Krav om brug af robotter?

Hvorfor skulle det være nødvendigt at stille krav om at der skal bruges robotter i udliciteringsbetingelserne? Hvis de er så arbejdsbesparende burde der vel være en konkurrencefordel for firmaerne i at bruge dem i sig selv.

Beregnet besparelse

Jeg synes det umiddelbart virker som en god idé med robotrengøring.
I den ovenstående udregning over besparelserne mangler anskaffelsespris, holdbarhed, energien til robotterne, udtømning og reparation af dem. Jeg ved ikke hvor store de poster er, men de burde efter min mening være med.
Med venlig hilsen
Karsten

Re: Beregnet besparelse

Enig med Karsten. Det virker som en god idé, men der er flere omkostninger der skal tænkes igennem. Jeg har selv haft en robotstøvsuger en overgang, men den var simpelthen ikke grundig nok. Man skal indrette sit hjem efter det og der skal ikke mange forhindringer til før støvsugningen er værdiløs. Det vil betyde at medarbejdere skal sætte stole, skraldespande osv. op + kabler ikke må ligge på gulvet.

Re: Re: Beregnet besparelse

ja jo, men pointen i den rapport som thomas refererer til er at der i statens mange fællesarealer og en række fællesarealer/ kontorarealer er færre udfordringer end i hjemmet SAMT at man kan lade støvsugerne køre længere tid uden persongene for beboerne - der er nemlig ikke nogle beboere.
Man kunne jo også forestille sig at det var rengøringsfirmaerne der mere aktivt blev presset til at bruge dem som del i den øvrige rengøring i staten og kommunerne....?

Salami metoden....

Det har betydning om lænestolen har roset eller 4 ben, ligesom frihøjde under sofa og kommode, eller typen af løse tæpper, skal der ydes tilskud til robotvenlige møbler?

Der skal støvsuges på traditionel vis, måske med et større interval, men robotter vil efterlade døde spots, og tager heller ikke større emner som et blad fra blomsten i vidueskarmen, en bortløben vindrue, der er heller ikke tilstrækkelig sug til at tage de små sten der bliver slæbt ind med skosålerne.

Og så skal vi lige finde ud af om de ældre falder over robotterne, om robotterne stresser de senile, eller måske de psykisk syge.

Selvfølgelig skal vi have støvsuger robotter og robotter der kan rengore støvsuger robotterne, på plejecentre er der allerede opvaske og vaskemaskiner, det er jo robotter vi har vænnet os til, fremtiden kan så bringe serveringsrobotter der kommer med kaffe og kage på fastlagte tidspunkter, en efterfølgende tur med liftrobotten som løfter de ældre ud på badeværelset, hvor de kan sidde på toiletbrætsrobotten, som efterfølgende kan spule og tørre dem med lun luft.

Jeg kan næsten ikke udstå ventetiden til jeg bliver så gammel/svag at jeg kan komme under administration, ironi off.

Re: Re: Beregnet besparelse

Dørtrin, lukkede døre, langluvede tæpper osv. Faktisk er robotstøvsugerne bedst til helt tomme fabrikshaller. Men fx gangarealer er da en oplagt mulighed og kontorer kan man jo også gøre meget for at gøre rengøringsvenlige. Det er jo i forvejen en god ide og jeg har fx sat mine computere op på skrivebordet, så det er _nemt_ for rengøringspersonalet på jobbet og for mig selv derhjemme at støvsuge gulvet. For mig selv har det den klare fordel at det bliver gjort helt rent i stedet for at der ligger en bunke støv i hjørnet. Tænk over det næste gang I får ny stationær computer. Find en lydløs og diskret model og monter den, så rengøring bliver nemmere.

