Red menneskeliv, spar sengepladser og sænk ikke mindst risikoen for resistensudvikling. Det er udsigterne ved at bruge et dansk it-system i behandlingen med antibiotika, viser undersøgelse fra Hvidovre Hospital.

Omkring 34 pct. af patienterne, der bliver behandlet med antibiotika på Hvidovre Hospital, får virkningsløs behandling, hvilket ikke er dårligere end andre steder i verden.

Men havde lægerne haft it-systemet Treat at læne sig op ad ville andelen af virkningsløse behandlinger være blevet reduceret til 14 pct., viste et forsøg med it-systemet og hospitalets database over behandlinger. En forbedring på 30 pct.

Direktør for Hvidovre Hospital Torben Mogensen er ikke overrasket.

»Vi er godt klar over problemstillingen i, at man som vagthavende læge simpelthen ikke kan opsamle den mængde data, som den ideelle antibiotikaadministration ville kræve. Så Treat er et eksempel på en type af hjælpemidler, der afgørende kan forbedre behandlingen,« siger han.

Når en patient kommer ind med mistanke om en infektion skal der behandles hurtigst muligt - inden der er svar på prøverne for, præcis hvilken bakterie, der er tale om.

Lægerne må derfor 'gætte' sig til hvilket antibiotikum, der er det rette.

Det samme gør it-systemet, men det bliver hele tiden opdateret med de seneste informationer omkring f.eks. bakterier og resistens i lokalområdet, symptomer og blodprøver, hvilket gør systemet i stand til at udregne sandsynligheden for bakteriearten og risikoen for at den er resistent over for bestemte antibiotika mere præcist end lægen.

Professor og medudvikler af systemet Steen Andreassen ved Center for Modelbaseret Medicinsk Beslutningsstøtte på Aalborg Universitet, forklarer, at der er så mange faktorer, at det er nødvendigt med et it-system.

»Det er et utrolig indviklet regnestykke, som behandlingstypen skal vælges ud fra. Ræsonnementskæden er simpelthen for lang for den menneskelige hjerne, da det både kræver, at man kender alle forholdene, og at man kan fastholde alle de hundredevis af faktorer. De kolde kendsgerninger er, at Treat træffer de bedste beslutninger,« siger Steen Andreassen.

Torben Mogensen understreger, at systemet ikke skal erstatte lægerne, men være en støtte - ligesom der stadig er piloter af kød og blod i flyene på trods af autopiloten.

»Der er ingen tvivl om, at der vil komme langt flere støttesystemer til lægerne, for den mængde af viden, der kan akkumuleres, er simpelthen for stor og opdateres for hurtigt til, at lægerne kan rumme den.«

At bruge Treat kan skønsmæssigt redde 100 liv og samtidig spare næsten 3.000 sengedage hvert år alene på Hvidovre Hospital.

Men hospitalsdirektøren fremhæver, at det, der virkelig bekymrer, er resistensudvikling, og her kan Treat også gøre en forskel, for jo mere præcist antibiotika kan doseres, des mindre er risikoen for, at man får resistensudvikling.

Det istemmer Steen Andreassen, der påpeger, at de internationale afprøvninger viser, at Treat halverer skadesvirkningen i forhold til resistens, da systemet i højere grad anbefaler mere målrettet antibiotika.

Systemet afvejer nemlig også risikoen for resistens ved de forskellige typer af antibiotika som en del af regnestykket for anbefalingen.

Dette er dog en central etisk problemstilling ved al antibiotikabehandling, idet samfundets interesse i at undgå udvikling af resistente bakterier vejes op imod den enkelte patient, der dermed kan risikere ikke at få den mest effektive behandling.

Treat er blevet testet på over 5.000 patienter i Danmark, Tyskland, Israel og Italien og har i gennemnit forbedret antibiotikavalget 31 pct. Virksomheden Judex, der står bag Treat, forhandler netop nu med flere hospitaler - heriblandt Hvidovre, der håber at tage systemet i brug til efteråret.

»Problemet er, at det skal integreres med hospitalets øvrige computersystemer og kunne samle data ind, for succesen afhænger af en ting - hvor hurtigt det er at bruge,« siger Torben Mogensen.

Han er ikke i tvivl om, at lægerne vil bruge systemet, hvis det henter data automatisk og svarer inden for fem minutter.