/energi

Ekspert: Hvert andet danske solvarmeanlæg kan være farligt

Op imod 25.000 private solvarmeanlæg kan være monteret med mangelfulde ekspansionsanlæg, skønner ekspert. Det øger risikoen for uheld - såsom at spytte glohed glykolvæske ud.

Klik for at se billedet i stort

Opsamlingsbeholderen under Lars Nielsens anlæg kunne kun rumme godt en halv liter væske. (Foto: Privatfoto)


Læs også

Læs mere om

Af Morten Lund, torsdag 23. apr 2009 kl. 12:07

Mere end hvert andet private solvarmeanlæg i Danmark kan være monteret med mangelfulde ekspansionsanlæg. Og det kan i værste fald betyde, at anlæggene først spytter glohed glykolvæske ud, og dernæst overopheder, som det skete for ingeniør Lars Nielsen, hvis historie ing.dk bragte tirsdag (se bunden af artikel for link).

»Der findes ingen officielle statistikker, men der findes vel 40.000 solvarmeanlæg i Danmark. Og 25.000 af dem kan sagtens være udført efter gammel praksis, hvor man ikke har været så konsekvent med dimensioneringen af især ekspansionsbeholdere,« siger Ivan Katic, der er seniorkonsulent ved Videncenter for Energibesparelser i Bygninger.

En eventuelt udsivende væske fra anlægget vil dog normalt vil blive opfanget af en opbevaringsbeholder under sikkerhedsventilen, anfører Ivan Katic.

Men det var netop, hvad der gik galt i Lars Nielsens tilfælde – hans opbevaringsbeholder kunne kun rumme en halv liter, og var derfor slet ikke klar til at håndtere de over fem liter brandvarme glykolvæske, som fossede ud af anlægget.

Og der skal ikke meget til, før et solvarmeanlæg kan komme op at koge, som det skete i Lars Nielsens tilfælde, lyder det fra en anden solvarmeekspert, Leon Buhl fra Teknologisk Institut:

»Det sker, at et solvarmeanlæg kan komme op at koge. Ved strømsvigt eller lignende går der et splitsekund fra solen bager ned, til anlægget begynder at koge.«

Dansk Solvarme Platform: Ikke et generelt problem
Hos Dansk Solvarme Platform, det tidligere Dansk Solvarme Forening, anerkender man, at der kan være problemer med de ældre anlæg. Men ifølge foreningen er problemet ikke så stort:

»Vi vil ikke kalde det et generelt problem. Men der kan være lignende, ældre anlæg rundt omkring, hvor det kan være et problem, hvis strømmen svigter på en solskinsdag,« siger Jan Erik Nielsen, stedfortrædende formand i Dansk Solvarme Platform.

Nyere anlæg installeres normalt med anordninger, som forhindrer udslip. Det kan være i form af en større ekspansionsbeholder eller et tømmeanlæg - en slags beholder som giver mulighed for at lade væsken løbe baglæns igennem systemet og ned i denne beholder. Endelig er der også muligheden for at installere en 6 bars sikkerhedsventil, så anlægget ikke vil udvikle damp.

Det har ikke været muligt at træffe leverandøren af Lars Nielsens anlæg, Sonnenkraft, for en kommentar.



23. apr 2009 kl 14:13

Lars Hedemann Nielsen

25.000 gamle anlæg - tikkende bombe?

Det ville være interessant at undersøge:
1. I hvilke tidsrum disse anlæg blev installeret.
2. Hvor langt tid en pumpe i gennemsnit holder (MTBF).
3. Antal solskins timer i DK.
4. Antal strømafbrydelser i DK.

Så burde det vel være muligt, at lave en sandsynlighedsberegning for hvornår denne type uheld vil ske lidt oftere.

Jeg mener at huske, at der blev installeret en del anlæg i forbindelse med sidste tilskudsordning og derfor indenfor en kort årrække.

Det må vel betyde, at der er en hvis sandsynlighed for at de vil gå i stykker nogenlunde samtidigt, da de formodentligt allesammen kører i døgndrift.

Hvis det er korrekt, så er det vel en tikkende bombe - eller tager jeg helt fejl?

/Lars


23. apr 2009 kl 14:24

Søren Toft

Re: 25.000 gamle anlæg - tikkende bombe?