Re: Beregnet besparelse

en lille note....energiforbrug på robotstøvsugerne er stort set lig med energiforbrug på alm. støvsugere...robotstøvsugerne bruger længere tid end alm. støvsugere, men suger med mindre kraft...anskaffelsesprisen, levetid, etc....du har selvsagt en god pointe der at vi ikke kender levetiden for robotterne da de ikke har været testen i mange år, men anskaffelsessummen for et stk. er i størrelsesorden 2-3000 kr...Ved køb af 1.000 stk.eller blot 10. stk. vil der jo så ofte kunne opnåes en anden pris.

salamimetode

benny
du har helt ret at i mange private hjem og i hjemmeplejen er der en række udfordringer som teknologien ikke er helt moden til at løse 100% og derfor er den nok i hjemmet og i visitationen (hjemmeplejen) et supplement snarere end 100% erstatning...
MEN men som du selv skriver: i de åbne rum og fællesarealerne er der anderledes her og nu potentiale....:-)

rapport online

vi har oploadet rapporten til download via
http://openarchive.cbs.dk/cbsw...7787

Forudsigelige store tab

udregning over besparelserne mangler anskaffelsespris, holdbarhed, energien til robotterne, udtømning og reparation af dem.

... samt rengøring af deres indre, tyverier af dem og hærværk. (de er jo uden overvågning mens de arbejder, ellers er der ingen stor tidsbesparelse).

Det vil være relevant at udforme en designmanual for indkøb af møbler og for nybygning og ombygning i stat og i kommuner, så en anvendelse af robotter bliver optimeret.

Danmark har i øvrigt meget travlt med at erklære bygninger for "grønne", uden spor at tænke på at serviceansatte til disse bygninger afbrænder energi til og fra arbejde. Robotter vil, alt andet lige, medvirke til at en bygning kan erklæres for "grøn". Som betyder, at en politik om robotter skal indbygges i grønne målsætninger.

Endvidere, meget vigtigt, kan robotter yde endnu mere på indirekte måder. Et mål skal være at lade robotter overføre data om fx rengøring til et ERP-system, så kommuner og stater kan kontrollere graden af renhed i fx skoler, som vi altid har savnet. En vigtig egenskab i en offentligt ansat robot er således, at den afleverer data om rengøring som ingen kan forfalske, data som er et reelt uundværligt styringsværktøj, når disse data bliver akkumuleret til at fremvise en grafik for et byråd eller en styrelse eller et ministerium. Altså en kraftig opfordring om at tænke i systemer, ikke kun i individuelle robotter.

Et eksempel: Jeg husker at DSB i gamle dage outsourcede rengøring af togvogne til et selskab, og at DSB sidenhen annullerede kontrakten for igen selv at rengøre. Dette varede dog kun kort, fordi DSB opdagede at ingen i DSB havde nogen anelse om hvorhenne i verden at individuelle togvogne var. Sådanne styringsdata havde selskabet leveret til DSB, fordi selskabets rengøringsfolk indsamlede disse data for at kunne styre rengøringen. For DSB's ledelse var disse data blevet så brugbare til mange ting, at man da ikke længere kunne undvære dem, altså indgik man en ny kontrakt, og da var prisen ikke helt så vigtig en parameter længere. Et eksempel på, at rengøring kan kaste andre værdier af sig, det forudsætter bare at man udnytter det, meget vigtigt at huske på, at rengøring er en metodisk inspektion af alle arealer. Det er således til at forudse, at hvis kommuner og stat lader robotter rengøre, uden at lade robotter tage fotografier, da vil vedligeholdelse af bygninger måske pludselig ophøre, fordi ingen opdager at der er skader. Garanteret, i dag, i fx skoler, er det rengøringsansatte der gør en pedel opmærksom. Helt sikkert også, er rengøringsfolk i dag med til at sikre den personlige sikkerhed for alle andre i bygninger, fordi rengøringsfolk er potentielle vidner til forbrydelser, som gør at forbryder aldrig føler sig helt sikre på at kunne undgå at blive opdaget. Det er en sikker forudsigelse, at hvis bygninger i perioder kun vil indeholde dumme robotter, i forhold til før med rengøringsansatte i, at da vil der ske en drastisk forøgelse af tyverier og hærværk og overfald på fx skoleelever. Medmindre (!) at der samtidig med robotterne isættes nye låse nogle flere steder, eller nye former for fjernovervågning. Det vil være et stort plus, hvis en robot filmer og lytter og sender disse data i realtid til en server, således at en myndighed kan spole tilbage, hvis der er sket en forbrydelse.

