Nyt regeringskrav: Put solvarmeanlæg på bygninger med stort vandforbrug
Regeringens nye ”Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger” skærer energiforbruget i 2020 ned med 2 procent i forhold til 2006. Et af midlerne er solvarmeanlæg. Læs den endnu ikke offentliggjorte rapport her.
Der skal solvarmeanlæg på bygninger med stort vandforbrug, kræver regeringen nu i deres nye strategi for reduktion af energiforbrug i bygninger. (Foto: Wikipedia)
Læs også
-
Energinet.dk: Elbiler og varmepumper kan gøre os til klimadukse
-
Eksperter: Loftsisolering og nye vinduer skal redde klimamål
-
Byggebranchen: Skrot energiplanen – det går den forkerte vej
Læs mere om
Filer
Regeringens halvanden måned forsinkede energisparestrategi for bygninger bliver formentlig offentliggjort senere i dag - men allerede nu kan Ingeniøren afsløre indholdet.
Rapporten stiller en række skrappe krav til nye bygninger, men har noget færre krav til den eksisterende bygningsmasse.
Et af initiativerne er imidlertid et krav om installation af solvarmeanlæg til opvarmning af varmt vand i forbindelse med tagrenoveringer af større bygninger. Kravet kommer til at gælde, hvor forbruget overstiger 2000 liter vand pr. døgn, såfremt det er rentabelt - men kravet omfatter ikke bygninger tilsluttet fjernvarme.
Strategien bliver netop nu forelagt for oppositionens energiforligspartier, det vil sige alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten, og regeringen håber at skaffe opbakning til strategien allerede i dag.
Dens forudsætning er et årligt nybyggeri på knapt 4,8 millioner kvadratmeter boliger, handel og service samt offentlige institutioner.
Hvis nye bygninger bliver opført efter de energikrav, der gælder i
dag, og hvis energiforbruget pr. kvadratmeter ikke ændres, vokser det samlede energiforbrug i bygninger fra 257 PJ i 2006 til cirka 270 PJ i 2020 - en vækst på cirka fem procent.
Derfor vil regeringens strategi - i hovedtræk - reducere energirammen for boliger og erhvervsbygninger i 2010 med 25 procent i forhold til kravene i dag. I 2015 bliver rammen strammet et ekstra nøk, så den bliver 60 procent lavere end i dag, og der bliver indført en energifaktor på fjernvarme på 0,8 procent.
Og i 2020 skal energiforbruget i nye bygninger ned med mindst 75 procent. På længere sigt skal alle nybygninger være såkaldt plusenergibygninger, mener regeringen.
Kravene til klimaskærm og vinduernes energimæssige egenskaber bliver strammet.
Bygningsreglementet skal ændres, så det uden for fjernvarmeområderne bliver muligt at medregne fælles vedvarende energianlæg som solfangere i bygningers energiramme.
For at gøre fremtidens energirigtige bygninger behagelige og sunde at opholde sig i, bliver kravene til indeklima, sundhed og komfort samtidig skærpet. Der kommer fælles indeklimastandard og bedre ventilationsnormer.
Energiforbruget i bygninger skal være mere synligt. Det sker ved at samle oplysninger om energiforbrug og energibehov i Bygnings- og Boligregistret (BBR).
Der kommer også krav om, at nye større etageejendomme, offentlige institutioner og bygninger til privat handel og service skal have installeret separate energimålere for væsentlige dele af energiforbruget.
Derudover indeholder strategien følgende:
- Ansvaret for nybyggeriers lovlighed bliver mere entydigt bygherrens.
- Der kommer lige så skrappe energikrav til tilbygninger, som til nybygninger.
- Den gældende mærkningsordning for ruder bliver skærpet, og der kommer en frivillig mærkningsordning for vinduer, der er bedre end bygningsreglementets krav.
Og samtidig skal energiselskaberne gøre det nemmere og billigere for forbrugerne at energiforbedre eksisterende bygninger. For fremtiden vil regler for selskaberne lægge større vægt på, at der er tale om reelle besparelser.
