Titusindvis af danske parcelhuse med fladt tag fra 1950'erne og 1960'erne er i dag så nedbrudte i de vitale konstruktioner, at der er en betydelig risiko for at de bliver ødelagt, hvis de rammes af en orkan med samme styrke som den, der ramte landet for snart ti år siden.

»Vi har en formodning om, at titusindvis af parcelhuse er bygget med helt identiske svigt i vitale, men skjulte konstruktioner. Disse huse har så at sige passeret udløbsdatoen for deres holdbarhed,« siger seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Jørgen Nielsen.

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) reagerer nu på de seneste videnskabelige scenarier om konsekvenserne i Danmark af den globale opvarmning. Ifølge de nyeste oplysninger vil den maksimale vindbelastning på den danske bygningsmasse efter alt at dømme stige med 40 procent i løbet af de kommende år.

»Tagkonstruktioner og murværk på mange af disse huse vil slet ikke kunne modstå de fremtidige vindbelastninger, og vi kan frygte et stigende antal stormskader,« siger Jørgen Nielsen.

Derfor er SBi gået i gang med de indledende forberedelser til en decideret sårbarhedsanalyse, der skal kortlægge generelle konstruktionsfejl i parcelhuse fra 1950'erne og 1960'erne.

Tagkonstruktioner behøver ikke engang være særlig store for at gøre ubodelig skade. Ved januarorkanen i 2005 mistede to personer livet i Assens, da de begge blev ramt i hovedet af et 12 kvadratmeter flyvende tag fra en nærliggende bygning.

SBi-forskerne tænder navnlig advarselslamperne over særlige generationer af 50'er og 60'er typehuse med en relativt flad tagkonstruktion på 20 grader eller derunder og skalmure, der holdes sammen af nu gennemtærede galvaniserede trådbindere.

»Der er brug for en mere målrettet og operativ strategi for klimatilpasning af boligmassen,« siger forskningschef i SBi, Niels-Jørgen Aagaard.

»Vi skal undersøge forskellige hustyper for at kunne konkludere, om en specifik hustype har en generel fejl i en vital konstruktion,« siger forskningschefen og peger på, at det dermed bliver nemmere for den enkelte husejer at få klar besked om, hvorvidt hans hus har alvorlige fejl, og hvad han kan gøre for at forstærke konstruktionerne billigst og mest effektivt.

Orkanerne i 1999 og 2005 fjernede på ingen måde de dårlige bygninger. Hvis vindretningen blot ændrer sig en smule og rammer med fuld styrke et andet sted, så vil resultatet være endnu større og dyrere skader.

Kraftigere blæst i vente
Ifølge eksperterne hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), vil klimaændringerne efter alt at dømme betyde en stigning på op mod 20 procent i den ekstreme højeste vindhastighed (hvilket betyder, at vindbelastningen på bygninger stiger med det dobbelte, altså 40 procent).

»Der er ingen tvivl om, at i fremtidens Danmark vil de hårde storme blive hårdere end tidligere som en konsekvens af klimaforandringerne,« siger DMI's klimaekspert, Ole Bøssing Christensen.

Andre klimaforskere peger på, at der med god sandsynlighed vil komme flere ødelæggende skypumper.

»Skypumper opstår jo netop i forbindelse med kraftige bygeskyer som der vil komme flere af og som dannes i en ustabil atmosfære, hvor kold luft møder en varm overflade som for eksempel et varmt hav,« siger Niels Woetmann fra DMI.

Parcelhuse fra 50'erne og 60'erne indeholder svage konstruktionsled, der enten skyldes alder eller byggefejl.

Skjulte svagheder forårsaget af tidens tand:

* Galvaniserede trådbindere i skalmure er gennemtærede og derfor skrøbelige for vindpåvirkning.

* Gennemtærede forankringer (ankerjern eller sømplader) mellem murværk og tagkonstruktion. De mest sårbare konstruktioner er tagkonstruktioner med lav hældning (op til 20 grader) eller helt flade tage. Typisk tagpap eller eternit.

* Gavltrekanter som er utilstrækkeligt forankret i tagkonstruktionen og dermed bliver suget ud af hårde vindstød.

Byggefejl – dimensioneringsfejl begået af rådgiver eller udførelsesfejl begået af entreprenør:

* Manglende beregninger for vindens sugeeffekt med den konsekvens, at taget bliver utilstrækkeligt forankret 2) Svage spær eller for stor afstand mellem spær.

* Manglende forankringer ved betonbyggeri, hvor en let tagkonstruktion med tagpap er blevet lagt oven på betonkonstruktionen og blot sømmet fast i remmen. Dette var især aktuelt lige ved overgangen fra traditionel dansk byggeskik med tunge tage med stor hældning, hvor der på grund af tagets store vægt ikke var tradition for særlige forankringer mellem tagkonstruktion og rem.