Hvad skal der til for at få del i de lukrative modkøbskontrakter, der er stillet i udsigt i kølvandet på købet af nye danske kampfly?

Det spørgsmål havde 50 danske industrivirksomheder mulighed for at stille de tre mulige leverandører af kampfly ved et seminar i Fredericia før påske.

Seminaret var arrangeret af brancheorganisationen Censec (Center for sikkerhedsindustrien i Danmark) i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Udmeldingerne fra Lockheed Martin, Boeing og Saab gav anledning til optimisme og et håb for på lidt længere sigt, at komme ind i varmen. Men flere virksomheder gav også udtryk for, at de oplevede en massiv barriere for at komme i betragtning. Det gjaldt især, når talen faldt på de to amerikanske leverandører.

Salgschef Thomas Nørgaard Jacobsen fra Scanfiber Composites kaldte det nærmest til grin bare at forsøge at komme i dialog med amerikanerne:

»Hvis jeg havde et multinationalt selskab som Boeing, så ville jeg tænke mig om, før jeg bandt mig til en lille dansk virksomhed med 20 ansatte,« siger han.

Han tror, at de store amerikanske producenter simpelthen vil vurdere, at usikkerheden ved at handle med et lille selskab så langt væk er for stor.

»De vil måske frygte, at vi slet ikke kan levere varen i tilstrækkelige mængder,« siger Thomas Nørgaard Jacobsen, som altså ikke gør sig de store forhåbninger om at komme i betragtning hos de amerikanske producenter.

Krav om modkøb hos de nationale virksomheder har, på nær visse undtagelser, længe været reglen når nationer skulle have fyldt lagrene op med millitært isenkram. Det synes nærmest umuligt at rokke ved det. Hver gang et land køber et stykke millitærudstyr, skal leverandøren placere ordrer for en tilsvarende værdi i det pågældende land. Over en nærmere defineret årrække skal købet være gennemført og for at virksomhederne selv kan gøre sig interessante over for de udenlandske opkøbere, så offentliggør Erhvervs- og Byggestyrelsen løbende en liste over, hvem og hvor meget leverandørerne 'skylder' at lægge af ordrer i Danmark. De seneste fem år har det ligget på mellem fem og syv milliarder kroner. Men nu er den drastisk på vej ned, fordi leverandører som AgustaWestland (helikoptere) og Mowag (pansrede køretøjer) har været på indkøbstur i Danmark.

Derfor kigger industrierne langt efter den forjættede ordre på kampfly. En ordre der vil kunne smide mindst 24 milliarder oven i puljen.

Men nu kommer undtagelsen: Hvis regeringen vælger at købe fly fra Lockheed Martin, vil virksomhederne ikke være sikret et tilsvarende modkøb. Det skyldes, at den danske regering har aftalt med Lockheed Martin at de ikke deltager i det traditionelle modkøbssystem. Da aftalen blev indgået, blev det begrundet med at modkøb var et fordyrende element og at man dermed kunne holde købsprisen nede. Man håber dog på, at Lockheed Martin vil give ordre til danske virksomheder, hvis de altså får ordren på nye kampfly. Indtil videre har den danske regering bidraget med cirka tre milliarder kroner til udviklingen af JSF, mens Lockheed Martin har lagt ordrer i Danmark for cirka 300 millioner kroner.

Boeing og Saab, der skal leve op til en modkøbsforpligtelse, har allerede indgået aftaler med danske virksomheder om projekter og ordrer.

Over 100 danske industrivirksomheder leverer i dag produkter under diverse modkøbsaftaler. Men ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen er 98 procent af ordrerne placeret hos bare 25 virksomheder, og heraf sidder de 5 af dem på 56 procent af ordrerne.

To af de virksomheder, der med tiden håber blive en af de lidt større spillere på det danske marked, er Nibe Elektronik og Homatic. For at øge deres chancer, har de indledt et samarbejde om udvikling og produktion. Administrerende direktør fra Nibe Elektronik, Ib Gosmer, siger:

»Vi er godt nok nybegyndere i den her branche, men vi håber, at vi med tiden kan etablere os som systemleverandører og altså ikke bare leverandører af enkeltkomponenter. Det er derfor, vi forsøger at markedsføre os sammen med Homatic, så vi dækker bredere.«

Det bakker Thorvald Horup, administrende direktør i Homatic op om:

»Det gælder om at få skabt nogle kontakter, så vi sammen kan bære de store leverancer. Vi er jo mange små virksomheder med hvert vort speciale,« siger Thorvald Horup.

Anton Villadsen er formand for Censec, og han erkender, at de små virksomheder får det svært, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at komme ind i varmen hos de to amerikanske producenter.

Faktisk var det på seminaret i Fredericia første gang, at underleverandørerne mødtes direkte med repræsentanter for Lockheed Martin:

»Jeg håber selvfølgelig, at vi kan få nogle fornuftige projekter i gang, men jeg må også indrømme, at den aftale, der er lavet med Lockheed Martin om produktion af JSF flyet, ikke lægger op til aftaler om udviklingsprojekter, viden- eller teknologioverførsel, for slet at tale om direkte ordrer, når det gælder mindre virksomheder,« siger Anton Villadsen.

Forsvarsminister Søren Gade var også til stede ved seminaret, og han kunne ikke give de små virksomheder nogen form for særbehandling, når det kom til ordreindgangen.

»Som minister vil jeg gøre mit til, at danske virksomheder kommer godt med. Derfor tager jeg også med på delegationsrejser. Mit råd til de små virksomheder er at holde sig til de store virksomheder og indgå i samarbejde med dem,« sagde Søren Gade til Ingeniøren.