Indenfor software, findes ikke indgroede vaner for teknisk dokumentation. Det betyder, at forbrug af instruktioner går mod uendeligt. Og samme, med forbrug af ram og alt andet. For forbrugeren betyder det store svartider,
Årsagen er en fejl, begået af en topleder. Han eller hun glemmer at give programmører en bonus, en belønning der afhænger af hvor megen tid brugerne anvender på deres opgaver. Produktudviklingschefen for SAP fortalte mig engang, at selskabet havde et produkt der var en katastrofe for SAP og dets kunder, fordi brugerfladen spildte brugernes tid og endda gjorde brugerne bange, fordi brugerfladen i sin standardudgave var meget vanskelig at navigere. Og kunderne, de anvendte desværre kun standardudgaven, fordi de ville spare, sådan er det altid, som dengang var en alarmerende situation for SAP. Det eneste, der reddede SAP, var SAP's konkurrenter, som ikke var spor bedre.
I en typisk softwareafdeling, bliver chefen belønnet kun for to parametre: Overholdelse af planlagte budgetter, og overholdelse af aftalte tidsplaner om levering af software til kunder. Kundernes tidsspild på anvendelse af den leverede vare, er aldrig en parameter i belønning af en leder af en softwareafdeling, medmindre at en topleder griber personligt ind, dvs. den administrerende direktør, eller bestyrelsesformand. Disse to ledere er de eneste der har magt dertil, fordi det er vanskeligt at få lov til at udføre tidsmålinger med stopur iblandt brugere, som ofte tilhører en magtfuld separat organisation, i fx en koncern, eller er uafhængige kunder i andre selskaber. Fagforeninger risikerer desuden at blive bange, fordi de kan frygte at tidsmålingerne drejer sig om et pres på lønninger og livskvalitet, men det snarere er omvendt, men det kræver en nærmere forklaring, og den kan kun en topleder give.
Da Google kom til, var det indlysende og klokkeklart at Googles øverste chefer havde stillet krav om et minimalt tidsspild for brugerne. Dette var en revolution, og det var årsagen til at Microsoft fik et slag i hovedet. Interessant er det, at Microsoft stadig ikke har kunnet nå at reagere, og at selveste fundamentet hos Microsoft, vinduer, er en del af årsagen. Samtidig er software fra Google begyndt at blive kluntet, hist og her, fx Google Earth som ikke var så kluntet i starten, et tegn på at ledere har glemt den oprindelige fokus. De har velsagtens travlt med at stå på vandski, berusede af deres succes.
Produktudviklingschefen i B&O sagde engang, at man hos B&O ledte intenst efter en killer-applikation, det dræberprodukt der ville tiltrække en hel masse nye kunder. Som man aldrig fandt, fordi denne applikation fandtes allerede, i form af et almindeligt fjernsyn med en almindelig fjernbetjening. Fordi: Hvordan kan man forbedre noget, når en kunde kan nøjes med at trykke på én eneste knap og straks se sin ønskekanal? Udviklere af software, og af hardware, burde interessere sig for dette eksempel.
I softwareafdelinger, fordi chefen bliver belønnet på et mangelfuldt antal af parametre, bliver de forkerte mennesker ansat. Dygtigste programmører, og dataloger, er meget dyre at ansætte, altså nøjes man med nybegyndere, og man undlader at uddanne disse, med argument, at hvis man uddanner dem, da vil de søge sig et job i et andet selskab. Man sjusker sig igennem, kort sagt, og det betyder at disse ansatte fx ikke ved hvordan at kompilere software på korrekt vis, og dette betyder at et færdigt stykke software kan fylde 30 megabyte, hvor det kunne have nøjes med at fylde kun 300 kilobyte, med årsag i, at alle underbiblioteker fra udviklingsværket er blevet inkluderet, med mange årsager bag, og uvidenhed er tipoldefaderen bagved. Læg dertil, at disse mennesker programmerer på måder så hardware bliver belastet tusinder af gange for meget, og som betyder at brugere behøver unødvendigt kraftige computere. Temmelig hurtigt, kan det koste en koncern en halv milliard i årlige tab. Som visse ledere ikke kan se, fordi de intet forstår af, om hvad der foregår inde bag skærmen på selskabets computere.
Det mest hovedrystende, er hvad man ser, hvis man oplever adskillige generationer. Da ser man, at nyuddannede projektledere begynder forfra med deres uvidenhed og mangel på indsigt, en afsløring af at der ikke eksisterer en uddannelse, det ligner kun.
I min forfejlede begyndelse på en karriere, mange år siden, oplevede jeg verdens bedste brugerflade, i Danske Bank. Den bestod af en tom skærm, meget lille, og på den indtastede man kun tal, med et plus-tegn imellem, og for enden af rækken trykkede man på Enter. Således kunne man indtaste i tusinder af data som en raket, uden at se på skærmen, og man fik en udregnet sum til sidst, som afslørede, med sandsynlighed, om man havde indtastet korrekt. Dagen efter sørgede systemet for at udskrive kontrollister, meget lette at undersøge, og et system sørgede for at udskrive lister over ekstra stikprøver at udføre. Det var rasende effektivt, og beroligende, fordi det var let at forstå, i forhold til nutidens vanvittige skærme fyldt med et virvar af vinduer. Det er kun når der er økonomisk krise, at selskaber indser at de anvender 30 minutter på at notere et eller andet, hvor de burde kunne nøjes med 10 sekunder.