Andre detaljer: Rengøringsfolk drikker vand. Som betyder at de sandsynligvis anvender vandhaner, som betyder at de tester disse vandhaner. En sådan kontrol vil en robot, der støvsuger, ikke udføre. Dette er blot et eksempel. Rengøringsfolk tester også parkeringspladser, alle de veje som de hører og vandrer ad, og som de i dag klager over, hvis noget ikke fungerer. Nutidens pedeller er så få, at de slet ikke kan nå at løbe omkring, de er livsafhængige i deres job at de i dag får beskeder fra rengøringsansatte om problemer, at fx en glasdør er blevet smadret, eller at en opslagstavle er blevet afbrændt, eller at alle knapper i en elevator er blevet slået i stykker. Ret hurtigt, hvis man indfører robotter og intet andet foretager sig, vil det udvikle sig til en uhyrlig dårlig forretning, fordi der vil opstå skader i alle retninger. Hvis disse sammenhænge ikke er forstået, og ikke nedskrevet i kravsspecifikationer, da er min besked: Stop, stop, stop!

Måske vil der i øvrigt opstå nogle drastisk forbedrede robotter i de kommende år, se nedenfor, som forhåbentlig vil afkaste noget brugbart:

http://www.robocup2009.org/222...html

RoboCup@Home is a new league inside the RoboCup competitions that focuses on real-world applications and human-machine interaction with autonomous robots. The aim is to foster the development of useful robotic applications that can assist humans in everyday life.

Re: Beregnet besparelse

Jeg synes det umiddelbart virker som en god idé med robotrengøring.
I den ovenstående udregning over besparelserne mangler anskaffelsespris, holdbarhed, energien til robotterne, udtømning og reparation af dem. Jeg ved ikke hvor store de poster er, men de burde efter min mening være med.
Med venlig hilsen
Karsten

Det handler også om at skaffe ledig arbejdskraft til det arbejde som ikke kan erstattes af en robot.

Hvorfor gøre det dyrt

Det vil tage tid inden robotrengøring er rentabel.

Hvorfor ikke straks starte med en stationær lille luftrenser (til ca. 389 kr) i hvert rengøringskrævende rum. En langsomt-roterende (og derfor støjsvag) centrifugalblæser med filter kan fjerne 90% af al snavs, som man ellers går og støvsuger op i hvert rum. En tidsforskudt starter og urkontakt kan løse de restrende støjproblemer, selv ved anvendelse i soveværelser.

Den bør være forberedt til luftudskiftning med varmegenvinding, hvis den stilles mod en ydervæg. Blot to tynde rør rør, der føres gennem ydervæggen, og ind i en lille varmegenvindingsenhed placeret i fuftrenseren kan gøre en stor forskel - for kun ekstra 390 kr.

Herefter kan støvsugning mindskes til hver 8. eller hver 14. dag og samtidig forbedre indeluften betydelig. Et pollenfiltre til det let renselige hovedfiltert vil endvidere kunne være en stor ekstraindtægt for producenten. Hvem kommer først? Jeg er træt af at støvsuge hver dag.

Re: Salami metoden....

Jeg kan næsten ikke udstå ventetiden til jeg bliver så gammel/svag at jeg kan komme under administration, ironi off.

Hvad vil du helst have at personalet til den tid bruger tiden på - støvsuge, eller tage sig af dig? Jeg ved ikke om det er gået op for dig, men mængden af billig arbejdskraft er ret begrænset her i landet, det kunne være man skulle overveje at bruge den der er lidt mere fornuftigt...

Tarveligt

Det er for tarveligt at vi stadig diskuterer saa ukomplicerede opgaver som stoevsugning. Hvor er robotterne til slagterier, vagttjeneste, renovation osv? Ingenioererne har simpelthen fejlet med den allervigtigste opgave, kunstig intelligens.

God idé.

