Fjernkøling

Hvordan fungerer det i praksis?

MvH Peter Jørgensen

Re: Fjernkøling

”Men vi vil være 100 procent sikre på, at fjernvarme-forbrugernes penge ikke bliver brugt til at betale for et eventuelt underskud ved fjernkøling – derfor skal de to økonomier holdes adskilt på én eller anden måde,” siger Lars Christian Lilleholt og peger på, at man for eksempel i Odense har fundet en anden måde at finansiere køleprojektet på. I praksis ved at gå i samarbejde med Vattenfall, som så har skudt penge ind i projektet.

Det lyder da meget fornuftigt, hvorfor har man ikke samme regle for forholdet mellem el og fjernvarmeproduktion?

Re: Re: Fjernkøling

Det lyder mere som om nogle vil have fingrene ned i nogle offentlige kasser.
For at sætte det på spidsen:
Først bliver du bundet til at aftage fjernvarme, og senere bliver du bundet til at aftage fjernkøling fordi du ikke aftager nok fjernvarme (eller der bliver for varmt når du aftager den fjernvarme du er bundet til).
Hvis fjernkøling er så smart, så må der da være forretning i det uden offentlig indblanding.
At bruge overskudsvarme til at lave køling, er da at gå over åen efter vand. De kunne jo lade være med at lave den overskudsvarme.
Energisektoren er snart lige så ustyrlig som jernbanerne, og det bliver ikke bedre af at sælge det til private operatører. Særligt ikke hvis man ikke kan bevare overblikket: Fjernvarme er jo et "spildprodukt" af elproduktionen, men el er et spildprodukt af fjernkraftværker, så hvis ikke der er en solid overordnet styring går det helt bananas i en jungle af tilskud, afgifter, skatteregler og besynderlige særordninger af begrænset varighed.

Fjernkøling - måske

Fjernkøling fungerer med absorptionskølemaskiner. I dette udgangspunkt drevet med fjernvarmevand.
Men er det også fornuftigt ? og hvorfor skal vi i det hele taget bygge nye huse der har behov for køling ?
Som udgangspunkt må det kræves at der er "spildenergi" tilstede. Og der er et reelt behov for køling.
Og jo også om sommeren skal folk bruge varme og el og derfor kører nogle kraftsværksblokke, men produktionskapaciten bliver ikke udnyttet fuldt ud, hvorfor der relativt let kan laves mere fjernvarme, som så igen kan drive fjernkøleanlæg.
Et af problemerne er at der skal etableres ret store ledningsanlæg for at nå frem til steder hvor der er behov for køling.
Men kunderne er ofte interesseret i at slippe for store og larmende kompressorkøleanlæg, ofte inde i byerne. Der er altså måske mere end en slags komfort i fjernkøling.

Men der er også problemer.
Absorptionskølemaskinerne virker bedst når temperaturen på fjernvarmevandet kommer op på 80-90 grader (ellers bliver anlæggene uforholdsmæssige store) og en så høj temperatur er jo den direkte modsætning af hvad fjernvarmeværkerne ønsker, idet man hele tiden arbejder på at optimere driften af nettet ved bl.a. at sænke fremløbstemperaturen. Om sommeren er fremløbstemperaturen på fjernvarmevandet ved mange værker nede på omkring 70 grader.
Spørgsmålet kan også være om fjernkøling bliver overhalet af evaporationskøling (populært sagt soldrevet fordampningskøling) som der forøvrigt var en artikel i Ingeniøren om for et par uger siden.
Tanken er jo umiddelbar rigtig idet jo mere solen skinner jo mere effekt kan køleanlægget levere, og med en energikilde der forhåbentlig altid er tilstede ganske gratis. (Svend - det skulle ikke forbavse mig om det også kunne blive pålagt en eller anden form for afgift)
Men evaporationskøling kræver en større flade med solpaneler, og i mange byer vil det sikkert ikke være muligt at etablere disse pga. eksisterende bygningers udformning, fredningsbestemmelser osv. osv. og så kan fjernkøling måske være et alternativ, men naturligvis på markedsvilkår, så eksisterende fjernvarmekunder ikke skal betale.

Men måske skulle vi først spørge os om det virkelig kan være rigtig at nye bygninger i Danmark bliver bygget på en måde så der er behov for at bruge energi på køling ?

Re: Re: Re: Fjernkøling

At bruge overskudsvarme til at lave køling, er da at gå over åen efter vand. De kunne jo lade være med at lave den overskudsvarme.

...og så lade være med at producere el?

Re: Fjernkøling - måske

Hej Jakob.
Du tror ikke bare at det er det her gamle projekt, som de vil have op at køre
http://ing.dk/artikel/75750-ga...torv

I så fald er en del af infrastrukturen allerede på plads, og det ser da umiddelbart fornuftigt ud.

