Kampfly-lobby trygler om modkøbsaftaler

Kun to-tre virksomheder står til at få ordrer, hvis Danmark vælger Joint Strike Fighter. Nu trygler virksomhederne politikerne om at droppe særregler ved JSF og kræve modkøbsaftaler i stedet.

Af Erik Holm, fredag 24. apr 2009 kl. 07:04

Milliarderne ruller let, når politikerne skal sælge Danmarks engagement i verdens største militærprojekt, kampflyet Joint Strike Fighter. Men i virkeligheden er tilgangen af ordrer til danske virksomheder så elendig, at selv JSF-lobbyen, JSF DK Team, nu trygler politikerne om hjælp.

»Vi er blevet klogere. Der er ikke tale om den konkurrencefrihed mellem de ni partnerlandes virksomheder, som amerikanerne stillede i udsigt, og som lå til grund for forsvarsindustriens anbefaling til politikerne om at deltage i JSF-programmet,« siger Jan Falck-Schmidt, adm. direktør i Falck Schmidt Defence Systems.

Det er Erhvervs- og Byggestyrelsen, der overvåger tilgangen af ordrer til danske virksomheder. Ifølge et referat fra et møde mellem styrelsen og JSF DK Team 28. januar opfordrer virksomhederne til, at Danmark dropper den unikke dispensation fra modkøbskravene, som var en del af adgangskravet til JSF-programmet. I stedet kræver de bindende aftaler med de primære producenter, anført af Lockheed Martin.

»Der er klausuler i de kontrakter, som Danmark har indgået med amerikanerne, der betyder, at vi kan komme ud af "best value"-princippet, hvis det ikke bliver håndhævet – og det gør det ikke. Det her program er så fuldt af lokumsaftaler, eksportstøtte og nationale særaftaler, der reelt gør det umuligt for danske virksomheder at byde ind på ordrer,« siger Jan Falck-Schmidt.

Ikke overraskende

Lektor i nationaløkonomi ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Christian Bjørnskov, har fulgt sagen og er ikke overrasket over, at JSF-lobbyen nu kaster håndklædet i ringen.

»Industrien har opdaget, hvor få af virksomhederne der er konkurrencedygtige på det her område, og nu prøver de at redde skindet. Det er lidt som de dårlige fodboldspillere, der forsøger at ændre spillereglerne for at kunne begå sig,« siger Christian Bjørnskov.

Jan Falck-Schmidt fastholder, at det ikke er manglende konkurrencekraft, der er årsagen til de elendige ordrer.

»Konsekvensen er, at vi skal lægge eksempelvis udviklingsomkostninger oven i prisen, som ingen af de andre landes virksomheder skal, fordi staterne reelt dækker udgifterne for deres egne virksomheder. Så hjælper det ikke at være konkurrencedygtige på reelle markedsvilkår,« siger Jan Falck-Schmidt.

Danmark har siden 1997 deltaget som ét af ni partnerlande i JSF-projektet, og selv om politikerne formelt ikke har besluttet sig for at vælge JSF, har kampflyet længe været den uofficielle storfavorit. Regeringen har flere gange redegjort for et ordrepotentiale på mindst 25 milliarder kroner for danske virksomheder ved JSF-programmet.

Ifølge et notat omtalt i Ingeniøren februar sidste år, skal de 11 milliarder hentes i "åben konkurrence" med virksomheder i de øvrige partnerlande. Resten er baseret på fremskrivninger af nuværende aftaler, der vurderes at have "stor sandsynlighed" for at blive indfriet.

Lektor Christian Bjørnskov har tidligere kaldt notatet for rendyrket vildledning. Han mener, at politikerne har snydt sig selv og i sidste ende skatteborgerne ved at give dispensation fra de normale modkøbskrav.

»Politikerne har været og er stadig alt for naive på dansk industris vegne. De har ikke forstået substansen i, at et ordrepotentiale intet siger om den reelle værdi for dansk erhvervsliv, og det er foruroligende,« siger nationaløkonomen.