Det er ingen tvivl om, at robotstøvsugere, robotgulvvaskemaskiner osv. er en god idé. Men ved udlicensieringen, skal man være opmærksom på robottens kvalitet, hvor god den er til at gøre rent, hvor godt den kan komme frem osv. Mit indtryk er, at licensieringer nemt bliver at finde billigste løsning, uden at tænke på konsekvensen. Det er vigtigt, at have nogle høje krav på forhånd, og måske lavet tests med de forskellige mulige robotter, så man ved hvad de kan klare. Skal en virksomhed selv beskrive det, kan en gulvklud betragtes som en nærmest selvkørende og glidende maskine, der er langt mere effektiv og rengørende end andre klude - og maskiner - som fås i handlen. Men når det testes, er det måske ikke andet end en normal klud.

Virksomhedernes egne vurderinger, og vurderinger af om de lever op til en udlicensierings krav, er ofte ikke relevante. Det relevante, er om tests viser at de er gode nok, og at man stiller krav så tilstrækkeligt høje. Det er bedre, at sætte krav lidt højere end nødvendigt, for at opmundre til høj kvalitet.

Udover selve gulvvaskemaskiner, og gulvstøvsugere, vil også skulle tænkes på at ændre bygningerne, så de passer til de nye maskiner. Måske skal elevatorer have fjernbetjening, så maskinerne selv kan tage elevator op, og vaske elevatoren, eller der skal monteres skinner på trapperne, som maskinerne kan køre på, og bruge ved rengørring, eller hvis de skal køre op/ned af trapper. Måske skal døre monteres med fjernbetjening og elektronisk lås, så maskinerne selv kan oplåse, og åbne døre. Og tyverialarm, skal laves så de kan styres til at slå fra af maskinerne, hvis en varm maskine kan få alarmen til at aktiveres.

Mange investeringer, vil dog sikkert betale sig før eller siden - og hvis investeringerne, f.eks. fjernbetjente elevatorer, og selvåbnene døre, er en fordel for handikappede, så har det flere fordele udover at kunne muliggøre automatisk rengøring.

Re: Hvorfor gøre det dyrt

Det lyder fantastisk. Vil du ikke være flink at sende et link?

--
Hilsen
svend-ev

Re: Re: Hvorfor gøre det dyrt

Det lyder fantastisk. Vil du ikke være flink at sende et link?

--
Hilsen
svend-ev

Ditto her. Jeg har selv overvejet noget lignende, men gået ud fra at det ikke eksisterede siden jeg ikke har stødt på det. Men hvis det findes, så skal jeg fluks ud og anskaffe det.

Re: Re: Re: Hvorfor gøre det dyrt

Hvad vil du helst have at personalet til den tid bruger tiden på - støvsuge, eller tage sig af dig? Jeg ved ikke om det er gået op for dig, men mængden af billig arbejdskraft er ret begrænset her i landet, det kunne være man skulle overveje at bruge den der er lidt mere fornuftigt...

Jeg tror, at vi i fremtiden vil overlade plejehjem, til private virksomheder - og de vil flytte dem til udlandet, for at opnå billigt arbejdskraft, eller måske sydens sol. Bygges plejehjem, i forskellige lande, kan de ældre selv bestemme hvor de vil hen. Vil de foretrække, en tidligere dansk provins, som dansk-vestindien. Eller måske de baltiske lande? For samme pris, som vi kan tilbyde her i landet, vil blive muligt med langt større opvartning, måske et plejehjem, i et solrigt område, og et liv for de ældre i sus og dus.

Hvad er egentligt årsagen til, at vore plejehjem, skal placeres i det kedelige kolde norden? Når højere kvalitet, og lavere pris, kan opnås andre steder i verden?

Familien i Danmark, vil altid kunne møde de gamle, f.eks. gennem mødeprogrammer på internettet, og koble sig på plejehjemmets faciliteter, der muliggør en virtuel eksistens, hos den ældre i plejehjemmet.

