Det er vist helt tydeligt at Hr. Larsson ikke har begreb skabt om de ting han udtaler sig om.
Det er jo ingen skam at indrømme at man ikke aner hvordan ting er skruet sammen, men så har man da i det mindste en pligt til at søge noget information før man udtaler sig. Men det er forfriskende at se, at folk herinde ikke er bange for at udtale sig med risiko for at se direkte dum ud bagefter.
Vi fik altså slået fast at SAAB ikke havde råd til, ej heller har de finansielle midler til rådighed for udviklingen af JAS NG. Det kan ikke diskuteres da det er et ubestridt faktum. SAAB og JSF projektet har valgt to vidt forskellige forretningsmodeller for at nå sit mål. At Hr. larsson så bare ikke er klar over de er jo meget sigende. Men det er jo som dokumenteret ovenfor ikke første gang Hr. Larsson tager fejl og udtaler sig om ting som end ikke er i nærheden af virkeligheden.
SAAB har valgt at opfinde JAS NG på papiret, og så gennem specifikationer skrevet på et stykke papir forsøgt at deltage i konkurrencer om forsvarskontrakter i håb om at vinde disse og derigennem sikre finansiering til deres projekt. Får SAAB ikke nogle udenlandske kontrakter i hus, og det skal være mange, så bliver JAS NG ikke færdig som det var tiltænkt. Uden kontrakter ingen JAS NG.
Derimod har JSF holdet valgt en helt anden forretningsmodel. Det er jo som bekendt IKKE Lockheed Martin som finansierer noget som helst ifm. JSF, men derimod det konsortie der stå bag JSF som finansierer JSF og som betaler Lockheed Martin og en lang række underleverandører for deres udviklingsarbejde.
Det er således to vidt forskellige og modsatrettede måder at drive udvikling på, og SAAB anvender sin af ren og skær finansiel nød, mens JSF teamet finansieres gennem konsortiets medlemmer spytter i kassen.
Hvis man ikke ved hvem der står bag udviklingen af JSF, så kan man jo bare sige det istedet for at påstå at andre tager lodret fejl. Den danske stat har på ingen måde støtte Lockheed Martin på nogen måde, men den danske stat har gennem sit medlemskab af konsitiet bag JSF været med til at finansiere en del af udviklingsomkostningerne. En meget lille del vel at mærke. Det er derudover forkert at den danske stat har spyttet milliader i projektet. Så vidt jeg er orienteret så har Danmark skudt ca. 500 mia. i projektet og givet tilsagn om yderligere deltagelse i konsortiet til en pris af 2 mia.. Det skal lige tilføjes at af de ca. 500 millioner, der er små 400 millioner kommet tilbage igen til danske virksomheder i form af kontrakter til underleverancere. Netop disse kontrakter er hele meningen bag tanken om et konsortie, da det netop er medlemmerne i konsortiet der kan få de yderst lukrative kontrakter. Så Danmark har reelt set på nuværende tidpunkt bidraget med ca. 100 millioner nettokroner og danske virksomheder er inde i varmen til at få yderligere kontrakter. Derudover så er de kontrakter danske virksomheder gennem JSF af så stor vigtighed at det må betegnes som værende af nationel betydning. Det teknologiske forspring som bla Termo får gennem deltagelse i JSF som underleverandør er helt ubetaleligt, og deet kan derfor kun betragtes som værende en yderst god forretning for Danmark at deltage. Det bliver en fantastisk forretning at deltage som konsortiemedlem i JSF med de 2 mia kroner, idet Danmark står til at modtage kontrakter for i størrelsesorden 4-5 mia dollars ved afslutning af udviklingen af JSF gennem vores deltagelse som konsortiemedlem. Det er vel at mærke også selvom at Danmark ikke køber én eneste F-35. Danmark har jo som bekendt ikke forpligtet sig til at købe noget gennem sin deltagelse i JSF konsortiet, men alene været med til at finansiere udviklingen. Det er så fakta der ikke kan bestrides. Hvis Danmark ikke deltager i JSF konsortiet, så er det direkte idioti. Derimod står SAAB tilbage med et spøgelsesprojekt som reelt set kun findes på et stykke papir. Det mesttragiske ved hele JAS NG projektet er, at det man kan gå direkte ud idag og købe en Eurofighter til ca. 75 mio. dollars som kan nøjagtig det samme og i visse tilfælde langt mere, som rent faktisk virker, som rent faktisk er blevet afprøvet i krig, som har våbensystemer som virker og som rent faktisk flyver operationelt i mange lande med stor succes. Hvorfor så købe et totalt uprøvet produkt som JAS NG, når man kender de ekstreme bønesygdomme som SAAb havde med JAS 39 Gripen, de voldsomme finansielle problemer som SAAB rodede sig ud i under udviklingsfasen og med tanke på de helt katastrofale indkøbsprojekter som deet danske forsvar har kastet sig ud i, fordi man valgte uprøvede projekter af JAS NG typen. Det er bla. Tårnfalken og EH-1 helikopteren. Det er altså lige de sager vi skal glemme og så kaste os hovedkuls i armene på det korruptionsramte ramte svenske SAAB som ikke har andet at vise frem end en papirflyver. Det virker helt ærligt ikke som om folk lærer noget som helst af fortiden synder. Det er da herligt at forsvasministereren hedder Søren Gade og ikke John Larsson, fordi SG havde da omtanke nok til at udskyde beslutningen om de danske kampfly til 2012. Til den tid kan vi så bare håbe på at politikerne har fået tænkt sig om og får trukket Eurofighter med ind i billedet igen, da det er fuldstændigt uforståeligt at de har fået lov til at stå udenfor.