Nyheden om, at næsten 21.000 danske boliger, børneinstitutioner, skoler, plejehjem og erhvervsbygninger damper af det hormonforstyrrende PCB, vækker skarp kritik af myndighedernes laden stå til.

Kommunernes Landsforening kræver handling nu, og Eyvind Vesselbo, Venstres miljøordfører er enig.

Jens Stenbæk (V), formand for KL’s teknik- og miljøudvalg, siger:

»Der er brugt mange kræfter på at finde omfanget. Nu er det utroligt vigtigt, at de statslige myndigheder handler hurtigt, så vi får et katalog over afværgemuligheder,« siger Stenbæk, der forestiller sig, at det kan blive nødvendigt at dække de giftige fuger i stedet for at fjerne dem, sådan som man gjorde med asbest.

Lige så snart kommunerne får redskaberne til at gribe ind, går de i gang, lover Stenbæk:

»Kommunerne tager fat på de skoler, sociale institutioner og boliger, som vi ejer. Og hvis sundhedsmyndighederne anbefaler, at vi kondemnerer og genhuser, så gør vi det,« siger Jens Stenbæk, der kraftigt opfordrer myndighederne til ikke at spilde flere kræfter på at finde problemets præcise omfang, men at fokuserer på, hvad der skal gøres:

Farlige fuger har været kendt i adskillige år
»Erhvervs- og Byggestyrelsen samt Sundhedsstyrelsen bør lave en aftale med erhvervet om håndtering af de farlige fuger,« mener Jens Stenbæk, der undrer sig over, at det har taget de danske myndigheder så mange flere år at erkende problemet end i eksempelvis Sverige og Norge.

Allerede i 1997 gjorde forskere myndighederne i Danmark, Tyskland, Norge og Sverige opmærksom på, at fugemassen i mange bygninger udsendte sundhedsskadelige dampe. I Norge, Sverige og Tyskland tog myndighederne straks aktion og gennemførte handlingsplaner for at blive sundhedsfaren kvit. I Danmark skete der ingenting.

Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, der har lavet den nye redegørelse for Miljøstyrelsen, har tidligere rejst mistanke om sundhedsfaren i bygninger, opført mellem 1955 og 1976, hvor PCB blev forbudt.

Men mens Danmarks nabolande for længst har indført grænseværdier for PCB, var det først i marts i år, at Sundhedsstyrelsen pludselig indførte en sådan PCB-grænse herhjemme.

Vesselbo: Handlingsplan nu!
Eyvind Vesselbo er meget utilfreds med, at der endnu ikke er gjort noget ved problemet i Danmark:

»Det er utilfredsstillende, hvis der bare har været den mindste fare for menneskers sundhed. Og har myndighederne bare ladet stå til, er det klart uacceptabelt,« fastslår Vesselbo.

»Vi kan ikke blive ved med at lave flere redegørelser om, at PCB i fugemassen er farlig, og det eneste, der sker, er at folks helbred bliver værre. Der skal gøres noget ved det,« siger Eyvind Vesselbo, der vil bede Miljøstyrelsen om en orientering og derpå forlange en handlingsplan for, hvordan sundhedsproblemet bliver elimineret.