blogs kategori-billede

Multimedieskat – er de gået fra forstanden?

Af Karsten Vandrup, fredag 03. apr 2009 kl. 16:11

Alle der læser denne blog ved, at jeg ikke er tilhænger af et skattetryk der gør os alle til fæstebønder for staten. Nuvel, jeg betaler min skat, og erkender mig da også tilhænger af et samfund hvor der er plads til alle, med muligheder uanset indkomst og social baggrund.

Men i en tid, hvor Videnskabsministeren hænger sin hat på, at Danmark er verdens mest IT parate samfund, og hvor udbredelsen af PC’er og bredbånd er i top, så vil hans parti sætte skat på laptops og bredbåndforbindelser betalt af arbejdsgiveren. Hvordan hænger det dog sammen?

Danmark har i udlandet ry for at have et fleksibelt arbejdsmarked, det er en væsentlig konkurrenceparameter – i modsætning til f.eks. det at have verdens højeste skattetryk. Men hvad er fleksibilitet? Jo lad mig give et eksempel:

Jeg arbejder for en amerikansk elektronikvirksomhed der hedder Litepoint. De har valgt at investere et anseligt beløb i at have en udviklingsafdeling i netop Danmark, for netop her kan man få meget velkvalificeret arbejdskraft , vel at mærke fleksibelt arbejdskraft. Det er jo netop den slags investeringer vi gerne vil fremme. Da Californien og Silicon Valley – hvor Litepoint har sit hovedkvarter – ligger 9 timer forskudt i forhold til vores andedam, ja så må vores danske ingeniører ofte deltage i telefon- og Internetkonferencer om aftenen. Det er en fleksibilitet som vores amerikanske ejere sætter stor pris på. Og det er en fleksibilitet som vores Ingeniører gerne vil yde. Men skal de nu betale mere i skat fordi de er fleksible og går op i deres arbejde?

At en regering på samme tid kan tage æren for digitaliseringen, og så komme med et så dumt og modsat rettet forslag, det er fuldstændigt ubegribeligt. Der må være meget langt fra ministerierne og Christiansborg til virkeligheden, for der er åbenbart ingen viden derinde bag murene om hvordan verden fungerer . Hvis der bare var en snært af praktisk erfaring fra den virkelige verden tilstede, så ville Multimedie skatten aldrig have været forslået, og så ville vi – i øvrigt – stadig have haft lov til at holde gruppeeksamener. Det er jo i samme kontekst paradoksalt, at man forbyder undervisningsformen på det universitet (Aalborg, red.) hvis kandidater har størst succes i erhvervslivet!

Get a life, Kristian Jensen!



03. apr 2009 kl 17:08

avatar

Per Andersen

Enig

Jeg arbejder selv på et VUC. Da der i Danmark er tradition for at undervisere forbereder sig hjemme (uden skattefradrag for hjemmearbejdsplads), har vi 3 (tre) skriveborde til 40 undervisere i min afdeling. Min arbejdsplads har så stillet bærbare til vore disposition - nu vil det være billigere for mig at levere den tilbage og så selv købe en.


03. apr 2009 kl 17:33

Jesper Vauvert

Re: Enig

Det er desvaerre Danmark i det store hele der er ved at gaa fra forstanden...alt skal beskattes og alt skal reguleres ned i den midst detalje. millimeterretfaerdighedens hellige land. Det er ren politistatsmentalitet der styrer "folke"-tinget idag. Citationstegnene er bevidst sat som de er - regering, folketing og statsadministrationen er efterhaandet et selvforstaerkende system hvis hovedformaal er selvrefererende. Det er i hvert fald sjaeldent det er den virkelige verden der er reference til. Vorherre bevares siger jeg bare.

mvh
Jesper


04. apr 2009 kl 10:29

John Strand

En satirisk kommentar

Sander: Regeringen vil stoppe den voldsom vækst i hjemmearbejdspladser sætter fokus på at folk skal arbejder når de er på arbejde og holder fri når de er hjemme - det er gamle borgerlige familie dyder vi vil dyrke i fremtidens Danmark ikke et fleksibelt arbejdsmarked.

