Videnskabsminister Helge Sander udviser rettidig omhu ved netop nu at have udpeget Højhastighedskomiteen, der skal barsle med innovative ideer og forslag til udbredelse af, hvad der kaldes lynhurtigt bredbånd i hele Danmark. Alt skal i spil, lige fra nedgravet fiber over radiolinks til de kommende mobile bredbåndsstandarder som f.eks. LTE, der er på vej fra 3GPP til de regionale standardiseringsinstitutter rundt i verden.

Takket være det konstruktive samarbejde mellem IT og Telestyrelsen og DI/Itek har den danske elektronikindustri fået mulighed for at deltage i arbejdet med at 'kultivere' et nyt stykke spektrum i UHF-båndet; 790-862 MHz, også kaldt den digitale dividende - det vil sige et bånd, der nu kan frigøres til andre formål end blot spredning af tv-signaler efter den kommende overgang til den digitale DVB-T-standard, der behøver langt færre frekvenser end det analoge PAL-system til at transmittere det samme antal tv-programmer.

På den internationale radiokonference 2007 blev det vedtaget, at lande, der i modsætning til Danmark ikke hidtil har haft mulighed for at tillade mobile tjenester i dette bånd, nu kan gøre dette på specielle betingelser.

I Asien gælder dette hele båndet 690-806 MHz, mens USA allerede har licensieret det meste af samme bånd til mobiloperatører og til beredskabsformål. Vi står altså nu for første gang med mulighed for globalt at harmonisere mobile tjenester i UHF-båndet. Et faktum, der både kommer til at betyde lavere implementeringsinvesteringer for operatørerne og lavere priser på brugerterminalerne.

Sidst i april holdes i Stockholm et CEPT-frekvensmøde, hvor der skal vedtages et udkast til kanalplanerne for dette bånd. Også EU-Kommissionen deltager i mødet, der afholdes som resultat af et kommissionsmandat til CEPT, der herigennem er blevet bedt om at udarbejde det tekniske grundlag for en harmonisering i EU.

Blandt de deltagende mobilproducenter er der bred enighed om, at den digitale dividende er ideel til udrulning af mobile bredbåndsnet, der f.eks. bygger på LTE-standarden, som jo er en videreudvikling af den velkendte UMTS-standard. Med LTE kan man - afhængigt af, hvilken profil af LTE der implementeres - tilbyde typisk 50 Mbit/s pakkekoblede tjenester i det mobile miljø.

Udvikling af netværk og terminaler er en sag for de store internationale selskaber, mens udvikling af applikationer og add on-udstyr er en stor chance for det danske IKT-erhverv, der er kendt og værdsat for nicheprægede systemkompetencer. Men selv en niche bliver en guldgrube, når den udbredes globalt, hvilket der nu er mulighed for i UHF-båndet.

Innovation kan imidlertid også skabe succes og eksportmuligheder inden for større områder af det mobile bredbåndssegment. Især mobile bredbåndstjenester målrettet beredskabsformål, der nu er dækket ind med Tetra-standarden til tale og data i det professionelle miljø. Der vil nemlig intet være til hinder for, at beredskabernes mobile bredbåndstjenester kan tænkes at bygge på LTE-platformen i dedikerede UHF-kanaler. Her vil industriens forskning, udvikling og innovation kunne målrettes de globale markeder fra starten: LTE i Indien er også LTE Danmark og USA, og applikationer, der er udviklet til LTE i det civile miljø, kan umiddelbart porteres til LTE for beredskabet.

Avanceret mønstergenkendelsessoftware til scanning på gadeplan af portrætter og fingeraftryk kan bruges såvel i Hobro som i Chicago. Her har vi et eksempel på en applikation, der er meningsløs på eksisterende net, som er alt for langsomme til tempoet under en gadekamp eller redning af en tilskadekommen.

Intelligent Trafikstyring og roadpricing er endnu et eksempel på et lidt bredere felt, hvor mobile platforme, herunder LTE, kan danne basis for masser af innovation inden for IKT-erhvervet. Jeg kan kun opfordre interesserede industrier til at studere arbejdet i ETSI-komiteen TC ITS, hvor automobilindustrien behøver en hjælpende hånd i standardiseringsarbejdet. Og husk patenterne, der ikke er værst at eje, når de skal integreres i fem millioner biler om året!

Resultatet af Højhastighedskomiteens arbejde imødeses med spænding fra IKT-erhvervets side, og for at komme hele vejen rundt om begrebet højhastighed vil jeg foreslå VTU-ministeriet at nedsætte nogle ad hoc-arbejdsgrupper. En af dem kunne f.eks. bestå af industrieksperter, hvis arbejde vedrører koncipering af platforme og teknologier, der ligger mindst fem år ude i fremtiden. Et eksempel er LTE-Advanced, der er under planlægning i ITU med et mindste mål på 100 Mbit/s for mobile og 1 Gbit/s for faste tjenester.

Herunder skal vi, hvad angår kabeltransmission, ikke glemme de spændende terabit-forsøg på DTU. Får vi ikke denne fremsynede vinkling på komiteens arbejde, er jeg bange for, at vi lander på så højt et niveau med primært velkendte teknologier, at det bliver svært at benytte som ledestjerne i det fremadrettede arbejde i vore virksomheder og forskningsinstitutioner.