også ikke-teknikere at sammenligne og vurdere anlæggenes ydelser.


30. apr 2009 kl 14:51

Leif kjærsgaard Andersen

Re: Glem godkendelsesordninger

Det er et rigtigt skidt forslag at tale om godkendelses ordninger, nu kan i se hvordan det gik med de små vindmøller da det blev obligatorisk at få dem godkendt. Salget stoppede totalt og det kun til glæde for leverandørene af de store møller. En godkendelses ordning på dette område er kun en konkurrence begrænsning og det har vi nok af. Det skal samtidigt siges at man jo skal holdes ansvarlig hvis man laver noget der ikke er forsvarligt. Eller hvis man laver noget der ikke overholder gældende standarter. Dette skal gælde hvad enten man er fagmand eller ej.Man skulle samtidigt tage og liberalisere mange andre områder og så holde folk ansvarlige der også, hvis de laver noget"høm, høm".
Jeg tænker her på f.eks. El, Vand og. kloark

Enig.

Påstand:
Godkendelsesordninger iværksat af og/eller administreret af brancherne selv er ingen kvalitetssikring.

Erfaring:
Uvildige kontrolinstanser godkendt af Sikkerhedsstyrelsen til at føre tilsyn og kontrol med bl.a. autoriserede kloakmestre er alene et skrivebordsarbejde med gennemgang af de kvalitetssikringsdokumentaioner som kloakmestrene er forpligtet til at udfærdige for hvert udført arbejde iht. det af kontrolinstansen godkendte kvalitetsstyringssystem for kloakmesteren.

Det er alene kloakmesterens integritet og samvittighed som bestemmer indholdet i de til kontrolinstansen fremsendte kvalitetssikringsdokumentationer, idet der ikke udføres et fysisk tilsyn og kontrol med udførelsen af arbejdet som førhen, da tilsyn og kontrol var underlagt kommunernes tekniske forvaltninger, der i dag blot fungerer som arkiv for de af kloakmestrene modtagne færdigmeldinger.

Kontrollen er alene et udtryk for at indholdet i kvalitetssikringsdokumentationer formelt er i overensstemmelse med betingelserne i kvalitetsstyringssystemet.

Det er således blot kvalitet på papiret idet kontrolinstanserne ikke har hverken pligt eller hjemmel til at skride ind overfor kloakmestre, hvor der er dokumentation for at oplysningerne er usande og/eller ukorrekte.

I sådan tilfælde henvises bygherren til at foretage politianmeldelse for overtrædelse af straffelovens § 163 (urigtig erklæring til offentlig myndighed).

Hvor uvildig er Kloakmestrenes Kvalitetskontrol A/S i øvrigt som kontrolinstans, når selskabet tilhører Dansk Byggeri og nærmest har monopol på området med tilmeldinger fra ca 1.700 ud af landets 2.500 autoriserede kloakmestre?

Vinduesfabrikanternes DVC mærkning som administreres af Teknologisk Institut i Århus er på tilsvarende unden konsekvens for vinduesfabrikanterne selv når der foreligger syns- og skønserklæring fra en til domstolene udmeldt syns- og skønsmand der påpeger at en leverance fra PC Vinduer og Døre A/S (nu Horn Aps og Theil Vinduer og Design) er behæftet med så mange latente fejl i såvel kvaliteten af materialerne som i forarbejdningen heraf at en omlevering vil være billigere end at forsøge på afhjælpning af fejl og mangler.

BYG Garanti ordningen. Byggebranchens aktører kan markedsfører sig med at være medlem heraf selvom de måtte ekskluderet flere år tidligere pga. manglende kontingentbetaling.

Der således i lovgivningen givet total frihed uden ansvar når erhvervslivets brodne kar slår til vel vidende at forbrugerne i langt de fleste tilfælde ikke kan løfte den bevisbyrde som aftaleloven og købeloven pålægger lægfolk (forbrugere) for at den professionelle aktør kan pålægges et erstatningsansvar ved domstolene.





30. apr 2009 kl 15:05

Leif kjærsgaard Andersen

Re: Re: STIL KRAV TIL PRODUKTINFORMATION

Liberalisering er vel øget frihed, hvilket også medfører øget ansvar, både for producent og forbruger.

Jeg tror ikke forbrugeren har ønsket denne liberalisering.

Det er erhvervslivet og dets lobbyister som får overbevist politikerne om liberaliseringens lyksaligheder for væksten i samfundet og så er det ordnet om det sker på bekostning af forbrugerens helbred, økonomi eller andre af en forbrugers interesser.

Det kan ikke og skal ikke være forbrugerens opgave at udøve andet end almindelig sund fornuft i forbindelse med forbrugerkøb. Dvs. en forbruger skal ikke pålægges at have indsigter der sætter vedkommende i stand til at se bag om den information vedkommende kan indhente hos sælgeren.

Hvis det senere viser sig at sælgerens oplysninger ikke er korrekte eller direkte usande, ja så må det være sælgerens opgave at bevise det ikke skulle være årsagen til reklamationen.


