Seismolog advarede med højtalervogne før jordskælv
Flere uger før jordskælvet i Italien drønede en seismolog rundt i middelalderbyen L´Aquila med højtalervogne og advarede om at en katastrofe var på vej.
Læs også
-
Usædvanlig forklaring bag jordskælv: Mikroplader blev revet fra hinanden
Læs mere om
I dag fortryder han det nok – borgmesteren for den jordskælvsramte by, L'Aquila. Måske kunne han have reddet mange liv, hvis han ikke havde været forhippet på at lukke munden på den italienske videnskabsmand og seismolog, Gioacchino Giuliani.
I nat blev L’Aquila ramt af det jordskælv, som Giuliani forudså midt i januar, da de første rystelser i regionen kunne mærkes. Foreløbig er 50 mennesker dræbt og 50.000 gjort hjemløse.
Efter at seismologen offentliggjorde sine advarsler på internettet, kørte flere varevogne med højttalere rundt i middelalderbyen og advarede befolkningen og anbefalede, at husene blev evakueret, hvilket, ifølge Reuters, gjorde byens borgmester meget vred.
Borgmesteren meldte seismologen til politiet, men selv efter at det lokale civilforsvar for en uge siden havde holdt møde med forskere om risikoen for jordskælv, var konklusionen, at rystelserne var helt normale for området, og at der ikke var nogen grund til alarm.
Også lederen af det nationale Geofysiske Institut, Enzo Boschi, afviser Gioacchino Giulianis forudsigelser.
Han mener, at problemet i stedet er, at de italienske myndigheder har undladt at tage nødvendige forholdsregler, selv efter at Italien har haft flere tragiske jordskælv. Han mener simpelthen, at det er en del af den italienske kultur ikke at tage forholdholdsregler.