Gennem virtuel reality, hvor et kamera bevæges på samme måde som brillerne, vil være muligt med 3D oplevelse af plejehjemmet, at kunne gå rundt der, og at tale med såvel de ansatte, som ens ældre familie. Det modsatte, kan også være muligt - at de ældre får virtual reality briller på, og derved kan være i stue med familien, hvis det rette udstyr er installeret.

Det er meget svært at forstå, at plejehjem i Danmark, har nogen fremtid. Plejehjem, kan anbringes billigt på bedre lokaliteter, og med større service overfor de ældre.

Folk på dagpenge

For mig lyder det måske som et punkt der ikke er så meget at spare i disse tider.

Efter hvad jeg kan regne ud sparer staten 5000 per rengørings assistent de fyrer da de nu skal have dagpenge i stedet.

Så jeg synes spørgsmålet skal være om du kan drive/købe robot støvsugerene for 5000 om måneden (Per område en assistent dækker).

Jeg syntes da det ville være bedre at holde dem i gang.

Alternativt kunne robottorne bruges som et supplement til deres arbejde.
Men jeg syntes nu det lyder til at der ikke er meget at spare...

Re: Folk på dagpenge

For mig lyder det måske som et punkt der ikke er så meget at spare i disse tider.

Efter hvad jeg kan regne ud sparer staten 5000 per rengørings assistent de fyrer da de nu skal have dagpenge i stedet.

Så jeg synes spørgsmålet skal være om du kan drive/købe robot støvsugerene for 5000 om måneden (Per område en assistent dækker).

Jeg syntes da det ville være bedre at holde dem i gang.

Alternativt kunne robottorne bruges som et supplement til deres arbejde.
Men jeg syntes nu det lyder til at der ikke er meget at spare...

"Hvad er nu det for noget med det nymodens hjul. Hvad skal alle bæreslaverne nu lave - skal de bare drive den af? Næh, bedst at blive ved med at slæbe sten på den gamle facon."

Re: Re: Folk på dagpenge

"Hvad er nu det for noget med det nymodens hjul. Hvad skal alle bæreslaverne nu lave - skal de bare drive den af? Næh, bedst at blive ved med at slæbe sten på den gamle facon."

Nu er det bare sådant, at det er mangel på uddannede indenfor rengøring. Og dem, der er på bistand, ikke er uddannet til rengørring, men de er måske ingeniører, matematikkere, og dataloger. Er det ikke bedre, at bruge ingeniørerne, og datalogerne, til det de er uddannet til - det er intet problem, at finde på opgaver, som de vil kunne løse, hvis det gøres i samarbejde med dem. Måske skulle man i stedet for som nu, hvor der kun satses på arbejde i det private erhvervsliv, indgå en dialog omkring hvad de kan gøre for samfundet, og have videre planer end kun "videreuddannelse", og "jobsøgning". Det, de kan gøre for samfundet, ved brug af deres uddannelse, er nok mere værd for samfundet, end hvad kan sammenlignes med en robots gratis arbejde. Ellers er noget helt galt med samfundets visioner og evner til nytænkning.

Selv personer, uden videregående uddannelse, tror jeg man kan finde opgaver til, der giver mere til samfundet, end det der kan gøres af en robot. Igen, er det samfundets evne og behov som mangler. Vi skal videre, end det er behov alene som styrer, men at der også tages hensyn til hvad man har til rådighed. Behov, er ofte meget små, i forhold til det som kunne ønskes. Jeg tror faktisk, at det er bedre at bruge mange til at tale med ældre, eller interviewer fattige på gaden, end at bruge dem til at opryde hvor en robot kunne have gjort arbejdet. Deres interviews, eller arbejde med ældre, vil så kunne udmunde sig i rapporter, så man får et overblik over situationen, og man vil måske kunne vurdere om der er noget, der bør gives resourcer til, for at løse problemer.

Jeg tror, at samfundet har et stort problem, fordi økonomien er behovsstyret. Derfor, skal man kreere et behov, for at få brug for folk. Vores behov, er i virkeligheden ganske små, og det vi skal til er at se på ønskede behov, for samfundet i fremtiden, og for det vi ønsker os. Vi skal til at se på, hvad man egentligt kunne ønske sig, som er udover det eksisterende, og som man måske tror er uopnåeligt. Vi skal satse på goder, i stedet for behov.