30. apr 2009 kl 15:12

Leif kjærsgaard Andersen

Re: Re: Glem godkendelsesordninger

Af Lars Nielsen, 28.04.2009 kl 20:42

Hej T. Pedersen,

Jeg er slet ikke enig.

Jeg er klart af den holding at der skal godkendelses ordning til for både anlæg og for installatører. Der skal samtidig også være krav om at installatører skal certificeres.

Lars Nielsen bemærk at T. Pedersen vil erstatte godkendelsesordninger med leverandørens/sælgerens erstatningsansvar uden at en klager først skal løfte sin bevisbyrde som det er påbudt i aftalelloven og købeloven.

Påstand:
Godkendelsesordninger iværksat af og/eller administreret af brancherne selv er ingen kvalitetssikring.

Erfaring:
Uvildige kontrolinstanser godkendt af Sikkerhedsstyrelsen til at føre tilsyn og kontrol med bl.a. autoriserede kloakmestre er alene et skrivebordsarbejde med gennemgang af de kvalitetssikringsdokumentaioner som kloakmestrene er forpligtet til at udfærdige for hvert udført arbejde iht. det af kontrolinstansen godkendte kvalitetsstyringssystem for kloakmesteren.

Det er alene kloakmesterens integritet og samvittighed som bestemmer indholdet i de til kontrolinstansen fremsendte kvalitetssikringsdokumentationer, idet der ikke udføres et fysisk tilsyn og kontrol med udførelsen af arbejdet som førhen, da tilsyn og kontrol var underlagt kommunernes tekniske forvaltninger, der i dag blot fungerer som arkiv for de af kloakmestrene modtagne færdigmeldinger.

Kontrollen er alene et udtryk for at indholdet i kvalitetssikringsdokumentationer formelt er i overensstemmelse med betingelserne i kvalitetsstyringssystemet.

Det er således blot kvalitet på papiret idet kontrolinstanserne ikke har hverken pligt eller hjemmel til at skride ind overfor kloakmestre, hvor der er dokumentation for at oplysningerne er usande og/eller ukorrekte.

I sådan tilfælde henvises bygherren til at foretage politianmeldelse for overtrædelse af straffelovens § 163 (urigtig erklæring til offentlig myndighed).

Hvor uvildig er Kloakmestrenes Kvalitetskontrol A/S i øvrigt som kontrolinstans, når selskabet tilhører Dansk Byggeri og nærmest har monopol på området med tilmeldinger fra ca 1.700 ud af landets 2.500 autoriserede kloakmestre?

Vinduesfabrikanternes DVC mærkning som administreres af Teknologisk Institut i Århus er på tilsvarende unden konsekvens for vinduesfabrikanterne selv når der foreligger syns- og skønserklæring fra en til domstolene udmeldt syns- og skønsmand der påpeger at en leverance fra PC Vinduer og Døre A/S (nu Horn Aps og Theil Vinduer og Design) er behæftet med så mange latente fejl i såvel kvaliteten af materialerne som i forarbejdningen heraf at en omlevering vil være billigere end at forsøge på afhjælpning af fejl og mangler.

BYG Garanti ordningen. Byggebranchens aktører kan markedsfører sig med at være medlem heraf selvom de måtte ekskluderet flere år tidligere pga. manglende kontingentbetaling.

Der således i lovgivningen givet total frihed uden ansvar når erhvervslivets brodne kar slår til vel vidende at forbrugerne i langt de fleste tilfælde ikke kan løfte den bevisbyrde som aftaleloven og købeloven pålægger lægfolk (forbrugere) for at den professionelle aktør kan pålægges et erstatningsansvar ved domstolene.


30. apr 2009 kl 15:16

Leif kjærsgaard Andersen

Re: Re: Re: Glem godkendelsesordninger

Af Flemming Ulbjerg, 28.04.2009 kl 21:26

Jeg er også enig i at der skal godkendelseordnigner på banen.

Her vil en godkendelsesrodning kunne medvirke til at de energimærkes eller lignende, så det er let for også ikke-teknikere at sammenligne og vurdere anlæggenes ydelser.

Man tror også at DVC mærkingen af vinduer er en kvalitetsgaranti. Formelt er det men reelt har det ingen konsekvenser når branchens bordne kar ikke efterlever betingelserne og tilsyn og kontrol med PC Vinduer og Døre A/S (nu Horn Aps og Theill Vinduer og Design) ikke konstaterer det igennem hele 2005

Påstand:
Godkendelsesordninger iværksat af og/eller administreret af brancherne selv er ingen kvalitetssikring.

Erfaring:
Uvildige kontrolinstanser godkendt af Sikkerhedsstyrelsen til at føre tilsyn og kontrol med bl.a. autoriserede kloakmestre er alene et skrivebordsarbejde med gennemgang af de kvalitetssikringsdokumentaioner som kloakmestrene er forpligtet til at udfærdige for hvert udført arbejde iht. det af kontrolinstansen godkendte kvalitetsstyringssystem for kloakmesteren.

