Mange bøger er skrevet om udviklingen af kvantemekanikken i det forrige århundrede med indgående portrætter af de involverede fysikere. Måske næsten for mange – for hvor ofte kan man blive ved at fortælle den samme historie?
Længe har der dog været savnet en biografi om den britiske fysiker Paul Dirac. Det har Graham Farmelo nu rådet bod med sin nye bog om Dirac, The Strangest Man – fysikeren som er kendt for Diracligningen, Diracfunktionen mv.
Titlen har Farmelo hentet fra Niels Bohr, der engang forklarede, at ”Dirac is the strangest man who ever visited my institute”.
Dirac var ledet i sit arbejde af, at sandheden i en fysisk teori lå i den matematiske skønhed. Han var en enspænder, der stort set ikke var i stand til at kommunikere med andre mennesker og som i mange situationer kunne være en næsten ubehagelig person at være sammen med.
Farmelo spekulerer i et af sine afsluttende kapitler på, om Dirac var autist. Noget entydigt bevis findes ikke, men Farmelo påstår, at Diracs autistiske adfærd var afgørende for hans succes som teoretisk fysiker: hans evne til at sammenstille information om matematik og fysik på en systematisk måde, hans visuelle forestillingsevne, hans selvcentrerede adfærd, hans koncentration og beslutningsevne.
Dirac var uddannet som ingeniør i sin fødeby Bristol, allerede da han var 19 år gammel. Efter to års yderligere matematikstudier i Bristol begyndte han i 1923 at studere matematik og fysik ved Cambridge University, som skulle blive hans hjemsted for hovedparten af sin karriere. I perioden 1932-1969 var Dirac Lucasian Professor Mathematics (Newtons gamle professorat).
Farmelo ironiserer lidt over, at Dirac, som han mener er den største britiske fysiker siden Newton, næsten er glemt i hjemby. Når Farmelo skulle finde gammelt materiale fra Diracs skoletid på Bishop Road School i Bristol, så var bedre at begynde med at søge efter materiale om den to år yngre skoleelev Archie Leach (senere kendt om Cary Grant).
Vil man vide mere om Dirac er dette uden tvivl bogen. Men det er trods alt nok mest en bog for kvante-historie-nørder snarere end for de generelt interesserede.
Graham Farmelo
The Strangest Man – The hidden life of Paul Dirac: Quantum Genius
539 sider, Faber and Faber Limited, 2009
Anmeldelser:
The Guardian
New Scientist
The Independent
Tjah lidt autist er vi vel alle, men hvis Bohrs karakteristik står til troende, så har der godt nok været tale om en meganørd, og så er tanken nærliggende.
Bohr kendte jo blandt andet Einstein, hvorom jeg har læst at han ikke talte før ved 4-års alderen, og som bestemt ikke var et lys i skolen. Det lugter langt væk af infantil autisme.
Tilsvarende spekulationer florerer om Teslas person; Også titlen ligner jf. Tesla's "selvbiografi" fra 1919; My Inventions, The Autobiography of Nikola Tesla, der er genudgivet under titlen; "The strange life of Nikola Tesla".
http://www.scribd.com/doc/2597...esla
Tjah lidt autist er vi vel alle, men hvis Bohrs karakteristik står til troende, så har der godt nok været tale om en meganørd, og så er tanken nærliggende.
Bohr kendte jo blandt andet Einstein, hvorom jeg har læst at han ikke talte før ved 4-års alderen, og som bestemt ikke var et lys i skolen. Det lugter langt væk af infantil autisme.
91
