Tysk presse: Fiat overtager Opel på tirsdag
På tirsdag underskriver Fiat og General Motors en hensigtserklæring om, at Fiat overtager hovedparten af Opel, skriver tysk presse. Hos Opel frygter man for massefyringer og lukning af tyske fabrikker.
Læs også
-
Amerikansk bilgigant: Værste bilsalg siden Anden Verdenskrig
Læs mere om
Dokumentation
Fiat er nu parat til at overtage tyske Opel, og vil allerede på tirsdag mødes med General Motors for at underskrive en hensigtserklæring, skriver Der Spiegel og nyhedsbureauet Deutsche Presse-Agentur (DPA).
Hverken Fiat eller General Motors ledelse har indtil nu ville kommentere rygterne, men ifølge DPA bekræfter Opels fællestillidsmand historien.
Opels ansatte frygter for et "dramatisk tab af arbejdspladser", samt at flere af Opels fabrikker i Tyskland må lukke, hvis Fiat overtager det tyske bilmærke.
General Motors har længe forsøgt at skille sig af med Opel, idet de ved udgangen af maj måned skal fremlægge en redningsplan til den amerikanske regering for at få andel i de statslige midler, der skal redde bilgiganten fra konkurs.