Det er ikke rigtigt at solvarmeanlæg er farlige pga strømsvigt eller for meget sol. Et solvarmeanlæg skal være dimensioneret så pumpen kan stoppe når der ikke er behov for mere varme. En tilpas stor ekspansionbeholder forhindrer overtryk og en fornuftigt dimensioneret og placeret sikkerhedsventil forhindrer ulykker såfremt der er noget galt med ekspansionbeholderen eller andre komponenter.


23. apr 2009 kl 14:43

Uffe Merrild

Re: Re: 25.000 gamle anlæg - tikkende bombe?

Det er ikke rigtigt at solvarmeanlæg er farlige pga strømsvigt eller for meget sol. Et solvarmeanlæg skal være dimensioneret så pumpen kan stoppe når der ikke er behov for mere varme. En tilpas stor ekspansionbeholder forhindrer overtryk og en fornuftigt dimensioneret og placeret sikkerhedsventil forhindrer ulykker såfremt der er noget galt med ekspansionbeholderen eller andre komponenter.

Jeg har læst med med nysgerrighed og interesse for solfangere - jeg har et spørgsmål du måske kan besvare for mig.

Hvis solen skinner, og pumpen stopper, hvor løber vandet så hen før det når i kog? Tømmes fangere til sidst helt for vand, så der ikke er nogen risiko for at danne overtryk?


23. apr 2009 kl 15:29

Thomas Markussen

Re: 25.000 gamle anlæg - tikkende bombe?

Hej Lars

Er du sikker på at glykolen har været varm da den lækkede? Var du dernede mens den stadig var varm - eller antager du at den var det.

Hvad jeg mener er at der jo ikke var cirkulation i anlægget da det lækkede - derfor burde det kun være den del af glykolen der var i solfangerne der overophedede og tryksatte systemet. Tilsvarende burde den glykol der blev lækket ved sikkerhedsventilen vel være kold eftersom den har stået stille i røret siden pumpen stoppede og derfor været kold - eller i det mindste afkølet til f.eks. 50 grader?

Eller er der noget jeg har overset?

Ud fra din beskrivelse i den oprindelige artikel lader det til at der gik et stykke tid inden du opdagede at der var noget galt...


23. apr 2009 kl 15:31

Søren Toft

Re: Re: Re: 25.000 gamle anlæg - tikkende bombe?

Vandet løber ingen steder, når væsken ekspanderer og måske endda koger i solfangerpanelet så optages ekspansionen i ekspansionsbeholderen. Da der så er damp i panelet kan solvarmeanlægget ikke startes igen (pga damplommen) før det er kølet af. Ekspansionbeholderen er designet således at trykket normalt ikke overstiger settryk for sikkerhedsventilen. Hvis trykket alligevel skulle blive for højt vil frostvæsken (som normalt vil være langt under kogepunktet nede ved pumpemodulet og sikkerhedsventilen) løbe ud i en tilpas stor beholder.
MVH Søren


23. apr 2009 kl 15:53

Lars Hedemann Nielsen

Re: Re: 25.000 gamle anlæg - tikkende bombe?

Hej Thomas,

Det er egentlig meget præcist det du skriver.
For du har ret, jeg antager den var varm.
Da jeg kom ind i rummet, var det fuldstændigt tilrøget og jeg trampede rundt i væsken (kunne ikke se den). På det tidspunkt var den ikke varm.
Jeg er ikke klar over hvornår væsken sprøjtede ud. Den kan have ligget i op til 45 min. før jeg opdagede det. Det var tidsrummet for strømafbrydelsen.

Da jeg efterfølgende snakkede med leverandør og producent, gav de mig ret i, at væsken er 120 grader når den bliver pumpet ud af sikkerhedsventilen. Derfor må jeg antage at den var det. Men jeg ved det reelt ikke.

Hvis du har ret, er det jo glædeligt, for så er der jo ikke umiddelbar fare for mennesker. Og det vil jo være dejligt.

Men, hvis vi antager at det er umuligt at væsken kan være 120 grader i bunden, så vil væsken afhængigt at instillingerne på anlægget, kunne være fra få grader til mere 100 grader når det sprøjter ud.
Det vil i praksis sige damp hvis det er ved mere end 100 grader og det brænder man sig kraftigt på.