Mange ingeniører, og højtuddannede, tror at de i fremtiden får jobs, og at bistand, arbejdsløshed osv. aldrigt er noget, som de vil stifte bekendskab med. Imidlertid, er udvikling netop noget af det som kræver mange arbejdstimer, og derfor blandt det som står til at først blive flyttet til indonesien, afrika, og Kina. Disse lande, kan nemt uddanne på niveau som os, og har interesse i, at få uddannelse, og udvikling, flyttet til deres lande. Det vil give landende teknologisk knowhow, og økonomi. De er - med stor sandsynlighed - villige til at "dumpe" priserne, bare for at få virksomhederne til at placere deres fremtidige udvikling og forskning, i deres lande. De kan - og vil sandsynligvis - tilbyde langt dygtigere og højt uddannede ingeniører og forskere, end vi kan præstere, og de vil gå til langt lavere priser, end hvad du kan få i europa og USA. Simpelthen, fordi de vil have forskningen og udviklingen til deres lande.

Har du, som virksomhedsleder to muligheder - at antage dyre danske ingeniører, som hvis du skal levere et udviklingstungt produkt, vil betyde så høje udgifter, at ingeniørerne skal begrænse sig til at yde dårligste kvalitet, og færreste features, hvis produktet skal kunne sælges - eller at placere din udvikling i billige lande, hvor du får billigt højt uddannet arbejdskraft, og kan få udviklet et godt, pålideligt, og sikkert produkt, med flere features, og til lavere priser - så vil du naturligvis flytte udviklinegn til de billige lande. De har mulighed for at tilbyde langt flere ingeniører end vi kan - og danmark, eller USA, kan sandsynligvis ikke tilbyde erhvervslivet tilstrækkelige højtuddannede nok, i sammenligning med de store lande, som Kina og Indonesien.

Tilbage, vil derfor kun blive jobs i Danmark, hvor udviklingen og forskningen ikke er tung for produktet, fordi at det her ikke betaler sig, at flytte den til billige lande. Visse jobs, skal altid helst gøres tæt på kunden, såsom direkte kundesupport, og løsninger af småopgaver, de rkan gøres på en enkelt uge, af en enkelt ingeniør. Sådanne korte opgaver, der ikke er udviklingstunge, vil i mindre grad kunne betale sig, at flytte til lavtlønslande, specielt hvis det kræver kommunikation med virksomheder eller kunder i Danmark under udviklingen.

Vi er på vej mod nye tider - hvor det ikke mere kun er "samlearbejde" der flyttes til Kina og Indonesien. Men hvor det er den udviklings og forskningstunge del, der må flytte. Kun på den måde, har virksomhederne mulighed for at få tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft, og kan tilbyde udviklingstunge produkter, til en pris, som kunden er villige til at betale.

Nogle tror, at arbejdslønnen for ingeniører i billigere lande vil gå op, så de ikke kan konkurere. Men dette er landende ganske enkelt ikke interesseret i. De vil have forskningen og udviklingen placeret hos dem. Først når dette er sket, sættes prisen op - hvis den øges. Der vil altid være konkurence, også mellem de store lande, med laveste arbejdsløn.

Specielt udviklingstunge opgaver, kan det betale sig at flytte, fordi at udviklingsprisen her betyder meget for et produkt, i forhold til samlepris. Tyngden i udviklingen, har tendens til at øges, da kunderne ønsker stadigt højere kvalitet, og at få flere features.

Hvis vi ikke selv flytter jobsene til de billige lande, så sker intet andet, end vi afskriver os fra at eje de fremtidige udviklingstunge virksomheder.

Ingeniører og højtuddannede, er ikke "fredede". De er fremtidens arbejdsløse, og bistandsklienter. Med mindre, vi undlader at uddanne flere, og i stedet satser på, at de skal være turistguides.