Minister er lydhør

Økonomi- og erhvervsminister Lenes Espersen siger i et skriftligt svar til Ingeniøren, at hun er lydhør over for industriens ønsker om øget pres på leverandørerne, men at købet først og fremmest handler om at løse forsvarets opgaver bedst muligt:

»Uanset hvilket kampfly Danmark vælger, ligger der en vigtig opgave i at sikre, at danske virksomheder bliver inddraget i et tilfredsstillende omfang og på et teknologisk niveau, der er med til at fastholde højt kvalificerede arbejdspladser i Danmark,« lyder det fra Lene Espersen, der nu vil understrege regeringens forventninger over for Lockheed Martin.

FAKTA: Sagen kort
* Danmark har i tre aktstykker afsat knap tre milliarder kroner til JSF-programmet. Forsvarsindustrien har forpligtet sig til at betale 170 millioner kroner frem til 2013.

* Udenlandske leverandører, der indgår kontrakt med forsvaret for over 25 millioner kroner, skal indgå en modkøbsaftale med Erhvervs- og Byggestyrelsen. Leverandørerne skal lægge forsvarsrelaterede ordrer hos danske virksomheder for et beløb svarende til mindst 100 procent af kontraktens værdi.

* Leverandører til JSF-programmet vælges efter "best value", hvor ordrer kun gives, hvis en virksomhed er konkurrencedygtig. Ifølge aftalen mellem de ni partnerlande skal de respektive industrier have lige muligheder for at konkurrere om udviklings-og produktionsordrer.

* I 2007 indvilgede økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i, at der dispenseres fra kravet om modkøb for projekter relateret til JSF-programmet.

* De to øvrige potentielle kampflyleverandører, Saab og Boeing, skal begge leve op til kravet om modkøb, hvis Danmark vælger deres fly.



24. apr 2009 kl 14:30

avatar

JAN BALLE

DANSKE VIRKSOMHEDER !!! ???

Alene det at man i danske virksomheder producerer
til våbenindustrien - gør mig ked at at bo i mit fødeland !!
LORTELAND !!!
Hvad med at finde andre muligheder - vi er jo så berømte for vores omstillings parathed - eller WAS !!


24. apr 2009 kl 14:56

Jens Madsen

Re: DANSKE VIRKSOMHEDER !!! ???

Alene det at man i danske virksomheder producerer
til våbenindustrien - gør mig ked at at bo i mit fødeland !!
LORTELAND !!!
Hvad med at finde andre muligheder - vi er jo så berømte for vores omstillings parathed - eller WAS !!
Du kan producere til våbenindustrien på mange måder. Ingen siger, at det du udvikler, skal fungere "optimalt".

Spørgsmålet er, om det mest fornuftige ikke er, at være med til at udvikle bøvlet, og så købe et andet mærke til os selv, så vore piloter ikke løber risiko.

Man kan så vælge, at som USA udvikle deres "egen" fungerende version. Eller, vi kan vælge en svensk gribben.


24. apr 2009 kl 19:37

Thorkil Pedersen

JaJa og så igen

Under WW2 var danskerne på tysk side:
De producerede vildt meget kød, mælkeprodukter-som ost etc. til de tyske tropper---Hr Jan Balle mand. Jeg mener tallet va ca. 10% af forbruget.
-
Der var mange rekreations lejre, i DK, hvor tyske soldater kom sig så meget at de kunne trykke på aftrækkeren og dræbe og lemlæste videre.
-
Så puds lige glorien Jan-- hvis du ka finde en.
Dette, jagerflyprojektet er til DK`s forsvar ude og hjemmme.


24. apr 2009 kl 22:03

avatar

JAN BALLE

Thorkill Pedersen

Og hvem er det så vi skal forsvare os imod ...
både ude og hjemme ???
Thaliban ...oder warum njet ?