Og egentligt ændre det ikke ved problemet. For hvis anlægget fejler i f.eks. styringen, så vil det her stadigvæk kunne opstå, hvis pumpen sætter ud og retur glykol-væske er brændende varmt. Så vil glykolen jo være rasende varm også i bunden af anlægget.

Derfor alt taget i betragtning og med udsavnet fra leverandør og producent, vil jeg stadigvæk mene, at man bliver skoldet mere end hvad der er sundt.


/Lars


23. apr 2009 kl 16:01

Lars Hedemann Nielsen

Re: Re: Re: 25.000 gamle anlæg - tikkende bombe?

Jeg er nødt til lige at præcisere den sidste del.

Det jeg mener er:
Og egentligt ændre det ikke ved problemet. For hvis anlægget fejler i f.eks. styringen, så vil det her stadigvæk kunne opstå, hvis pumpen sætter ud samtidig med at anlægget ikke kan komme af med varmen i brugsvand/radiatorer pgr. fejlen, så vil glykolen være brændende varm også i bunden ved sikkerhedsventilen.

Derfor alt taget i betragtning og med udsavnet fra leverandør og producent, vil jeg stadigvæk mene, at man bliver skoldet mere end hvad der er sundt.

Jeg håber det var lidt mere klart.

/Lars


23. apr 2009 kl 16:04

john jørgensen

Luftsolfangere i stedet?

Bare en tanke, hvad hvis selve solfangeren brugte luft som medie?
Den kunne bygges ekstremt let og billigt, ingen kemi, eller frostsikring.
Luften kunne evt køre i sit eget kredsløb, med en bilkøler som veksler.
Effektiviteten ville dale, men hvad med ydelse pr investeret kr? Selvbyg må være oplagt.
Og hvor meget ville det fylde på taget?


23. apr 2009 kl 16:05

Michael Jensen

Re: Re: Re: Re: 25.000 gamle anlæg - tikkende bombe?

Hvis sikerhedsventilen virker efter hensigten (bliver afprøvet en gang imellem) som alle gør :-) åbner den jo ikke med et brag, den begynder at dryppe når trykket stiger. Men hvis den er groet fast åbner den nok med et brag.


23. apr 2009 kl 16:22

Niels Ansø

Re: Re: Re: Re: Re: 25.000 gamle anlæg - tikkende bombe?

Hej Lars
Sidder der ikke automatudluftere på dine solfangere?
Jeg tænker jo på hvorfor dampen og trykket ikke røg ud der istedet for igennem overtryksventilen.


23. apr 2009 kl 16:39

Johnny Fribert Lauridsen

Re: Re: 25.000 gamle anlæg - tikkende bombe?

Da jeg havde et lignende problem (se evt. min historie i den første tråd), var glykolen over 120 grader da den kom ud. Jeg har et termometer tilsluttet lige over overtryksventilen og det går til 120 grader og var i bund (eneste gang jeg har set det). Og, jeg var tilstede, og kunne mærke varmen fra dampen.

Mit anlæg er et ret så gammelt BATEC anlæg (jeg har haft det i 16 år), men det har nu altid fungeret godt og upåklageligt, bortset fra lidt sløv cirkulation de seneste par år p.g.a. aflejringer af glykol og kalk i kobberrørerne.
En bemærkning har jeg dog omkring udluftningsventilerne. Nogle udluftere har påstemplet at de kun virker til 110 grader! Hvad der så sker med udlufterne hvis denne grænse overstiges ved jeg ikke..


23. apr 2009 kl 16:58

Johnny Fribert Lauridsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: 25.000 gamle anlæg - tikkende bombe?

Jeg kan da lige nævne, som svar på et andet spørgsmål som blev bragt frem - jeg har skiftet pumpe to gange på de 16 år.


23. apr 2009 kl 17:26

Niels Ansø

Re: Re: Re: 25.000 gamle anlæg - tikkende bombe?

Da jeg havde et lignende problem (se evt. min historie i den første tråd), var glykolen over 120 grader da den kom ud.

Hej Johnny. I dit tilfælde blev glykolen i hele anlægget varmt fordi "poolpumpen" ikke kørte samtidigt med at "grundfos" pumpen forsat cirkulerede glykolen rundt.Dermed svigtede afkølingen af systemet. Det kan måske også forklare hvorfor "grundfoss" pumpen satte sig. Så det er lidt anderledes end Lars´ tilfælde, men selvfølgeligt voldsomt.


