Den amerikanske ethanolindustri står over for en grundlæggende krise.

Fra at være landbrugets svar på miljømæssige udfordringer oplever industrien nu, at flere af de største producenter af ethanol enten er bukket under eller tæt på at gøre det.

Mellem 15 og 20 procent af USA's produktionsfaciliteter er lukket inden for de seneste tre måneder. Det svarer til én fabrik om ugen. USA opfattes ellers som frontløber inden for produktion af ethanol.

Årsagen er et uheldigt sammenfald af omstændigheder. For det første er prisen på benzin styrtdykket siden sidste sommer. For det andet er prisen på grundsubstansen i ethanol, majs, ikke faldet, og derfor blander benzinproducenterne mindre ethanol i benzinen. Det betyder, at forbruget er langt mindre end produktionskapaciteten.

For de danske virksomheder Novozymes og Danisco er udviklingen uheldig, for de har investeret formuer og prestige i at levere teknologien til andengenerations-ethanol, der skulle skubbe ethanol helt frem i kampen for et bedre miljø.

Novozymes tilskriver mange af ethanolproducenternes problemer de uundgåelige tilpasninger, som en ny industri altid kæmper med.

»Der har været mellem 20 og 25 procent overkapacitet, og det har nødvendigvis måttet tilpasses realiteterne og økonomien,« siger Poul Ruben-Andersen, der er ansvarlig for Novozymes' satsning inden for ethanol.

Han peger på, at det ikke har påvirket Novozymes' engagement inden for ethanol.

»Selv om kapaciteten bliver tilpasset, så sælges der til stadighed mere ethanol,« siger han.

Uden statsstøtte ingen ethanolindustri
Men den påstand køber iagttagere ikke. Kenneth Medlock, professor og energianalytiker ved Rice University's Energy Forum i Houston, peger på, at de selskaber, der har investeret i ethanolindustrien, er i store problemer, og at problemerne er opstået på trods af massiv offentlig støtte.

»Industrien er i knæ på trods af milliarder af dollar i statsstøtte og et statsgaranteret marked. Hvis det ikke var for støtten, ville store dele af industrien slet ikke eksistere,« siger Kenneth Medlock.

Han peger på, at det ikke er første gang, at der er hype omkring ethanol. Efter energikriserne i 1970'erne blev der investeret kraftigt i forskning i ethanol. Uden noget resultat.

»Vi lærte en masse, men ethanol blev aldrig en væsentligt del af markedet for brændstof,« siger professoren, der forudser, at det er sandsynligt, at det samme vil ske nu.

»Bæredygtige energiformer vil tage en større plads inden for især produktion af elektricitet, men ethanol vil ikke på samme måde vinde store markedsandele inden for brændstof,« siger Kenneth Medlock.

Ude hos producenterne af ethanol – og dermed dem, der køber både Danisco- og Novozymes' enzymer – er der tale om en dødskamp.

Verasun fra South Dakota var en af USA's førende producenter af ethanol. Nu er selskabet erklæret konkurs og prøver at sælge sine produktionsfaciliteter.

»Når man tager de enormt vanskelige betingelser for industrien og kreditmarkederne i betragtning, tror vi, at et salg er det bedste for alle,« sagde Verasuns topchef, Don Endres.

Det er et ekko af udviklingen over hele USA, hvor 25 ellers nyopførte fabrikker nu står stille, og realiteterne er, at krisen også rejser spørgsmålstegn ved industrien fremover.

Novozymes og Danisco leverer enzymer til produktionen af ethanol, men satser samtidig på at levere teknologien til den næste generation af ethanol, baseret på landbrugsaffald.

For Novozymes er satsningen på andengenerations-ethanol det største enkelte forskningsområde nogensinde. Men også her viser det sig, at udfordringerne er ganske betragtelige.

Fra 2010 kræver den amerikanske lovgivning, at der skal produceres 100 millioner gallon af andengenerations-ethanol.

»Vi må nu erkende, at de mål i hvert fald er skubbet ud i fremtiden med et års tid,« lyder det fra Novozymes' Poul Ruben-Andersen.

Problemet er, at andengenerations-ethanol er for dyr endnu.

Danisco har ikke ønsket at bidrage til denne artikel.