Danskere på vej med automatisk epilepsibehandling

Danske ingeniører og læger samarbejder om at kunne forudsige epilepsianfald og ikke mindst modvirke dem.

Af Mette Buck Jensen, fredag 17. apr 2009 kl. 00:45

I fremtiden kan epileptikere slippe for anfald, håber læger fra Rigshospitalet og forskere fra Danmarks Tekniske Universitet. De samarbejder om at kunne forudsige anfald og med tiden også at kunne modvirke dem.

»Vores store drøm er, at man kan registrere, at der er et anfald på vej og automatisk sætte en vekselstrøm til, som lammer området, så anfaldet aldrig når at komme i gang,« siger overlæge ved Neurofysiologisk Klinik på Rigshospitalet, Troels Kjær.

Første skridt er at kunne forudsige, at et anfald er på vej, hvilket lektor Helge B.D. Sørensen og ph.d.-studerende Jonas Henriksen ved DTU Elektro arbejder på. Jonas Henriksen undersøger, om der rent signalbehandlingsmæssigt kan findes noget i EEG-målinger, der karakteriserer signalet lige inden et anfald.

Han er endnu ikke tilfreds med resultaterne, da han kun kan prædikere cirka halvdelen af anfaldene og samtidig får 4-5 falsk-positive signaler om dagen. Hvis en patient får et anfald om dagen, så er det ca. 20 pct., som er sande. Men hvis en patient kun får et anfald om måneden, så er der forholdsvis rigtig mange falske.

»De dårlige resultater fra pilotundersøgelsen skyldes, at der ikke er store nok databaser, som vores computer har kunnet lære ændringerne i EEG'et fra. Jeg arbejder derfor på at få en større database fra bl.a. Rigshospitalet og Universitetshospitalet i Freiburg, og så vil vi kunne tage et kvantespring og få nogle meget bedre resultater,« siger Jonas Henriksen.

Herudover vil de til sommer tage en ny metode i brug som kan give større datamængder. Her lægges elektroder under huden uden på hjerneskallen på patienterne, når hjernebølgerne skal måles. Det kan give flere målinger, da det er langt mindre invasivt end traditionelle målingsmetoder, hvor der opereres elektroder helt ind på hjernen af folk.

Herudover kombineres signalbehandlingen med undersøgelser af, hvorvidt lægerne med deres kliniske blik kunne have set, at det var falsk-positivt, og om det kan indarbejdes.

Et lille 'høreapparat'

I sidste ende er tanken, at epileptikere hele tiden skal gå med nogle elektroder under huden på hovedet, der måler hjernebølger, og et 'høreapparat', som analyserer signalerne. Dette udvikles af den danske virksomhed Hypo-Safe.

Når 'høreapparatet' registrerer, at der er et anfald på vej, skal en dybdeelektrode automatisk give det ramte hjerneområde stød eller der skal automatisk ske en udløsning af medicin, så anfaldet bliver undgået.

Dette ligger dog 10 år fremme, vurderer Troels Kjær, selvom der ikke er problemer i forhold til isenkram.

»Vi kan sagtens stimulere hjernen i forskellige områder på vågne mennesker, der går rundt i samfundet. Vi gør det f.eks. på parkinsonpatienter. Det springende punkt er, hvilke signaler vi skal sende ind for at modvirke et anfald. Er det et bestemt sinussignal, eller skal det være et specielt modfase-signal?,« siger Troels Kjær.

Så længe, der er risiko for falsk-positive, er det særligt afgørende, at modstimuleringen ikke generer patienten. Som udgangspunkt er der ingen smertefølsomme nerver i hjernen, og modstimuleringer burde derfor kunne udføres uden, at patienten opdager det eller kun registrerer det ved et spjæt i f.eks. armen.

Forskerne regner dog med, at første udviklingstrin bliver, at elektroder og høreapparatet skal bruges til at indsamle informationer om den enkelte epileptiker, så medicineringen f.eks. kan optimeres, og hernæst til at advare epileptikere, når et anfald er på vej, så de f.eks. kan sætte sig ned eller manuelt tage noget medicin. Troels Kjær er ikke i tvivl om, at det vil have en enorm betydning, hvis epilepsiramte kan slippe for anfald.

»Det vil ændre deres tilværelse fundamentalt, for det store problem er, at anfaldene kommer pludseligt og uventet, så hvis de kører bil eller er i svømmehallen, kan de dø af det.«

Det er ikke alle epilepsityper, hvor anfaldene kan forudsiges, så Troels Kjær forestiller sig ikke, at alle 50.000 epileptikere i Danmark vil få glæde af arbejdet og få indopereret opfindelsen, men måske 500-1.000 med særligt vanskelige epilepsiformer.