Re: Re: Fjernkøling - måske

Så vidt jeg har forstået er der da ingen inde ved kongens Nytorv som vil købe eller tilslutte sig systemet fordi det er så markant dyrt.

Der det ikke et projekt i 200 mio's klassen. Bla. et damprør ud til Amagerværket, selvstændig kold fjernvarmenet osv

Re: Re: Re: Fjernkøling - måske

En ændring af lovgivningen i 2008 gjorde det muligt for Københavns Energi at gennemføre
sit første projekt med fjernkøling omkring
Kgs. Nytorv. financieret ved overskuddet fra salget af DONG aktier.
Projektet er altså igang og bliver sat i drift i år 2010
Som artiklen også siger så er det financieringen af 7 kommende projekter, der vil kræve en lånefinanciering.
Projektet er i store træk det samme som der midt i 2008 var en artikel om i Ingeniøren.
De største kunder er som nævnt i ovenstående artikel Danske Bank, Magasin, Sydbank, Amagerbanken, Berlingske og Egmont.

Re: Fjernkøling - måske

Fjernkøling fungerer med absorptionskølemaskiner. I dette udgangspunkt drevet med fjernvarmevand.

En lidt dybere forklaring udbedes aht. f.eks. svagstrømsingeniører som undertegnede:

Hvis det 'bare' er et absorptionskøleskab drevet med fjernvarme, er kapital- og infrastruktur-behovene vel moderate og skalerende, så man kan starte i det små ?

Et alternativ er at man cirkulerer 'isvand', hvilket formuleringerne i artiklen antyder (hvorfor ellers involvere fjernvarme-værket overhovedet? Kan de ikke være ligeglade med hvad man bruger varmen til?). Det lyder mere som 'fjernkøling' for mig, men korriger mig venligst.

Et alternativ til alt det der, ville være at køle med grundvand om sommeren, med returnering af det varme vand til grunden i en anden brønd. Om vinteren vender man flowet og bruger varmen til opvarmning (Der er nok en varmepumpe involveret et sted). Jeg har set aktuelle projektbeskrivelser for dette, men ved ikke om de blev realiserede.

Venlig hilsen

Claus

Re: Re: Fjernkøling - måske

OK løsningen på mit spørgsmål er vist her:

http://ing.dk/artikel/75750-ga...-ned

Det er begge dele:

Et MEGET stort absortionsanlæg, som kun er aktivt i de varmeste måneder (havnen er kold nok om vinteren) + cirkulation af koldt vand til en stribe store forbrugere , dvs. behov for en "isvandsledning" og store investeringer.

Kort sagt: En måde at slippe af med overskudsvarmen om sommeren.

Måske vi skulle spare lidt på elektriciteten i stedet?

Venlig hilsen

Claus

Re: Re: Fjernkøling - måske

En lidt dybere forklaring udbedes aht. f.eks. svagstrømsingeniører som undertegnede:

Vand koger ved lige over 0 c’ ved absolut vakuum og køler via en varmeveksler vand fra et ledningsnet fra feks 10 til 3c’, altså energien optages via den fordampningsvarme som optages når vand går fra væske til damp. De dampe som koger ved 0 c’ optages i en absorptionsvæske feks litiumbromid. Fra at fylde enorme mængder fylder vanddampen nu ingenting. Nu opvarmes litiumbromiden via en modstrømsvarmeveksler og driftsenergi (fjernvarmevand). Det varme litiumbromid kan ikke indeholde vanddamp (så meget) hvorfor den afgives men nu ved at højere tryk og vanddampen kan nu kondenser ved et højere tryk og derved temperatur ved at opvarme luft. Efter litiumbromiden har afgivet vanddamp afkøles den nu i modstrømsvarmeveksler og den optagene driftsenergi afblæses også ved at opvarme luft se http://www.xc1.dk/work/fg21/ap....htm

Re: Re: Re: Fjernkøling - måske

Tak for det !

Det var nu spørgsmålet omkring infrastrukturen, der interesserede mig. (Jeg har en gang prøvet at sætte mig ind i Szilard/Einstein-køleskabet, så jeg kender godt det grundlæggende princip).

Det er åbenbart ikke rentabelt at etablere et absortionskøleanlæg pr. 'husstand' ? Heller ikke med et boost til fjernvarmen fra Solenergi?

jeg håber, man overvejer de sikkerhedsmæssige aspekter ved central køling, kan uheld/sabotage lægge både Danske Bank og Nationalbanken ned på samme tid, f.eks.?

Venlig hilsen

Claus

Re: Re: Re: Re: Fjernkøling - måske

jeg håber, man overvejer de sikkerhedsmæssige aspekter ved central køling, kan uheld/sabotage lægge både Danske Bank og Nationalbanken ned på samme tid, f.eks.?