”Uddrag af videnskabsminister Helge Sanders tale” ved It-arkitekturkonferencen 2. april 2008 i Århus i en satirisk udgave af John Strand

Antallet af hjemmearbejdspladser er næsten tredoblet over de seneste år, en udvikling som regeringen med den nye multimedieskat vil sætte en effektiv stopper for. Den udviklingen vi har set giver nye muligheder og større fleksibilitet i arbejdslivet, en fleksibilitet som ministeren mener repræsenter et skråplan - enten er man hjemme ellers er man på arbejde. Jeg mener ikke at hjemmearbejdspladser er med til at skabe en fornuftig balance mellem arbejdsliv og familieliv og som politiker med bolig i København og familie i Jylland mener jeg at det er vigtigt at man planlægger og bruger tiden optimalt – enten er man hjemme sammen med familien eller på fodboldstadionet med vennerne eller også er man på arbejdet fra 10.00 til 15.00 – at blande de to ting sammen holder ikke.

Det var et af budskaberne, da videnskabsminister Helge Sander "talte" ved It-arkitekturkonferencen 2008 i Århus onsdag den 2. april 2008.

Nye tal fra Videnskabsministeriet viser, at der antallet af arbejdsgiverbetalte bredbåndsabonnenter steg med op imod 49.000 sidste halvår – svarende til en - vækst på over 20 procent. I dag er der samlet flere end 270.000 abonnenter - det er ifølge regeringen 270.000 abonnementer for mange.

Alene inden for de seneste to år er antallet vokset med cirka 170.000 – eller tæt ved en tredobling på to år og det tal skal ned og regeringen vil gøre sit for at få stoppet udviklingen effektivt de næste to år.

Medarbejderbredbånd dækker over de bredbåndsforbindelser, der er solgt til erhverv (arbejdsgiver), men brugt af private (hjemme).

– Den digitale udvikling giver os frihed og mulighed for at planlægge vores arbejdsliv på en fleksibel måde - den mulighed mener regeringen er til
skade for et samfund som det danske og vi mener at det er på tide at vi dyrker de klassiske familie dyder frem for at tænke på arbejde døgnets 24timer.

– I fremtiden vil mange arbejdsmønstre ændre sig, og vi vil få meget større mulighed for at holde fri når vi ikke er på arbejde og vi vil slippe for at arbejde på tidspunkter og på de steder som intet har med arbejdet at gøre - arbejde er noget man gør på kontoret alternativ som fodboldspiller på stadionet i Herning.

– Der sker i disse år en rivende udvikling i antallet af hjemmearbejdspladser. Det giver nye muligheder for at arbejdsgiverne kan misbruge dem, og det giver også udfordringer som regeringen nu vil gøre noget ved.

– Vi vil gerne have at vore fritid bruges til at holde fri i og der skal man huske at koble af og lade op.

– Det er ikke mit job at blande mig i arbejdets tilrettelæggelse men det er ministerens pligt at sikre at de nye teknologiske muligheder ikke bliver brugt til at nedbryde de klassiske familie rammer og skabe et fleksibelt arbejdsmarked med stres til følge. Dette område er en sag som regeringen har klart fokus på og vi mener at såvel arbejdsgiver som arbejdstager bør forstå at med indførelsen af multimedie skatten så skaber vi et bedre Danmark med mindre stres til følge.

– Hjemmearbejdspladsen skal afskaffes, den betyder at vi i dag arbejder hele tiden, i fremtiden skal men vi arbejder når det passer bedst og det er og bliver mellem 10.00 og 15.00 .- alle andre prioriteringer er et skråplan som er skabt af en teleindustri som bare tænker på at tjene penge på arbejdsgivere der ønsker at udnytte de nye muligheder som teknologien giver.

– Den teknologiske udvikling har potentiale for at skabe mange problemer i et samfund som Danmark og regeringen vil med den nye multimedieskat begrænse den negative udvikling vi har set de senere år. Det kræver, at vi bliver bedre til at forstå familie værdierne og forstå at moderne teknologi herunder internettet og PC´ere er noget vi bruger på arbejdet og ikke når vi har fri. Den tid vi har uden for arbejdet skal vi bruge tiden sammen med familien eller på stadion med drengene til en god gang boldt.

