Rubin, guld og diamanter er efter Det Grønlandske Hjemmestyres planer udnævnt til at afløse fiskeriet som Grønlands fremtidige økonomiske trækdyr. Men fakta er, at det er vandkraft, der lige nu står til at blive Grønlands største indtægtskilde.

Det er nemlig ikke råstof til aluminium, der er trækplasteret for den amerikanske aluminiumproducent Alcoa. Det er udsigten til billig energi fra vandkraft, der er årsagen de fremskredne planer for et nyt aluminiumsværk ved Sukkertoppen.

Et kæmpe vandkraftværk skal skaffe energi til produktion af 400.000 ton aluminium årligt. Vandkraftværket, der skal levere 600-700 MW - det samme som Studstrupværket i Århus - skal have vand fra to elve, der opdæmmes i to søer og føres ned mod et vandkraftværk i Evighedsfjorden. Herfra ledes strømmen hen til det 1,2 kilometer lange smelteværk.

Prisen på projektet ventes at lande i omegnen af 19 milliarder kroner.

»Vi mangler at få beregnet tunnelføringerne ned mod kraftværket. Er der permafrost i området? Og betyder de gamle bjergarter, at tunnelerne skal bores eller sprænges? Inden vi ved det, kender vi ikke den eksakte pris,« fortæller Flemming Dreschel fra Greenland Development, der er dannet af hjemmestyret for at varetage projektet.

Prisen på aluminium er faldet i løbet af de senere år, men tidshorisonten for et aluminiumsværks levetid strækker sig helt op til 100 år, og investeringen forventes først hentet hjem om 15 til 20 år.

I 2010 tages den endelige beslutning til projektet. Kommer værket i drift, vil der hvert år skulle sejles 800.000 ton aluminiumoxid til Grønland fra bauxitesmelteværker i tropiske egne.