24. apr 2009 kl 09:58

Lars Hedemann Nielsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: 25.000 gamle anlæg - tikkende bombe?

Hej Niels,

Jo det gør der oppe på taget, som du kan se af den første artikel omkring emnet. (Se billed af tag og solfanger, ventil til venstre i billed)

Efter det var sket første gang med udslippet, var det ved at ske dagen efter igen, fordi VVS montør ikke havde fyldt ny væske på, så trykket steg igen (pgr. luft i rør). Men denne gang kravlede jeg op på taget og dækkede solfanger til med en pressening.
Og der kunne jeg tydelig lugte, at der sivede luft ud af anlægget.
Derefter ringede jeg igen til VVS og fik dem til at tømme alt væske af anlægget. Således at det stod uden væske på, indtil jeg fandt ud af hvordan det skulle designes mere sikkert.

I de efterfølgende dage har der en imellem være lugt gener i gården, nedenfor solfanger.

Så det korte svar er, at ventilen på taget må have virket og forhåbentlig stadigvæk gør det.

/Lars


24. apr 2009 kl 19:07

niels B

Det er næsten for morsomt

Jeg kan forstå hvis det var Maren i kæret der vær blevet overrasket over at varmt vand udvider sig, og meget varmt vand udvider sig meget, men jeg kan ikke fatte at det skulle komme som den store overraskelse for en ingeniør.
I gamle dage før cirkulations pumpen blev opfundet og hvor det var brændekomfuret i køkkenet der forsynede resten af huset med centralvarme var det et enddog meget tykt stige (fremløb) rør og et tyndt returrør, dette skabte en naturlig cirkulation uden brug af pumper og andet, så der er ingen undskyldning for at manglende el ell. lign kan få et solvarme anlæg til at "eksplodere"
At man så ikke laver et anlæg der der kan modstå værst tænkelige situation er endnu mere uforståligt


26. apr 2009 kl 17:53

avatar

john Christiansen

Re: Det er næsten for morsomt

Jeg kan tilslutte mig Niels B indlæg, at det er fantastisk at et varmeanlæg med glycol kan være problematisk. Min første bil var slet ikke udstyret med cirkulationspumpe, og den kogte kun engang imellem ved store belastninger. Så røg noget af kølervæsken i ekspansionsbeholderen som væske eller videre som damp. Moderne biler ( godt 2mio i DK )har også ekspansionsbeholder, hvorfra væske løber tilbage,når der køles ned igen. Hvor mange er mon bange for at bilkøleren eksploderer?
Jeg agter selv at opstille solvarmeanlæg med naturlig cirkulation. Solfangeren kommer på græsplænen,og varmeveksleren på højkant ved høj akkumuleringstank mm, og naturligvis STOR ekspansionsbeholder, der kan tåle at det hele koger. o.s.v.
Det er jo naturstridigt at placere solfangeren øverst i anlægget, så hvor muligt,placer tingene så naturligt som muligt.


26. apr 2009 kl 19:39

avatar

Ruben Hansen

Skoldnings sikring

Ved ikke om det er sjovt, eller passer her, men samtidigt med at denne tråd blev startet, røg min skoldnings sikring i mit anlæg, med det resultat, at vi nu har nærmest kogende vand i den varme hane. Godt nok kan man blande med koldt vand ved aftapnings stederne, men man skal godt nok passe på vandhanerne, de er nemlig lige så varme. Kan man reparere sådan en skoldnings sikring? Er det et bimetal legeme det styrer den? Eller er det bare den dyre vej forbi VVS'eren? Pokkers til besvær, for alt det varme vand skal jo ud, før jeg kan afmontere den gamle sikring :( Gode råd modtages med glæde.


27. apr 2009 kl 20:24

niels B

Re: Re: Det er næsten for morsomt

Det er nemlig rigtigt, jeg havde nær sagt at når bondemand "pjusk" tændte op i komfuret stod komfuret i køkkenet og meget tit var køkkenet i en sidebygning der lå lavere end stuehuset!