Multimedieskatten: En satirisk omskrivning af ministerens pressemeddelse: http://vtu.dk/nyheder/andet-ny...tter


04. apr 2009 kl 13:29

avatar

Michael Schade

Re: En satirisk kommentar

Nye tal fra Videnskabsministeriet viser, at der antallet af arbejdsgiverbetalte bredbåndsabonnenter steg med op imod 49.000 sidste halvår – svarende til en - vækst på over 20 procent. I dag er der samlet flere end 270.000 abonnenter - det er ifølge regeringen 270.000 abonnementer for mange.

Hvis du med ovenstående (fra talen) mener de bruttolønsbetalte abonnementer, så er der jo ikke noget arbejdsgiverbetalt i det, men kun en skattebesparelse i h.h. til skatteloven.


06. apr 2009 kl 15:50

Boe Jørgensen

MULTIMEDIESKAT og skatteunddragelser

Hvorfor skal jeg som en ældre pensionist der selv har betalt både hard og software samt opkoblinger og antivirus og hvad ved jeg, gennem min skat,
betale til en flok vellønnede egoister som får stillet alt til rådighed af en arbejdsgiver som kan trække det fra i skat.
Her er ikke tale om misundelse , men ret og rimelighed.
Jo mindre ens indtægt er, jo mere hart man betalt for sit anlæg.
boesan


06. apr 2009 kl 17:24

Frithiof Andreas Jensen

Skat er dummebøder!


Men skal de nu betale mere i skat fordi de er fleksible og går op i deres arbejde?

Ja, det skal de bestemt.

Mere og mere indtil selv de sidste naive, idealistiske tosser lærer lektien - morakkere & skruebrækkere hele bundtet ;-)

Skatter er dummebøder, simpelthen - Jo nemmere Staten har ved at inddrive dem jo flere, højere og mere fantasifulde skatter får vi igen som tak for betalingsvilligheden og arbejdsomheden.

Jo mere sort arbejde, jo flere indkøb i Tyskland/Sverige fremfor i Danmark og jo flere lønmodtagere der lugter lunten, betaler deres gæld af og arbejder præcis til de normerede 320 Kkr om året - Jo LAVERE skatter vil regeringen indføre for at "bevare væksten" (d.v.s. væksten i det offentlige forbrug - resten er ligegyldigt)!

Ok ;-)


07. apr 2009 kl 22:47

avatar

Karsten Vandrup

Re: En satirisk kommentar

Ja, med den arbejdsindsats som Videnskabsministeren ligger for dagen, så er det tydeligt at arbejde er noget der klares fra 10-15, dog skal man huske den obligatoriske siesta fra 11-14!


08. apr 2009 kl 04:38

avatar

Peter Jespersen

Hmmm

Vel vi har reelt ikke skattestop men et skatteloft (Hvilket vist er et resultat af Socialdemokratisk hittepåsomhed) - hvilket betyder at skal man hæve skattetrykket uden at folk finde rud af det skal det kamufleres som en afgift. Dette har man i rigelig grad benyttet sig af - samlet set er skattestrykket steget.

MHT videnskabsministeren så er han end ikke istand til at styre en pølsevogn.


08. apr 2009 kl 08:06

Jesper Rosendal

Re: Hmmm

Vel vi har reelt ikke skattestop men et skatteloft (Hvilket vist er et resultat af Socialdemokratisk hittepåsomhed) - hvilket betyder at skal man hæve skattetrykket uden at folk finde rud af det skal det kamufleres som en afgift. Dette har man i rigelig grad benyttet sig af - samlet set er skattestrykket steget.

Ikke forstået ?? Skal Socialdemokraterne nu også have skylden for regeringens afgiftspolitik ?


09. apr 2009 kl 09:27

Boe Jørgensen

Skattetryk og skattestop. Det er ikke så enkellt

35 års Socialdemokratisk ledede regeringer var ansvarlige for 38% af skattestigningerne. Altså 1,09 % pr. år.
25 års Borgerligt ledede regeringer havde ansvaret for 61% af skattestigningerne.
Altså 2,44 % pr. år .
Under regeringen Poul Nyrup Rasmussen faldt skattetrykket 0,2 %-
Beregnet for 4 år siden . Baseret på Dansk statistik 50 års oversigt over skattetrykket.

boesan


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.