Krisen kradser – kantinen krakker

Af Anne Marie Primdal, torsdag 23. apr 2009 kl. 15:30

Det nærmer sig frokosttid, og min mave er begyndt at tromle som en tørretumbler, der ikke bare er sat til skabstørt, men knastørt. Den rumlende fornemmelse bliver værre og værre, og mens min mave magtesløs maksimerer, begynder mine tanker at kredse om den mad, der hjælpeløst vil blive mejet ned, så min mave og mit sind igen kan få fred.

Men det er bare ikke det samme at komme i kantinen, efter at krisen har kradset kærligheden væk. Den søde, rare kantinedame er erstattet af en kok udefra, mens maden er blevet mindre i mængden og mere moderat. Og det er formentlig ikke blot min arbejdsplads, der er ramt. Udvalget er ikke længere en saftig safari med pålæg i lange baner, men ensomme skiver spegepølse liggende på et klinisk, koldt fad, og mest trist af alt er fredagskagen fløjet. Jeg forlanger ingen Hüttemeier, der talentfuldt tryller tusindvis af tilbehørsfyldte tallerkener frem. Men jeg savner et udvalg, der får mundvandet til at flyde, som jeg bare ved synet kan nyde, og der ikke får mig til at syde.

Et Farvel til personlig pleje, det er jo nok bare den fremtid, som mange må indstille sig på. Servicefaget sulter som så mange andre, og når krisen klør på, så må man prioritere - majestætisk mad eller kollegial kompetence. For selvfølgelig er man interesseret i en fremragende frokost, men på bekostning af en kær kollega? Eller måske ens eget job? Nej, så måske hellere selv tage ansvar for frokostens fabelagtighed. Min mave kender ikke til kompromis, men det gør jeg, så jeg lever med selv at medbringe de grøntsager, som jeg føler mangler i maden.

Medbringe egen madpakke, det er selvfølgelig en mulighed, men det vil fjerne spænding, kræve arbejde og koste flere penge end at tage en kantinetur på arbejdspladsen. Samtidig vil der gå en stor del af den kollegiale kage tabt, da kantine-kokkerering kommenteres kritikløst i fællesskabets kerne. Og selv om synet af en slidt sildesalat vækker vrede og vrissen, kan du så vægte mellem højt belagt smørrebrød og en højtæret kollega?



23. apr 2009 kl 15:54

Henrik Jacobsen

Kortsigtet

Den slags sparetiltag er utroligt kortsigtede, og med til at underminere virksomhedens fremtid.

Jeg arbejder heldigvis et sted, hvor man - indtil videre i hvert fald, knock on wood... - erkender, at trods massive nedskæringer - også i medarbejderstaben, så har en high-tech virksomhed som vores *ingen* fremtid, hvis ikke det er sjovt at gå på arbejde for de der stadig er her - og meget gerne skal blive her, hvis vi skal overleve. Og "sjovt" i denne sammenhæng indbefatter en rigtig god kantine.

:)
Henrik


23. apr 2009 kl 21:41

Lars Thulin

Re: Kortsigtet

Det er vel næppe kantinen der definerer firmaet, men derimod de udfordringer man får i løbet af dagen og den tilfredsstillelse der er i at udføre et godt stykke arbejde. Det er trist at fredags kagen er væk, men når det nu er krise tider kan man jo ikke nå at spise frokost og kage samt skrive indlæg på ing.dk i arbejdstiden.
/LT


23. apr 2009 kl 22:50

Carsten Scherrebeck Møller

Tankeløshed

Det nærmer sig frokosttid, og min mave er begyndt at tromle som en tørretumbler

Og efter frokosten, falder kollegaer omtrent i søvn, tager jeg fejl?

Arbejdspladser begår ofte fejlen, at der kun er adgang til mad på ét eneste tidspunkt, ved såkaldt frokosttid. Jeg har oplevet at kantiner serverer bøf og kartofler til frokost, og at ansatte dernæst sidder og sover ved skrivebord i et par timer, før de igen kan begynde at arbejde. Langt bedre ville det være at udlevere en sund sandwich til alle cirka klokken 11, mens de arbejder, og rent drikkevand hvornår som helst, og endnu en sandwich cirka klokken 14, og derudover tillade den sædvanlige halve times pause, blot ikke tillade udlevering af tunge middagsretter. I så fald kan alle knokle med sundt blod i årerne.

Jeg oplevede, da jeg arbejdede i London, at det var umuligt at få rent drikkevand på mit arbejde, og en kantine fandtes ikke, og vi svedte grusomt. Ansatte behøvede at medbringe madpakker, men der var intet køleskab at anbringe dem i. Der var nogle elendige maskiner der spyttede kaffe eller te ud, fyldt med resistente bakterier, fordi maskinerne aldrig blev rengjort. Jeg tjente så godt at jeg heldigvis havde råd til at spise ude, men det havde de fleste af mine kollegaer ikke. Et sådant miljø fungerer ikke som det burde kunne.

Jeg har også oplevet det modsatte, at blive forkælet så grusomt at vi alle sammen vidste at det var forkert. Det er en misforståelse at tro at ansatte ønsker sådan luksus, for hvis ansatte ønsker sådant, da er de ikke ægte ansatte, kun opportunister der er ligeglade med om deres arbejdsplads evner til at sikre fremtiden for alle.

Ansatte behøver en sikkerhed for at kunne få rent drikkevand, og kunne besøge et rent toilet, og kunne få fx en velsmagende og sund sandwich efter behov. Alle andre behov er behov for fravær: At der ikke er beskidt, ikke lugter, ikke larmer, ikke er utrygt. Jeg har oplevet en risiko for at mit kontor blev bestjålet, når jeg ikke var der. Jeg har også oplevet en risiko for at blive overfaldet på min vej til og fra en kantine. Jeg har oplevet, da jeg var meget ung, at hvis jeg sad ret meget mere på toilet end i to minutter, ville en chef ankomme ind i toiletrummet og råbe og skrige. Jeg har oplevet, i kantiner, at jeg intet turde spise, fordi maden var direkte sundhedsfarlig. I Belgien har jeg oplevet en madmor knalde en sump af mos på min tallerken, med skældud af mig hvis jeg påstod at det var for meget. Jeg har oplevet som industriarbejder, at jeg var så beskidt at jeg ikke kunne nå at blive tilstrækkelig ren til at kunne nå at spise min mad, før min pause var ovre og jeg blev beordret tilbage til arbejdet. Jeg har oplevet at det var umuligt at spise noget medbragt mad i min afdeling, fordi luften var så dårlig i afdelingen, indespærret, at selv en håndmad stank alt for meget. I diverse chefjob har jeg oplevet at blive forkælet som i bedste restauranter, men kun i særlige kantiner for chefer. I mit første mellemlederjob havde jeg en særlig personlig konto, hvorfra jeg måtte bruge 20.000 kroner om året på hvad som helst, og det er mange år siden, mange penge dengang. Jeg har også oplevet at kollegaer fusker med deres planlægning, så deres påståede kundebesøg passer med at der er en fodboldkamp i Madrid, eller passer med at de kan flyve med selskabets jet til Milano, i stedet for målrettet at koncentrere sig om at skaffe sig et kundebesøg på et rationelt tidspunkt. Store arbejdspladser er pyramidalske, som et lodret stablet tog med vogne, hvor nogle er helt tomme, mens andre er fyldt med sovs og fasan. Heldigvis er der nu og da kriser, så sådanne selskaber braser sammen, for retfærdighed er det ikke, disse forskelle, og slet ikke er de effektive. Man kan generelt kun sikre fremtiden for alle, hvis alle i et selskab anvender deres evner på rationelle måder. Den gyldne middelvej, fornuftige løsninger, billige og effektive og sikre og behagelige, har jeg ofte savnet.


24. apr 2009 kl 04:46

Peter Hansen

Dobbelt portion

Da jeg arbejdede ved Ramboll i Virum kan jeg bare sige maden den var i top. Der var varme retter og altid en formidabel dessert. Jeg tog ofte dobbelt portion, hvilket kvindern i køen brokkede sig over. Men det var jo til salg og jeg havde penge nok til at købe det.
Bedst var Osso Buco med kartoffelmos, og så æblekage bagefter, men der var også Goulash ja jeg kunne blive ved. Det skete kun 1-2 gange at jeg tog enkelt portion dessert.