Af en eller anden grund mener folk at en solfanger skal op på taget - ligesom parabolen - og jeg er sikker på at både solen og paraboler er ligeglad med om der er xxxxxx km eller om der er xxxxxx km + 6 meter, så hvorfor have al besværen med monteringen i tag, gennemføring i tag og isolering, dampspærer for slet ikke at tale om skjulte utætheder -- ååhh jeg bliver helt træt ved tanken.

Skal der endelig placeres noget under loftet var det måske en ide at placere åben expansions beholderen der oppe, det er jo ligesom det mest naturlige sted da varme stiger opaf, selv det fandt den lokale hestevogns smedie ud af i begyndelsen af forrige århundre. Når man kommer ud på de forskellige gamle landejendomme og kikker på loftet ses expansions beholder i flere størelser alt efter hvor stort anlægget er, og mig bekendt er der ingen landejendomme der er eksploderet.

Ja man kan siges der skal certificeres, autoriserer, og godkendes i en uendelighed, men man bør lige huske på at megen af den udvikling der er kommet på alternativ opvarming ALDRIG var sket hvis alt og alle skulle godkendes i hoved og xxx, den meste udvikling er sket fordi nogen brænder for det, har gode ideer, bliver stædige fordi nogen siger det ikke kan lade sig gøre.
Disse mennesker har tit og ofte ikke stående på deres visitkort:
verificeret & autoriseret ing. i alt muligt umuligt!
Tænk hvis alt dette godkendels vanvid eksisterede da edison pæren blev opfundet, så havde vi siddet med tælle lys idag!

Uanset hvor meget godkendelser og aut. kan man ikke komme tåbe / sjuske fejl til livs.

Iøvrigt er det jo værd at bemærke at de gode gamle plade solfange er håbløs gammeldags, de nye vacum solfanger har en virknings grad der er op til 40% bedre og koster kun en brøkdel mere.

Afslutningsvis kan jeg ikke lade være med at undre mig over at folk er så forhippede på at deres solfanger skal op på 65 grader eller mere, bevares hvis man har huset fuldt af teenager tøser der tager time lange bad er der en vis fornuft i det, men ellers er det jo boligopvarmingen der er det dyreste på budgettet, og ved gulvarme er der som bekendt ikke brug for mere end 35-40 grader.


27. apr 2009 kl 20:30

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Det er næsten for morsomt


Af en eller anden grund mener folk at en solfanger skal op på taget - ligesom parabolen - og jeg er sikker på at både solen og paraboler er ligeglad med om der er xxxxxx km eller om der er xxxxxx km + 6 meter, [...]

1. Tagfladen er fri, solfangeren tager ikke plads op der kan bruges på roser, kartofler eller liggestole.

2. de +6 meter mindsker risikoen for at glasset bliver smadret af legende børns projektiler.

3. de +6 meter bringer solfangeren over langt de fleste skygger på grunden.

Poul-Henning


27. apr 2009 kl 20:31

niels B

Re: Skoldnings sikring

Stakkels dig, så vil jeg da ikke håbe du har dit rør træk i plastik for så er de garanteret blevet bløde som kogt spagetti, sagt med andre ord når du har fået normaliseret dit anlæg så hold øje med utætheder.
Du behøver vel ikke at tømme hele anlægget? du har vel monteret ventiler på kritiske steder, ellers er der jo mulighed for det nu...


27. apr 2009 kl 20:34

niels B

Re: Re: Re: Re: Det er næsten for morsomt

Ja du har en pointe der, i små villa haver, jeg er nok bare forkælet med 10000 kvm grund


28. apr 2009 kl 02:26

avatar

john Christiansen

Re: Re: Re: Re: Det er næsten for morsomt

Jow-jow, har man kun taget at gøre godt med,kunne man jo vælge at placere solfangeren fra langs tagrenden i stedet for kippen, indenfor hvilken varmtvands/ akkumuleringsbeholderen samt ekspansionsbeholderen kunne befinde sig.
120`i anlægget?-uhyrligt! Der skal ikke ret meget forstøvet vand til at køle det ned under 100`. Et simpelt termoelement kunne styre en ventil hertil. Ligeledes kunne der være en styret persienne i noget af anlægget. For simplificering kunne den styres af en "vinduesåbner" til drivhuse.
Keep it simple.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk