/forskning

MR-skanning af kristne i bøn til gud giver ny viden om hjernen

Når vi fremsiger en personlig bøn, er det som at snakke med en god ven. Det viser ny, århusiansk forskning. At fremsige Fadervor har derimod ikke større effekt end et børnerim.

Klik for at se billedet i stort

Når troende beder personligt til Gud, aktiverer det de samme områder i hjernen, som hvis vi betror os til en god ven. (Foto: stockexchange)


Læs også

Læs mere om

Af Niels Berg Olsen, onsdag 08. apr 2009 kl. 20:00

Fadervor kunne lige så godt være et børnerim - men at bede personligt til Gud svarer til at snakke med en god ven.

Sådan lyder det sammenfattede resultat af en hjernescanning fra Århus Universitet. Her har forsker og forfatter til undersøgelsen, Uffe Schjødt, på Århus Universitet haft indremissionske troende testpersoner til at bede, mens de opholdt sig i en MR-skanner.

Her viste det sig, at de aktiverede hjerneområder under en personlig bøn svarer helt til dem, der aktiveres under samtale med en menneskelig ven, skriver New Scientist.

Uffe Schjødt testede 20 personer, der alle var erklærede indremissionske kristne. Privat bad de i gennemsnit Fadervor fem gange om ugen og andre, personlige bønner 20 gange om ugen.

Testpersonerne skulle udføre to opgaver. I den første fremsagde de, i deres indre, Fadervor, og derefter et kendt børnerim. MR-skanneren viste, at de samme hjerneområder blev aktiveret, når de sagde de indlærte tekster.

Men i den anden test blev resultatet anderledes. Testpersonerne skulle først bede en - improviseret - bøn til Gud. Dernæst skulle de forestille sig, hvilke ønsker om julegaver, de ville sende til Julemanden.

Hvor Fadervor og børnerim aktiverede de samme hjernedele, aktiverede en bøn derimod de områder, som aktiveres under en samtale med et konkret, virkeligt menneske, mens ønskerne til julemanden fungerede som en passiv handling.

De områder i hjernen, som kun blev aktiveret ved den personlige bøn til Gud, bruges til at vurdere, hvordan et andet individ måtte reagere, hvad persons intentioner er - samt til at huske tidligere oplevelser med personen.

Resultatet kan tolkes på flere måder, mener Uffe Schjødt.

»Ateister vil sige, at det viser, at det hele er en illusion, mens kristne vil kunne hævde, at det er et bevis for, at Gud eksisterer,« siger han til New Scientist, mens Robin Dunbar, en kollega fra Oxford Universitet, er mere skeptisk:

»Det her har intet at gøre med, hvorvidt Gud eksisterer eller ej. Det måler kun testpersonernes tro på, om hvorvidt Gud eksisterer,« konkluderer han.



08. apr 2009 kl 21:56

Lars Kuur

Måske lidt mere logisk forklaring?

"De områder i hjernen, som kun blev aktiveret ved den personlige bøn til Gud, bruges til at vurdere, hvordan et andet individ måtte reagere, hvad persons intentioner er - samt til at huske tidligere oplevelser med personen."

Måske test personerne bare:

" vurdere, hvordan et andet individ måtte reagere" - Tænkte over hvordan forskerne ville reagere på deres bøn.

"hvad persons intentioner er" - Om forskerne ville lave grin med deres religion.

"samt til at huske tidligere oplevelser med personen" - Tænke på hvordan de tænkte dengang de havde en anden oplevel med forskerne ( deres hjerne blev scannet under fadervor...)


08. apr 2009 kl 22:36

Rasmus Møller

Ond godtroenhed...

Det ville have været interessant og relevant at få at vide, præcis hvilken hypotese disse eksperimenter skulle be/afkræfte.

Hvis Guds eksistens indgik, virker det umiddelbart useriøst.

At påvise, at der kan gå rutine i en fast udenadsformulering såsom Fadervor, er mildest talt uambitiøst.

Ville de virkelig teste, om de kristne mener tro og bøn alvorligt?

Måske er det det bare mig, der ser spøgelser...


09. apr 2009 kl 20:33

John Andersen

EEG

Når nu de troende påstår at vore tanker kan ændre verden og påvirke molekylerne i os og omkring os, ville det så ikke være mere hensigtsmæssigt at måle hjernebølgerne med EEG ?.


10. apr 2009 kl 15:24

Stig Larsen

Re: Ond godtroenhed...

Det ville have været interessant og relevant at få at vide, præcis hvilken hypotese disse eksperimenter skulle be/afkræfte.

Hvis Guds eksistens indgik, virker det umiddelbart useriøst.

At påvise, at der kan gå rutine i en fast udenadsformulering såsom Fadervor, er mildest talt uambitiøst.


Måske formålet bare var måske bare at bekræfte der er hjerneaktivitet :-)


11. apr 2009 kl 07:57

Lars Persson

Tak til Niels Berg

Grækerne har ingen psykiatere. De siger at det ikke er nødvendigt, for de har venner.
På samme måde kan samtaler med Gud opleves som at tale med en god ven.
Derudover får man - med en vis træning og måske også medfødte evner - præcise svar som man ikke ville kunne få fra en ven.
Tak til Niels for den tydelige fremhævning af hvad hans artikel betyder i overskrifterne


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.