Rundt omkring på de danske vandværker er der i dag mellem 10 og 15 arsen-rensningsanlæg, og ifølge en af Danmarks førende producenter inden for vandbehandling, Silhorko-Eurowater, er 10-12 stykker mere på vej for at fjerne det kræftfremkaldende stof fra vores drikkevand.

Dermed ser det ud til, at rensning af drikkevand bliver lidt mere udbredt - og at det mindst 20 år gamle dogme om, at vi kun vil drikke urenset vand vil blive udfordret.

Flere eksperter, Ingeniøren har talt med, finder det uforståeligt, at politikerne ikke diskutererer vandrensning mere fordomsfrit, men hænger fast i en forestilling om, at urenset vand altid er det bedste.

Før kommunalreformen var det amterne, der skulle tillade, at et vandværk renser drikkevandet for enten pesticider, BAM eller arsen. I dag er det kommunerne, men Kommunernes Landsforenings ekspert i drikkevand, Gyrite Brandt, tror ikke, at der er tale om, at linjen bliver mindre hård over for renseprojekter:

»De kommuner, jeg har haft kontakt med, ser ikke mere liberalt på vandrensning end amterne gjorde det,« siger hun og tilføjer, at med arsenrensning er der jo den store forskel, at arsen er naturligt forekommende, og at det derfor kan være meget svært at gøre noget for at forebygge forureningen.

»Den danske holdning er jo netop, at rensning ikke skal tillades, fordi det er en glidebane, som gradvis vil føre til, at landbruget og industrien får lov til en mere 'liberal' brug af for eksempel pesticider og andre miljøfremmede stoffer med den undskyldning at der jo alligevel renses for det,« siger Gyrite Brandt fra KL.

Torben Buhl, direktør i Silhorko-Eurowater, der producerer og sælger vandbehandlingsanlæg i hele verden, står meget uforstående over for, at danskerne ikke må få lov til at drikke vand helt uden pesticider:

»Vi har teknikkerne til for eksempel at gøre drikkevandet pesticidfrit til en pris på 50-100 kroner for en gennemsnitshusstand pr. år. Hvis jeg stod for et vandværk, ville jeg profilere mig på at levere garanteret pesticidfrit vand,« siger han og henviser til, at det danske nej til vandrensning bestemt ikke er billig:

Ifølge en opgørelse fra Geus i 2007 lukkes der hvert år 100 boringer på grund af pesticidforurening, og en del af dem må flyttes, hvilket i gennemsnit koster 1,6-1,9 millioner kroner hver gang.

Hos Krüger har man stået for et arsenvandrensningsanlæg i Sandby på Lolland og er ligeledes rådgiver ved et kommende pesticidvandrensningsanlæg til Hjørring vandværk, som har fået tilladelse til at rense vandet for BAM (nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlerne Prefix og Casoron).

»Jeg forstår ikke, hvorfor myndighederne ikke reagerer på de overskridelser af grænseværdierne for arsen, der forekommer flere steder i Danmark. Især fordi grænseværdien for arsen er fastsat med en lavere sikkerhedsfaktor, end de værdier, der gælder for andre stoffer i drikkevandet« siger Søren Carsten Nielsen, der er chef for drikkevandsafdelingen i Krüger.

Hertil siger Gyrite Brandt fra KL, at hun kender til nogle vandværkers ønske om at rense vandet, men at det nu engang er dansk politik, at vi drikker urenset vand, og at det har meget bred politisk opbakning.

»Selvfølgelig kan der være akutte situationer eller naturbestemte forhold, der gør, at man er tvunget til at rense, men så skal tilladelsen kun gives for en begrænset tid og man skal samtidig begynde at fjerne eller forebygge vandforureningen på forskellig vis,« siger hun.

Hvor meget urenset grundvand, vi har til rådighed i Danmark - set i forhold til vandforbruget - er et andet interessant spørgsmål, som ikke kan besvares entydigt lige nu.

Ifølge de store vandværkers organisation Danva er 15-20 procent af grundvandsressourcer forurenet over grænseværdien med pesticider, og samtidig er Danmark i gang med at implementere EU's vandramme-direktiv, der stiller skrappere krav til beskyttelse af vådområder, hvilket igen begrænser de vandressourcer, vi har til vores rådighed.

Professor i vandforsyning på DTU, Erik Arvin, er i hvert fald ikke i tvivl om, at det bliver meget sværere at skaffe vand i fremtiden:

»Det er på tide, at vi begynder at se mere fordomsfrit på drikkevandsforsyningen og udfra en samlet betragtning vurderer, hvordan vi får den bedste, sundeste og både økonomisk og miljømæssigt set mest bæredygtige vandforsyning,« siger han.

Som eksempel peger han på, at det er dumt at skrotte en boring med BAM, hvis vandet ellers er godt og har et godt flouridindhold. Så skal man hellere rense, mener han.

Erik Arvin mener, at det er 'politisering', når politikerne og embedsfolk slår fast, at vandsrensning er en glidebane, som automatisk tillader landbruget at forurene mere. Og at denne politisering i dag blokerer for en rationel debat om drikkevand.

»Der er ikke belæg for at antage, at landbruget bare vil pøse flere pesticider ud i miljøet. I dag er folk blevet meget mere miljøbevidste,« siger han og tilføjer, at BAM forureningen først og fremmest stammer fra byboers brug af pesticider i haven.

Også i Danva er man begyndt at undersøge mulighederne for vandrensning - eller forbedring, som Danva foretrækker at kalde det - mere aktivt. Et eksempel er UV-behandling, der kan forhindre bakterier i drikkevandet og som nu testes i Odense:

»Vi har tænkt os at diskutere med By- og Landskabsstyrelsen, om ikke UV-belysning kunne indgå som en forebyggende foranstaltning på mange vandværker,« forklarer direktør i Danva, Carl-Emil Larsen.

Formanden for Folketingets Miljøudvalg, Steen Gade fra SF, er ikke umiddelbart indstillet på at åbne for sluserne og bare give lov til vandrensning, men han vil godt være med til at være mere fleksibel:

»Vi skal kæmpe for at holde vores rene grundvand rent, men når det er sagt, så kan jeg også godt give Erik Arvin ret i, at vi har for dårlig drikkevandskvalitet nogle steder på grund af fortidens synder, og at der kunne det være relvant at gå ind og lave nogle midlertidige renseløsninger,« siger han.