24. apr 2009 kl 22:10

Arno Dreyer

Står vi sidst i køen




  
Allied participation in the JSF development program has been actively pursued as a way to defray
some of the cost of developing and producing the aircraft, and to “prime the pump” for export.
Congress insisted from the outset that the JAST program include ongoing efforts by the Defense
Advanced Research Projects Agency (DARPA) to develop more advanced STOVL aircraft,
opening the way for British participation. From the Allied perspective, they saw the F-35 as an
affordable avenue to acquiring a fifth-generation fighter, technical knowledge such as stealth, and
industrial opportunities for domestic firms. The two JSF developmental phases where
international participation has been offered are (1) Systems Development and Demonstration
(SDD) and (2) Production, Sustainment and Follow-On Development (PSFD). Initial Operational
Test and Evaluation (IOT&E), a subset of SDD, is another area that partner nations are assisting
the program with. Within each of these phases, the level of participation and funding drives the
amount of influence the respective nation can wield.
System Development and Demonstration (SDD)
Eight countries, from 2001 to 2002, signed on to the JSF program to support the anticipated 10-
year SDD phase. Partnership was broken down into three levels, by the size of monetary
contributions to the program. The higher the investment level, the greater the nation’s voice with
respect to aircraft requirements, design, and access to technologies gained during development.
The United Kingdom is the only “Level 1” partner contributing approximately $2 billion to this
phase. UK participation actually began at program outset. On December 20, 1995, the U.S. and
UK governments signed a memorandum of understanding (MOU) on British participation in the
JSF program as a collaborative partner in the definition of requirements and aircraft design. This
MOU committed the British government to contribute $200 million towards the cost of the 1997-
37 “Record of Decision signed on beddown of Joint Strike Fighter.” Air Force News. February 6, 2009. and email to
congressional staff from SAF/LLW, February 6, 2009.
#��  

  

   
 


   
! $%
2001 concept demonstration phase.38 On January 17, 2001, the United States and United
Kingdom finalized the UK’s SDD participation, which equated to approximately 8% of the total
SDD program. Program proponents noted the UK’s signature represented “strong international
affirmation of the JSF concept,” even though prime contractor competition and selection had not
been completed.39 Many UK firms, such as British Aerospace and Rolls-Royce, have strong
participation in the program.
Level II partners consist of Italy and the Netherlands, contributing $1 billion and $800 million,
respectively. On June 24, 2002, Italy became the senior Level II partner, with the goal of
replacing its leased US F-16s and complimenting its Eurofighter Typhoons, and occupies five
positions within the Joint Program Office.40 Italy has been pushing to have its own final assembly
line, in addition to the possibility of a maintenance and upgrade facility. The Netherlands signed
on to the program on June 17, 2002, after it had conducted a 30-month analysis of potential
alternatives. The Dutch see their participation in JSF as a boost to its standings as a maintenance,
repair, and overhaul hub in Europe.41
The remaining nations of Australia, Denmark, Norway, Canada, and Turkey signed on to the JSF
program as Level III partners, with contributions ranging from $125 million to $175 million.
While contributions are less than their Level I and II partners, the benefit to all nations who
participate is a strong commitment by the U.S. to export the aircraft to partner countries once the
JSF is in production.42 Turkish officials have stated that participation in the JSF program is a
“major opportunity for our defense industry.”43


24. apr 2009 kl 22:30

avatar

JAN BALLE

Hvad med børnebørnene ?

Skal de høre på jeres pralerier over at i har været med til at sætte en dræbermaskine i luften ?
Jeg spør' bare ?


24. apr 2009 kl 22:39

avatar

JAN BALLE

dannelse ?

Enhver ingeniør bør efter min mening have en humanistisk
grunduddanelse før man lukker dem ind i verden !!!!
Såmænd ja!
Men politik dispuser man ikke om ... på ING.
Eller hva' ?
Der er kun plads til teknik ... og hvilken afsporet form
for samme ...
Ak - ja !


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.