/elektronik

Nyt it-system er lægerne overlegne når der skal vælges behandling

Dansk it-system kan halvere antallet af virkningsløse antibiotikabehandlinger og redde 100 menneskeliv om året – alene på Hvidovre Hospital. Det viser et forsøg.

Af Mette Buck Jensen, søndag 19. apr 2009 kl. 16:00

Menneskeliv kan reddes, sengepladser spares, og ikke mindst kan risikoen for resistensudvikling mindskes ved at tage et dansk it-system i brug ved behandling med antibiotika. Det viser erfaringerne fra et forsøg på Hvidovre Hospital.

Omkring 34 procent af patienterne, der bliver behandlet med antibiotika på Hvidovre Hospital, får virkningsløs behandling, hvilket ikke er dårligere end andre steder i verden. Men havde lægerne haft it-systemet Treat at læne sig op ad, kunne andelen af virkningsløse behandlinger reduceres til 14 procent, viser et forsøg med it-systemet og hospitalets database over behandlinger. En forbedring på 30 procent.

Direktør for Hvidovre Hospital Torben Mogensen er ikke overrasket:

»Vi er godt klar over problemstillingen i, at man som vagthavende læge simpelt hen ikke kan opsamle den mængde data, som den ideelle antibiotikaadministration ville kræve. Så Treat er et eksempel på en type af hjælpemidler, der afgørende kan forbedre behandlingen,« siger han.

For mange faktorer til hjernen

Når en patient kommer ind med mistanke om en infektion, skal der behandles hurtigst muligt – inden der er kommet svar på prøverne om, præcis hvilken bakterie der er tale om. Lægerne må derfor "gætte" sig til, hvilket antibiotikum der er det rette.

Det samme gør it-systemet, men det bliver hele tiden opdateret med de seneste informationer om for eksempel bakterier og resistens i lokalområdet, symptomer og blodprøver, hvilket gør systemet i stand til at udregne sandsynligheden for bakteriearten og risikoen for, at den er resistent over for bestemte antibiotika, mere præcist end lægen kan.

Medudvikler af systemet Steen Andreassen, der er professor ved Center for Modelbaseret Medicinsk Beslutningsstøtte på Aalborg Universitet, forklarer, at der er så mange faktorer, at det er nødvendigt med et it-system.

»Det er et utrolig indviklet regnestykke, som behandlingstypen skal vælges ud fra. Ræsonnementskæden er simpelt hen for lang for den menneskelige hjerne, da det både kræver, at man kender alle forholdene, og at man kan fastholde alle de hundredvis af faktorer. De kolde kendsgerninger er, at Treat træffer de bedste beslutninger,« siger Steen Andreassen.

En autopilot for lægen

Torben Mogensen understreger, at systemet ikke skal erstatte lægerne, men være en støtte – ligesom der stadig er piloter af kød og blod i flyene på trods af autopiloten.

»Der er ingen tvivl om, at der vil komme langt flere støttesystemer til lægerne, for den mængde af viden, der kan akkumuleres, er simpelt hen for stor og opdateres for hurtigt til, at lægerne kan rumme den,« siger han.

Ved at bruge Treat kan der skønsmæssigt reddes 100 liv og samtidig spares næsten 3.000 sengedage hvert år alene på Hvidovre Hospital. Men hospitalsdirektøren fremhæver, at det, der virkelig bekymrer, er resistensudvikling, og her kan Treat også gøre en forskel, for jo mere præcist antibiotika kan doseres, des mindre er risikoen for, at der udvikles resistens.

Det istemmer Steen Andreassen, der påpeger, at de internationale afprøvninger viser, at Treat halverer skadesvirkningen i forhold til resistens, da systemet i højere grad anbefaler mere målrettet antibiotika.

Systemet afvejer nemlig også risikoen for resistens ved de forskellige typer af antibiotika som en del af regnestykket for anbefalingen. Dette er dog en central etisk problemstilling ved al antibiotikabehandling, idet samfundets interesse i at undgå udvikling af resistente bakterier vejes op imod den enkelte patient, der dermed kan risikere ikke at få den mest effektive behandling.

Hastighed er afgørende

Treat er blevet testet på over 5.000 patienter i Danmark, Tyskland, Israel og Italien og har i gennemsnit forbedret antibiotikavalget med 31 pct. Virksomheden Judex, der står bag Treat, forhandler netop nu med flere hospitaler – heriblandt Hvidovre, der håber at tage systemet i brug til efteråret.

»Problemet er, at det skal integreres med hospitalets øvrige computersystemer og kunne samle data ind, for succesen afhænger af én ting: Hvor hurtigt det er at bruge,« siger Torben Mogensen.

Han er ikke i tvivl om, at lægerne vil bruge systemet, hvis det henter data automatisk og svarer inden for fem minutter.



19. apr 2009 kl 22:38

Niels Chr. Nielsen

Ekspertsystem?

Her er måske endelig, med 10-15 års forsinkelse et godt eksempel på de ekspertsystemer som vi under studierne (i eget tilfælde geografi) fik at vide var fremtiden indenfor anvendt IT, specielt ved håndtering af komplekse problemstillinger?
Det er da for øvrigt meget glædeligt, hvis de angivne tal holder. Også at lægerne lader til at acceptere at lade sig hjælpe at systemet.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.