Ja, den gamle vending skal på banen igen. Måske ikke ligefrem fordi gud sådan direkte har sagt de ord jeg mener er spildte, men næsten da. Og Balle-Lars, ham må De kære læser selv identificere.

I måneder har IT- og Tele-brancheforeninger, fagforeninger, analytikere, politiske ungdomsorganisationer og andet godtfolk (mig-selv for eksempel) påpeget i hvor høj grad videnskabsminister Helge Sander misrøgter sit ministerium. Både hvad angår forskningspolitikken, videnskabspolitikken, universitetspolitikken og It/telepolitikken. Der er ikke sket noget som helst radikalt indenfor nogen af disse ressortområder i Mr. Helge Sanders regeringstid. Kun ulykker og mere bureaukrati. Og i denne globaliserede verden er status quo et skridt tilbage.

Jeg kan nævne Universitetsloven, hvor der godt nok nu er indført ansatte rektorer og valgte bestyrelser, men hvor det er et repræsentantskab valgt af vennerne og ikke ministeren, der ansætter bestyrelsen. Det giver det samme rygklapperi som i det gamle system, bare mere bureaukratisk, alt sammen fordi ministeren ikke vil tage ansvar for udnævnelsen af bestyrelsen og dermed ledelsen af universiteterne.

Jeg kan nævne Forskningsrådstrukturen, hvor ministeren godt nok etablerede et par nye forskningsråd, men glemte at nedlægge nogle af de gamle. Det betyder at forskningsmidlerne nu er smurt så tyndt ud over de mange cigarkasser, der er oprettet til utallige formål, at det tager store ressourcer i forskningsverdenen at finde ud af hvad der kan søges og hvad der ikke kan søges. Resultatet er, at en gennemsnitsforsker i det offentlige forskningssystem bruger mellem 25% og 50% af sin forskningstid på at søge midler til videre forskning, tid der kunne have gavnet dansk forskning istedet.

Jeg kan med stor tilslutning nævne det telepolitiske område, hvor ministeren er fuldstændig usynlig, praktisk talt ikke tilstede. Det er bevist da hans kalender blev offer for akt-indsigt, og det viste sig, at Hr. Helge Sander havde haft 7 møder med teleindustrien i løbet af 5 år. Vel at mærke i en tidsalder, hvor netop teleområdet står for en kæmpe udvikling, og i dag danner den vigtigste infrastruktur i det moderne vidensamfund. Resultatet er at Danmark er ved at miste sin vigtige lederrolle på et område hvor vi var kompetencemæssigt og konkurrencemæssigt stærke.

Behøver jeg at nævne, at jeg kan fortsætte denne liste i uendelighed, fordi vi har en minister fuldstændig uden visioner for det område han er minister for? Behøver jeg at nævne, at netop forskning, videnskab og it/telekommunikation er områder regeringen selv har identificeret som de vigtigste hvis Danmark skal klare sig i den globale virkelighed vi befinder os i, det som skal sikre vores højt elskede vældfærdssamfund i fremtiden?

Er hele denne massive kritik – der primært kommer fra erhvervslivet, forskningsverdenen og regeringens traditionelle støtter – spildte guds ord? Åbenbart! For jeg forstår, at i en situation hvor en regeringschef er i jobsøgnings-mode og dybt fokuseret på at se ’rigtig’ og ’overbevisende’ ud i forhold til udenlandske kandidater, så er det ikke klogt at indrømme at man har ansat den eller de forkerte mellemledere. Men hvis man er nykåret statsminister, og skal vise Danmark at man er rollen værdig, så er det mig en gåde at man kan give genvalg til en videnskabsminister, der overhovedet ikke interesserer sig for videnskab what-so-ever. Det betyder, at alt det resten af Danmark har råbt og skreget om i måneder og år, kun er ’spildte guds ord på Balle-Lars’!