Solvarmeanlæg i kælder sprøjtede med livsfarlig væske
En ingeniørs private solvarmeanlæg nærmest eksploderede, da strømmen i huset gik - uheldet skyldtes muligvis en forkert dimensionering af ekspansions- og opsamlingsbeholder.
Opsamlingsbeholderen under Lars Nielsens anlæg kunne kun rumme godt en halv liter (Foto: Privatfoto)
Læs også
Læs mere om
Ingeniør Lars Nielsen fra Holbæk fik sig et chok af de ganske ubehagelige i påskedagene.
Hans knap tre år gamle solvarmeanlæg nede i kælderen blev nemlig så overophedet, at mellem fem og ti liter glohed glykolvæske blev sprøjtet ud fra anlægget med et tryk på over seks bar.
Med en temperatur på mellem 120 og 130 grader kunne glykolvæsken, kombineret med det høje tryk, have forårsaget særdeles slemme forbrændinger og brandsår, hvis der havde befundet sig personer i nærheden af anlægget.
»Det er jo meget uheldigt, fordi folk tit har deres anlæg stående i bryggerset eller kælderen ved siden af frysere og andre ting,« siger Lars Nielsen, som heldigvis først opdagede, at der var noget galt, da han senere kom ned i sin kælder og opdagede, at der lugtede besynderligt meget af glykolvæske.
Hans solvarmeanlæg er monteret ovenpå husets eksisterende gaskedel, mens selve solpanelerne befinder sig på taget. Solvarmen bruger han til at opvarme husets brugsvand og radiatorvand.
Kimen lagt til uheld
Han fortæller, at han efterfølgende af installatøren og leverandøren af anlægget har fået at vide, at uheldet skyldtes flere uheldige sammentræf. Dels var strømmen i hans hus gået i en tre kvarters tid umiddelbart før episoden, dels var solvarmeanlægget kun blevet monteret med en mindre ekspansionsbeholder og endelig var der ikke blevet opsat en tilstrækkelig stor opsamlingsbeholder under sikkerhedsventilen.
Sagt med andre ord var kimen til et overophedet solvarmeanlæg lagt. Uden strøm til et anlæg vil væsken uvilkårligt altid blive overophedet, men her ville en tilpas stor ekspansionsbeholder under normale omstændigheder sørge for at presse væsken baglæns ud i anlægget, ud igennem sikkerhedsventilen og så ned i en opsamlingsbeholder.
Men i Lars Nielsens anlægs tilfælde kunne eksempelvis opsamlingsbeholderen kun rumme en halv liter og var derfor uden virkning, da anlægget sprøjtede over fem liter væske ud.
Hvor mange farlige anlæg findes der rundt omkring?
Det får nu Lars Nielsen til at råbe vagt i gevær – for i hvor mange andre kældre eller bryggerser rundt omkring findes der lignende anlæg?
»Det springende punkt er, hvor mange af disse installationer der findes rundt omkring? Det er jo ikke hensigtsmæssigt at have en overtryksventil der, hvor folk færdes, hvis ikke den varme væske bliver samlet ordentligt op,« siger Lars Nielsen, som især synes, det er bekymrende, at uheldet skete i starten af april, hvor solen egentlig ikke er specielt stærk – og at der ikke skulle mere til at fremprovokere en overophedning:
»Hvis man har et anlæg, der sprøjter 120 grader varm væske ud bare i tilfælde af strømsvigt, så er det jo ikke særligt optimalt,« efterrationaliserer Lars Nielsen, som også savner svar på, hvordan man stopper processen – udover at dække solpanelerne på taget til.
Han har nu taget kontakt til såvel installatør som leverandør for at få fejlene udbedret.
Din historie:
Har du haft lignende uheldige oplevelser med dit solvarmeanlæg? Deltag i debatten herunder eller send en mail til webdesk@ing.dk.