24. apr 2009 kl 05:49

John Andersen

Hvorfor ikke lade medarbejderne betale ?

Hvis der er flertal blandt medarbejderne for at bevare den gamle kantine, så forstår jeg ikke hvorfor man ikke bare har hævet prisen på maden, i stedet for at afskaffe kantinen.
Det er en mangel på medarbejder-demokrati.


24. apr 2009 kl 11:35

avatar

Jon Bendtsen

Re: Dobbelt portion

Da jeg arbejdede ved Ramboll i Virum kan jeg bare sige maden den var i top. Der var varme retter og altid en formidabel dessert. Jeg tog ofte dobbelt portion, hvilket kvindern i køen brokkede sig over. Men det var jo til salg og jeg havde penge nok til at købe det.
Bedst var Osso Buco med kartoffelmos, og så æblekage bagefter, men der var også Goulash ja jeg kunne blive ved. Det skete kun 1-2 gange at jeg tog enkelt portion dessert.

Så bliver man jo også selv dobbelt så stor :-/

Jeg synes at det er vigtigt at have en god kantine/mad ordning. Jeg kunne efterhånden ikke forestille mig at arbejde et sted uden der var fælles mad. Det skaber en social sammenhæng.


24. apr 2009 kl 13:56

Peter Hansen

Re: Re: Dobbelt portion

social sammenhæng

Du har ret i det sociale; der er bare det paradoks, at man ikke baade kan snakke og spise. Derfor blev jeg kendt som en god lytter.


24. apr 2009 kl 14:58

Michael Coene

alene

Du kan ikke have en højteknologisk virksomhed uden at tiltrække expats og folk som er så nørdet at de bor alene. Tilføj den statistisk normale mængde skilte, unge som ikke er gift i nu osv. Det er en helt bunke mennesker som ikke behøver at lave aftensmad hvis de kan spise varmt til frokost. Og det er *der* at kantinen virkelig rykker. Jeg er skilt, og for mig vil en lukning af kantinen klart være en grund til at være mere opmærksomt på jobsektionen i avisen.


25. apr 2009 kl 21:04

avatar

Tine Andersen

Madpakke

Jeg har nu altid haft min madpakke- og frugt med. Det er billigere end kantine mad.

Og kan man ikke lave kaffe- slæber jeg min termo med.

Jeg forventer ikke, at arbejdspladsen skal fodre mig af- og engang købte jeg da smørrebrød til frokost. Det var fest.

Men jeg kan ikke spise spegepølse- selv da jeg var barn- hilste de i timer efter.

Men jeg forventer ikke noget- og jeg vil hellere spise magert kød + grønt og brød- og drikke vand. Mange steder kan man så kun få dyrt kildevand- så jeg slæbte vand hjemmefra.

Skulle vi være på en telefoncentral, der skulle sidde en vagt. Der overlevede madpakker og frugt.

Men det er da rart- at få serveret mad. Men selvom det er godt- er det dyrt. Man kan jo slæbe et kølelegeme med.

Jeg har ikke noget imod madpakker. Guf er hjemmelavet hakkebøf/deller- en klapsammen til nogen gode tomater. Bolle med røgeost og rød peber/radiser.
Dessert_ jordbær. Eller hvad man nu kan få.

Beklager- jeg er ikke tunet ind på forbrugersamfundet.
Mvh
Tine


25. apr 2009 kl 21:15

avatar

Tine Andersen

Det er da drønærgerligt

At kantinen ikke er leanet til god mager mad.

Det er ligesom motorvejscafeterier, der serverer fritter og "god dansk mad"- hvad det ikke engang er. Det er dåsemad!

Ellers får man brød med salat og ost, som vist ikke findes i noget køkken.

Jeg vil undtage "Experimentarium"- hvis brød med skinke og ost- undtagelsesvist havde god skinke og ost. 59 kr stykket. Dyrt!
Tilgengæld var kagen ikke værd at skrive hjem om. Den var hård i skorpen.

Men det bedste "Skinke og ost brød"- jeg har fået længe. Faktisk siden Bager From holdt op med de gode baguetter. De ar el for dyre.

Mvh
Tine


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.