/karriere

Sådan argumenterer du for din sag

Hvis du vil vinde gehør for din idé, skal du kunne argumentere for sagen. Retoriker og forfatter Søren Marquardt Frederiksen giver fire gode råd om, hvordan du overbeviser andre om, at du har ret.

Af Lene Wessel, søndag 19. apr 2009 kl. 14:00

Kend din målgruppe: Første skridt er at finde ud af, hvem dine tilhørere er, og hvilke interesser de har, så du kan tilpasse dine argumenter efter deres behov. Hvis du skal argumentere for etablering af en ny omfartsvej, er det ikke ligegyldigt, om det er FDM eller en miljøorganisation, du sidder over for.

Find argumenterne: Lav en brainstorming, hvor du finder de argumenter, der taler for din idé. Et argument består af flere elementer:

* Påstanden, som er det, du vil overbevise folk om, for eksempel: "Lad os bygge en ny omfartsvej"

* Belægget, som er de grunde der taler for, at påstanden er sand, for eksempel: "Den vil gøre skolevejen mere sikker" eller "Den vil reducere transporttiden til centrum".

Hvilket belæg du vælger at slå på, afhænger af, om du taler med forældre i nærområdet, arbejdsløse anlægsarbejdere eller pendlere. Tal både til hjertet og hjernen. Det er vigtigt, at du underbygger dine argumenter, så du taler til både logos (fornuft) og patos (følelse). Logosargumenter er funderet på fakta, tal og statistikker, mens patos-argumenter bygger på oplevelser og historier. Det er et patos-argument, at omfartsvejen betyder en mere tryg skolevej for børnene, mens det er et logos-argument, at flere undersøgelser viser, at omfartsveje reducerer antallet af trafikdræbte.

Ingeniører har tendens til at glemme patos-argumenterne, fordi de er optaget af fakta, men det er problematisk, fordi det svækker argumentationen. Ganske vist vil de fleste gerne have fakta på bordet, men som regel er det de følelsesmæssige argumenter, der i sidste ende overbeviser os.

Tag tvivlen alvorligt: Gendriv tilhørernes tvivl og indvendinger. Uanset, hvor dygtigt du argumenterer for en sag, vil mange af tilhørerne være i tvivl om, hvorvidt det er den rette beslutning. Du er derfor nødt til at tage deres tvivl og indvendinger alvorligt. Det gør du ikke ved at ignorere dem, men derimod ved at lægge dem frem og argumentere sagligt imod dem. Drejer det sig om etablering af en ny omfartsvej, sidder der sikkert folk, som spekulerer på, om ikke pengene kunne bruges bedre på en anden måde. Den tvivl skal du sætte ord på, for dermed viser du, at du godt kan se sagen fra deres side - og det er en måde at vinde folks tillid på.

Udryd fordomme: Vaccinér dine tilhørere mod deres fordomme om dig. Hvad enten tilhørerne kender dig eller ej, vil de sidde med en række fordomme, som kan hindre dem i at høre, hvad du siger, fordi de forventer, at en ingeniør (en blondine, en indvandrer, en ryger, en politiker, osv.) tænker på en bestemt måde. Derfor må du se selvkritisk på dig selv, og overveje, hvordan du kan komme fordommene til livs.



19. apr 2009 kl 17:08

avatar

Peter Ole Kvint

Klimadebaten

http://www.videnskab.dk/conten...ggen

vil du ikke nok være sød at blande dig i klimadebatten på videnskab og forklare hvad der skal til for at overbevise klimabenægterne?


20. apr 2009 kl 05:18

Jesper Vauvert

Re: Klimadebaten

Der forudsættes nok en rimelig "rationel" tilhører trods alt.....;-)

mvh
Jesper


20. apr 2009 kl 09:08

Morten Andersen

Fordomme

Som utallige indlæg her på ing.dk bekræfter er det det sidste punkt et som giver problemer for ingeniører, dog ofte med "omvendt fortegn" altså vores fordomme om andre grupper.

Mvh Morten


20. apr 2009 kl 09:08

Morten Andersen

Fordomme

Som utallige indlæg her på ing.dk bekræfter er det det sidste punkt et som giver problemer for ingeniører, dog ofte med "omvendt fortegn" altså vores fordomme om andre grupper.

Mvh Morten


23. apr 2009 kl 20:52

Tim Lekaro

Virkeligheden i et argument...

Det vigtigste og altafgørende for at en argumentation er vellykket er først og fremmest at den har hold i virkeligheden og frem for alt rummer en vis grad af sandhed.
Uanset hvor godt er argument så ellers er konstrueret, så falder det til jorden hvis "ens sag" ikke bare er i nærheden af at være virkelig.
Den moderne politiske spin prøver helt at omgå denne nødvendighed. Dens tese lyder i al sin enkelthed, hvis virkeligheden ikke passer til dine argumenter, så lav virkeligheden om. Argumentationen går hjem da journalister idag ikke er journalister men alene mikrofonholdere. Journalisterne er så dårligt uddannede og har så lidt viden at de ikke er i stand til at stille kritiske spørgsmål og stille spørgsmålstegn ved udsagn som de ellers burde kunne opfange som værende direkte løgn. men det sker jo ikke, og det er netop det som sin udnytter.