Det er alene kloakmesterens integritet og samvittighed som bestemmer indholdet i de til kontrolinstansen fremsendte kvalitetssikringsdokumentationer, idet der ikke udføres et fysisk tilsyn og kontrol med udførelsen af arbejdet som førhen, da tilsyn og kontrol var underlagt kommunernes tekniske forvaltninger, der i dag blot fungerer som arkiv for de af kloakmestrene modtagne færdigmeldinger.

Kontrollen er alene et udtryk for at indholdet i kvalitetssikringsdokumentationer formelt er i overensstemmelse med betingelserne i kvalitetsstyringssystemet.

Det er således blot kvalitet på papiret idet kontrolinstanserne ikke har hverken pligt eller hjemmel til at skride ind overfor kloakmestre, hvor der er dokumentation for at oplysningerne er usande og/eller ukorrekte.

I sådan tilfælde henvises bygherren til at foretage politianmeldelse for overtrædelse af straffelovens § 163 (urigtig erklæring til offentlig myndighed).

Hvor uvildig er Kloakmestrenes Kvalitetskontrol A/S i øvrigt som kontrolinstans, når selskabet tilhører Dansk Byggeri og nærmest har monopol på området med tilmeldinger fra ca 1.700 ud af landets 2.500 autoriserede kloakmestre?

Vinduesfabrikanternes DVC mærkning som administreres af Teknologisk Institut i Århus er på tilsvarende unden konsekvens for vinduesfabrikanterne selv når der foreligger syns- og skønserklæring fra en til domstolene udmeldt syns- og skønsmand der påpeger at en leverance fra PC Vinduer og Døre A/S (nu Horn Aps og Theil Vinduer og Design) er behæftet med så mange latente fejl i såvel kvaliteten af materialerne som i forarbejdningen heraf at en omlevering vil være billigere end at forsøge på afhjælpning af fejl og mangler.

BYG Garanti ordningen. Byggebranchens aktører kan markedsfører sig med at være medlem heraf selvom de måtte ekskluderet flere år tidligere pga. manglende kontingentbetaling.

Der således i lovgivningen givet total frihed uden ansvar når erhvervslivets brodne kar slår til vel vidende at forbrugerne i langt de fleste tilfælde ikke kan løfte den bevisbyrde som aftaleloven og købeloven pålægger lægfolk (forbrugere) for at den professionelle aktør kan pålægges et erstatningsansvar ved domstolene.


30. apr 2009 kl 18:17

Erik Nørgaard

Godkend min bare ..............

Debatten bærer præg af at "GODKENDELSE" og "GARANTI" er noget ingen kan finde ud af - her tænker jeg nok primært på forbrugerne, der jo er dem der investerer i teknik de HÅBER er i orden.
Ordet GODKENDT skal / bør undgås, da en "Godkendelse" medfører et ansvar (og dét vil INGEN jo påtage sig).

Næh så vil jeg hellere se ENS lave en liste over Anbefalede anlægsenheder, hvor leverandøren (producent/importør) leverer relevante anlægsspecifikationer og garanterede ydelser og stiller krav til installationens udførelse.
Den udførende VVS-er skal ikke gøre andet end at følge disse specifikationer og "skrue stumperne sammen". Gør han det ikke hænger en vis legemsdel i fugtigt nærmiljø - ellers er det "hans leverandør", der bliver "fugtig".
(Produkterne ryger ud af denne liste på et splitsekund, hvis der er "ugler i mosen". Dette styres af Branchen og "brugere" (Forbrugerrådet - klager) overhovedet ikke af f.eks. TI.

Big Brother skal have en enkeltbillet til "nowhere" og så skal anstændig adfærd ind på banen.

ENS: (EnergiStyrelsen - noget borgerne betaler SKAT til at drive - så må borgerne da også kunne forlange at få noget til gengæld = information der kan bruges til noget i PRAKSIS).


01. maj 2009 kl 10:04

Jakob Rasmussen

Re: Re: Re: Glem godkendelsesordninger

Udgangspunktet er naturligvis godkendelse af solvarmanlæg.
Men jeg vil ikke undlade at knytte et par kommentarer til Leif´s indlæg vedr. DVC ordningen.
Virksomhederne betaler selv for uanmeldte kontrolbesøg. Hvis konsulenten ved besøgene finder fejl, så bliver kontrolomfanget øget dvs. flere besøg og flere emner kontrolleres. Akkurat som ved de fleste andre kontrolordninger.
Dette betaler virksomhederne ekstra for dvs. det har en økonomisk konsekvens hvis DVC´s krav ikke overholdes.
Hvis virksomheden gentagne gange har for mange fejl, så inddrages DVC godkendelsen.
Det er altså direkte forkert at postulere, at DVC ordningen er uden konsekvens for vinduesfabrikanterne.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk