Rundt regnet 400 nordjyske ingeniører har inden for det seneste halve års tid modtaget en fyreseddel, men de er svære at få øje på i ledighedstallene fra marts, som Ingeniørernes A-Kasse netop har offentliggjort.

Tværtimod ligger Region Nordjylland nøjagtig på landsgennemsnittet med en ledighedsprocent på 2,2. Det både undrer og glæder Jørn Guldberg, formand for IAK:

»I efteråret troede vi, at det ville blive et nordjysk problem, men det viser sig, at arbejdsløsheden fordeler sig mere bredt. Så det er glædeligt, at folk deroppe finder de huller og job, der er rundt omkring,« siger han.

Men tallene kan snyde, frygter Lars Horsholt Jensen, der er leder af Business Brains - ICT North Denmark, der er et samarbejde mellem IKT-erhvervet, Region Nordjylland, Aalborg Universitet og Aalborg Kommune.

»Jeg synes, det er meget positivt, at vi ligger på landsgennemsnittet lige nu, fordi det betyder, at nogle af de fyrede er blevet opsuget på arbejdsmarkedet igen. Men der er også et mørketal i den her opgørelse, som skyldes, at de fritstillede har så gode fratrædelsesordninger, at vi endnu ikke kan se dem i statistikkerne,« siger han.

Jørn Guldberg tror dog ikke, at det alene kan forklare, at ledigheden ikke giver større udslag i Nordjylland:

»Vi har set det over så lang en periode, at det også må skyldes, at nogle af de fyrede har fundet andre veje, for ellers ville det vise sig nu,« siger han.

Af de 258 medarbejdere, som blev fyret, da Motorola lukkede sin Aalborg-afdeling, har tæt på 100 nu fået nyt job, mens der er blevet etableret 13-14 virksomheder med tilsammen 20 medarbejdere, fortæller den tidligere direktør Flemming Eriksen.

Han peger på, at det er lykkedes, samtidig med at endnu flere ingeniører er blevet ledige i forbindelse med lukningen af Texas Instruments' afdeling i Aalborg samt fyringer hos ETI og RTX.

»Det er et utroligt positivt resultat, vi er nået frem til, men vi må ikke glemme de 150, der endnu ikke er kommet i job,« påpeger han.

Det gør Henrik Stærmose, tidligere afdelingsleder for en softwareafdeling i Motorola, heller ikke. Sammen med tre ekskolleger har han sat et projekt i gang, som har til formål dels at hjælpe dem, der endnu ikke har fået job, dels at styrke det nordjyske erhvervsliv. Ideen er, at mindre virksomheder, som ikke har ingeniører ansat, gratis kan 'låne' to ledige ingeniører i tre-fire uger, som sammen med virksomhedens egne medarbejdere løser en opgave, de ellers har svært ved at klare.

»Overordnet set er det en unik situation, at vi nu har ledige ingeniører. For bare et halvt år siden var det svært at få kvalificerede folk, men nu har vi mulighed for at vise virksomheder, hvad der sker, hvis de lukker en ingeniør ind,« siger Henrik Stærmose.

Foreløbig har 15-20 ledige ingeniører tilkendegivet, at de er interesseret i at deltage. Henrik Stærmose forventer ikke, at det nødvendigvis giver job i de pågældende firmaer, men ser det i høj grad som en mulighed for at skabe netværk i andre brancher end mobilbranchen:

»Mange tror, at fordi vi laver software til mobiler, så kan vi ikke lave det til vindmøller, men det er noget pjat, selvfølgelig kan vi det,« siger Henrik Stærmose.