Klimafanatikerne bruger samme virkelighedsforvanskning i sin argumentation. Kunne de præstere et enkelt regnestykke for at CO2 i atmosfæren styrede klimaet samt at en procentuel ændring betød en tilsvarende klimaforandring, så var diskusionen overstået. Men det sker jo ikke. Argumenterne e indbyrdes modstridende, de videnskabelige data strider imod deres påstande om menneskeskabt global warming og frem for alt er de ikke kommet med et afgørende bevis for deres påstand. Det bygger på tro og minder i sin udformning, retorik og argumentation om religion.
Når klimafanatikerne skal præsentere et bevis, så benytter de den gamle velkendte teknik med at bruge overvældende styrke for at nedbryde enhver modstand. Da den tyske jødiske videnskabsmand Albert Einstein i 30'erne blev udsat for hetz fra det nazistiske Tyskland sagde han følgende i forbindelse med sin afrejse til USA. Dt nazistiske styre havde krævet at samtlige tyske videnskabsfolk frasagde sig Einsteins arbejde og teorier, samt at de underskrev en "videnskabelig" afhandling der skulle modbevise Einsteins arbejde. Dokumentet bestod af flere tusind sider ligninger samt mange hundrede videnskabsfolks fordømmelse. Einstein blev spurgt om hvad han mente om det store arbejde og de mange kritikere, og sagde kort - de behøvere blot en forsker med en ligning for at bevise jeg tager fejl, Ikke tusind sider med hundredevis af forskere.

Det helt samme ere tilfældet for klimafanatikerne. De samler tusindvis af såkaldt klimaforskere i et IPCC panel og dækker det ind under FN og præsterer derefter tusindvis af sider pseudovidenskabeligt dokument som angiveligt skulle bevise deres påstande. Fuldstændigt som nazisterne troede at de med nok sider og nok videnskabsfolk kunne tilbagevise Einsteins arbejde og teorier alene pga. størrelse af deres argumenter og ikke validiteten af dem, så følger klimafanatikerne trop. Al Gore holder sig jo ikke tilbage fra at bruge simpel skræmmekampagne og fremlægge 3 meters havstigning som videnskabeligt faktum, når selv de mest "optimistiske" forudsigelser fra IPCC taler om 30 cm stigning. Alt sammen ud fra devisen, at samler man 2500 såkaldte klimaforskere, så må man jo have ret. Laver man et såkaldt videnskabeligt dokument på flere tusind sider og kalder det peer-reviewed, så må det jo være sandt og rumme virkeligheden.
Problemet er så bare, illustreret med Einstein eksemplet, er så bare at uanset hvor mange såkaldte klimaforskere man samler og uanset hvor lang IPCC rapporten så bliver, så bliver det ikke mere sandt eller virkeligt før man rent faktisk kommer med den ene forsker med den ene ligning som beskriver betydningen af CO2 koncentrationen i atmosfære og dokumenter dets indvirkning på klimaet og den påvirkning det har og påviser konsekvenserne heraf.
Det blev jo heller ikke mere rigtigt at den katolske kirke mente at jorden var centrum for universet og de rent faktisk præsterede videnskabelige teorier og beregninger som underbyggede den påstand. Det samme lider IPCC og klimafanatikerne under.


23. apr 2009 kl 21:13

Søren Fosberg

Re: Virkeligheden i et argument...

Sikke en gang ævl. Har vi snart nået bunden?

Mvh Søren


23. apr 2009 kl 21:36

Tim Lekaro

Læs artiklen Fosberg...

Har du overhovedet brugt tid på at læse artiklen Hr. Fosberg og er dens indhold på nogen måde sunket ind og har bundfældet sig i dit intellekt?
Det virker ikke umiddelbart sådan, og det er faktisk dybt ironisk og direkte tragikomisk at en kommentar til en artikel som omhandler vejen til at gode retorik og argumentation så er fuldstænd blottet for begge dele.
Fra artiklen kan du altså læse, at god argumentation bør indeholde mindst fire dele og gerne alle fem som forfatteren foreslår, nemlig: påstanden, belægget, fakta og følelser som underbygget påstanden og belægget samt slutteligt "modstand mod forandring".
Det din argumentation indeholder er alene en påstand eller rettere to påstande, og det er hermed bevist at din argumentation på ingen måde lever op til de helt objektive krav som forfatteren stiller til vellykket og succesfuld argumentation. Skal man mene at noget er ævl, så bør man altså so mminimum komme op med andet end blot en påstand herom. Det er jo lige netop det Søren Frederiksen prædiker om. Men det gik altså lige hen overe hovedet på dig, og det kan man så spekulere lidt over hvorfor det gjorde det.


24. apr 2009 kl 00:43

Søren Fosberg

Re: Læs artiklen Fosberg...

Tim - min påstand er nem er verificere - i modsætning til dine besynderlige udgydelser. Man kan blot læse dit indlæg. Det fortjener ikke bedre.

Mvh Søren


24. apr 2009 kl 06:15

John Andersen

Retorikken er vores fjende

Logikken er den dåseåbner, der åbner låget til de fordærvede bønner, der gemmer sig under retorikken.

Derfor brug logikken som dit bælte, bind ej dit liv sammen med retorik. Du risikerer at du bliver taget med bukserne nede.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.