Topsoe indvier første danske brændselscellefabrik
Topsoe Fuel Cell er nu klar til at serieproducere sine SOFC-brændselsceller i Lyngby. Beslutningen om en egentlig masseproduktion tages om to år.
Topsoe Fuel Cells katalysatorplader kan samles i store eller små stakke, alt efter hvor stor spænding og effekt, brændselscellen skal yde. (Foto: Topsoe Fuel Cell)
Læs også
-
Professor: Konservativ energibranche holder fast i kulkraftværker
-
SDU-forsker udvikler konverter til bedre udnyttelse af brændselsceller
-
Svømmehal smider brint fra klor-produktion i en brændselscelle
-
Magnettog i Michigan høster energi fra brændsels- og solceller
-
DTU-brændselscelle dyppet i spildevand renser og skaber strøm
Læs mere om
Firmaet Topsoe Fuel Cell indvier på tirsdag 28. april Danmarks første egentlige fabrik for brændselsceller i Lyngby.
Fabrikken producerer de keramiske, højtemperatur SOFC-brændselsceller, som Topsoe-ingeniører og Risø-ansatte har udviklet gennem et kvart århundrede. De seneste fem år er brændselscellerne fremstillet i små serier på Risø.
Den øgede kapacitet skyldes, at behovet for demonstrationsanlæg nu er så stor, at en jævn produktion er nødvendig. Fabrikken har nu omkring en snes timelønnede ansatte foruden de cirka 90 ingeniører.
Fabrikkens produktionskapacitet bliver foreløbig på 5 MW per år, og fabriksarealet på 2800 kvadratmeter er stort nok til at udvide produktionen til cirka 10 MW årligt. Men det er stadig ikke, hvad man kunne kalde "masseproduktion".
»Vi skal op omkring 200-500 MW om året, før vi taler om egentlig masseproduktion. I den størrelsesorden vil vi kunne tage nogle helt andre produktionsprocesser i brug, og det vil få omkostningerne til at falde betydeligt,« siger business development manager Claus Voigt Andersen, Topsoe Fuel Cell.
Firmaet sigter i øjeblikket på tre markedssegmenter.
Det første segment er de private villaejere, som om få år vil kunne erstatte deres olie- eller naturgasfyr med en brændselscelle på 1-5 kW.
Dertil kommer fragtvognmændene, som stadig må lade deres lastbiler køre i tomgang i timevis, så bilernes generatorer kan holde for eksempel et containerkøleanlæg i gang. Men den løsning er ikke energieffektiv. Med en brændselscelle på 1, 3 eller 5 kW vil lastbilens motor kunne standses til glæde for miljøet og vognmandens bundlinie.
Det tredje, planlagte markedssegment er det sværeste. For her skal store brændselsceller bruges som kraft/varmeanlæg i MW-klassen, og dette segment kræver, at fremstillingsomkostningerne kommer meget langt ned.
Topsoe Fuel Cell kommer ikke selv til at producere alle dele til de færdige slutbrugerprodukter. En række danske og udenlandske underleverandører er i færd med at følge trop, efterhånden som Topsøe øger produktionen.
For eksempel skal den inverter, som omdanner cellens jævnstrøm til lysnettets vekselspænding være meget energieffektiv. Op mod 95 procent af energien skal bevares i den proces.
De bedste af nutidens invertere giver højst 90 procent, men der er nu invertere til solfangere, som har en højere effektivitet. De kan dog ikke bruges her. Brændselscellernes spænding kræver en helt særlig udvikling af invertere.
Beslutningen om at påbegynde masseproduktionen af brændselscellernes pladestakke skal tages om 1-2 år, når demonstrationsanlæggene har vist, at brændselscellerne er pålidelige og driftsikre. Når holdbarheden er fastslået, kan en købers årlige afskrivningsomkostninger vurderes, og den oplysning er nødvendig for køberne.
Kan man sige noget om, hvor mange kWh en brændselscelle kan afgive, før den er slidt op?
»Nej, det afhænger af, hvor hårdt man kører den. Systemer kan designes til lang eller kort levetid, alt efter hvad man ønsker,« siger Claus Voigt Andersen.
Fra beslutningen om masseproduktion går der endnu et par år, før produktionen er oppe i fulde omdrejninger. Så omkring 2013 vil det formentlig blive muligt at købe de første brændselscellefyr til danmarks villaer.





