/energi

Ikea-pilotprojekt skal gøre Odense til førende fjernkølingsby

Vattenfall skal udstyre det kommende Ikea-varehus i Odense med fjernkøling. Projektet er det første i et større samarbejde mellem Vattenfall og Fjernvarme Fyn, der skal gøre Odense til den første, rigtige fjernkølingsby i Danmark.

Klik for at se billedet i stort

Fjernvarme Fyn vil have meget mere fjernkøling (Foto: Ole Christiansen)


Læs også

Læs mere om

Af Morten Lund, torsdag 23. apr 2009 kl. 13:11

Når Danmarks største Ikea-varehus efter planen slår dørene op til november i Odense, vil det udover en masse svenske møbler også kunne byde på et helt nyt, klimavenligt fjernkølingssystem, som Vattenfall skal udvikle sammen med Fjernvarme Fyn.

Fjernkølingen skal udgøre et mere miljøvenligt alternativ til traditionelle klima- og ventilationsanlæg, skriver Vattenfall i en pressemeddelelse.

Odense skal være fjernkølingsby
Fjernkølingen i Ikea i Odense agere pilotprojekt i et større, lokalt samarbejde mellem Vattenfall og Fjernvarme Fyn. Begge parter har nemlig en drøm om at Odense skal være Danmarks første rigtige fjernkølingsby:

»Fjernkøling er et produkt, som er med til at mindske det globale CO2-udslip og spare på vores knappe energiressourcer. Vi har udarbejdet en masterplan, der klargør, hvor der i Odense er potentiale for udbygning af fjernkøling. Planen strækker sig over de næste 20 år og dækker såvel midtby som Sydøst-bydelen med store indkøbscentre, industri, universitet, kommende universitetshospital osv.,« siger direktør for Fjernvarme Fyn, Per Rimmen.

Ikea får sin egen kølemaskine

Indtil de planer for alvor bliver realiseret, vil Ikea dog få leveret sin fjernkøling via en lokal kølemaskine, en eldrevet kompressor. Herfra ledes der kølevand ind i varehuset gennem en række rør – præcist ligesom hvis der var tale om fjernvarme.

Vattenfall oplyser over for Ingeniøren, at selv om der vil være store omkostninger forbundet ved at etablere en sådan lokal kølemaskine, vil energieffektiviteten stadig være større end ved et traditionelt ventilations- eller klimaanlæg.

Omvendt erkender firmaet dog også, at de helt store CO2-gevinster først vil kunne høstes i takt med, at fjernkøling vil blive mere udbredt i området.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk