GM har elbiler klar til sommer
GM indleder produktionen af de første 80 elbiler til sommer. Bilen, der har fået navnet Chevrolet Volt, går i masseproduktion næste år.
Læs også
-
Tesla løfter sløret: Ny elbil kører 480 kilometer i et stræk
-
Ti millioner skal puste gang i 17 elbilprojekter landet over
-
Gennembrud i batteriforskning giver lynopladning på få sekunder
-
Energinet.dk: Elbiler og varmepumper kan gøre os til klimadukse
-
Elbiler skal sikre amerikanske bilgiganter 108 milliarder statskroner
Læs mere om
Under en telefonkonference, som GM afholdt i går, løftede firmaet sløret for Chevrolet Volt, der er selskabets fremtidige el-bil.
Volt er bygget omkring et 16 kWh-batteri og GM arbejder på at opbygge en smart infrastruktur således, at batteriet kan lades op, når strømmen er billigst og elnettet mindst belastet.
En af de store udfordringer med elbiler, der bliver opladet ved stikkontakter, er, at elektricitetsnettet risikerer at blive overbelastet, hvis alle bilejere finder på at oplade deres biler samtidigt – eksempelvis kort efter fyraften.
For at imødekomme det problem vil GM anvende On-Star, der er firmaets kommunikationssystem, som er indbygget i alle GM’s luksusbiler.
Ved hjælp af On-Star kan bilejeren styre, hvornår bilen skal lades op.
On-Star muliggør yderligere, at bilerne kan kommunikere med hinanden, hvilket betyder, at GM kan holde styr på strømbehovet i alle bilerne. På længere sigt kan GM således styre udjævningen af opladningen og sørge for at forsyningsnettet belastes jævnt. Oven i købet er det hensigten at den enkelte bil kan levere strøm tilbage til nettet i spidsbelastningssituationer, hvis den ikke selv har behov for elektriciteten.
GM forventer at masseproducere og sælge Chevrolet Volt i USA til næste år, mens salget til Canada begynder i 2011. GM har endnu ikke oplyst, hvornår Volt kommer til Europa.
GM oplyser, at selskabet også vil arbejde for, at der bliver opsat ladestationer på arbejdspladser og i lufthave og på togstationer, således at der er mulighed for at få ladet bilen op andre steder end derhjemme.