Løsningen her er langt bedre end absorption se http://ing.dk/artikel/97019-so...ntyr

En 16 kw absorptionskøler koster 42.000.- kr. givet mere end rigeligt til den danske bank.

Men det vil den danske bank fravælge. Risiko for driftsstop, solfanger på taget af bygning osv. selv om det er langt billigere.

Problemet er at opstillingen afkøler fjernvarmevand fra måske 80 c’ til 75 c’ hvor kapaciteten i nettet mindskes hvorfor man ved kongens nytorv har overført en dampledning til amager værket.

Men man kunne givet have bustet det lokale fjernvarmenet inde ved kongens nytorv ved at opstille en central solfangeropstilling som tilførte energi til fjernvarmenettet og så via små absorptionsvarmepumper ved hver modtager at omsætte denne effekt fra sol.

Men den rigtige løsning er el-drevne varmepumper som via en jordradiator akkumulere køleeffekten i jorden (godt nok den hårde københavner kalk), varmepumperne bruges nu som buffer til varmeproduktion når fjernvarmeproduktion ikke er hensigtsmæssig pga møllestrømmen eller møllestrømmen også i sommer halvåret er overvældende, hvorved køleeffekt opbygges i jorden. Der vil være langt bedre økonomi herved. Hvis den danske bank skal have køling opstilles en opstilling lige uden for bygning og fjernvarmeledning til kold vand er overflødig.

vi taler om spilvarme, som bruges til køling om sommeren

Min datter som nydimitteret på Byg-dtu, har belært mig om, at centralkøling om sommeren vil være co2 mæssigt meget positivt. Vi taler her om store central absorborbtionskøleanlæg, som forsyner kontorhuse og andre store forbrugere via et kølefjernvarmenet. Overskudsvarmen har man jo, da affaldet stadig skal brændes af, og om sommeren gider forbrugerne bare ikke rigtig forbruge energien.
Derfor kan man få alternativer på kraftvarmeværkerne til f.eks at lede overskudsvarmen ude i diverse fjorde, med miljøforurening som resultat. Bl.a Asnæsværket, som vist nok har, eller har haft problemer med overskudsvarmen.
I 1971, da jeg var projekterende ansat ingeniør på Herlev Sygehus (forbruger varme svarende til en by på 10-15000 indbyggere, planlagt, da man fik "gratis" varme fra Vestforbrænding.)
Det var før energikrisen i 1973. Men her anvendte man absorbtionskøleanlæg, da energien stort set var gratis. I dag er der helt sikkert også overskudsvarme om sommeren, så fjernvarmekøling må være et meget aktuelt aktiv

Re: vi taler om spilvarme, som bruges til køling om sommeren

Det her projekt i Viborg se http://www.wazx.dk/work/ddd/do....pdf Jeg kan ikke se hvordan man skulle kunne få økonomi i at omsætte afgiftsbelagt fjernvarme og producere 500 Mwh køl pr år i en opstilling på 400 Kw som skal opbygges og der skal rørføring ud til forbrugssted osv det kan kun realiseres hvis opstillingen ”udvandes” over andre budgetter end fjernkølingens.

Det hænger bestemt ikke sammen i et overordnet kraftvarmeforsynet fjernvarmenet hvor varmeværker har problemer med at producere varme hensigtsmæssigt navnlig i vinterhalvåret, som altså vil sige at producere varme som spild fra el-produktion og ikke som kedelproduktion.

Som er jo et problem navnlig pga vindmøllestrømmen.

Og her er det eneste redskab man til dato har i værktøjskassen det er el-patroner til nogle helt igennem eksotiske etableringspriser: 55 mw i viborg koster spidsen af en jetjager.

El-kedel se http://www.aea.dk/Files/Billed....jpg

Det man derimod skal gøre og som der er en særdeles attraktiv økonomi i pga varmeværkers nylig vedtaget afgiftsregler omkring strøm til varmeproduktion. Man skal installere en el-dreven varmepumpe som denne se http://xc1.dk/work/fg21/apl/co....htm Hvor jordradiator tilstadighed indholder den nødvendige kølekapacitet når varmepumpen producere varme ved overløbsstrøm (fra møller)

Opstillingen indkobles nu i fyringssæsonen og køler luft og jordradiator og varme produceres til en særdeles attraktiv varmepris og kedelproduktion minimeres på værket. Opstillingen forsyner nu boligen hvorved den virker og overkapacitet afsættes til fjernvarmenet.

I sommer halvåret bruges den kolde jordradiator til køling ved boligen, og varme produceres om natten ved lave el-priser som giver en særdeles atraktiv varmepris for fjernvarmeværkerne og et særdeles attraktivt instrument til at minimere kedelproduktion i vinterhalvåret.

Etableringsomkostning en brøkdel af centrale køleopstillinger som absorption.