Adam er forsker på Aberystdwyth University i Wales og har netop helt alene løst et 50 år gammelt biokemisk problem. Forskningsresultatet blev i går offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science. Det er lidt af en sensation, for Adam er en robot.

Professor Ross King, som er Adams chef, mener, at det er første gang i det hele taget, at en maskine på egen hånd har gjort en videnskabelig opdagelse.

Sammen med kollegaer på blandt andet Cambridge University har Ross King arbejdet med at udvikle robotforskere siden 1999. Første skud på stammen er netop robotforskeren Adam, hvis navn næsten er en forkortelse for A Discovery Maschine, men som er opkaldt efter den skotske økonom Adam Smith, som udviklede en teori for fordeling af arbejde og dermed grundlaget for automation.

Opstiller og afprøver hypoteser
Adam er forsynet med en hukommelse, hvis indhold er hentet fra forskellige bioinformations-databaser. Ud fra disse databaser er Adam uden menneskelig hjælp selv i stand til at opstille hypoteser om, hvilke gener der kan kode for bestemte enzymer – i dette tilfælde enzymklasen 2-aminoadipate:2-oxoglurat aminotranserase (2A2OA).

Ved at sammenligne kendskabet til gær-geners opbygning med indholdet i databaserne opstillede Adam tre hypoteser om, at tre forskellige gener kunne kode for 2O2OA.

Adam udførte derefter en lang række biologiske forsøg og fandt frem til data, der understøttede hypoteserne om, at alle tre gener kunne kode for 2O2OA. Tidligere havde man kun en formodning om, at ét af generne kunne kode for 2O2OA. Forskergruppen tjekkede derefter hypoteserne og Adams konklusion på konventionel vis.

Kaster lys over 50 år gammel gåde
Men har Adam virkelig fundet ny videnskabelig viden, eller lå den allerede gemt implicit i formuleringen af problemet?

I midten af 1800-tallet formulerede Lord Byrons datter, komtesse Ada af Lovelace, den tanke, at analytiske maskiner (computere) ikke kan skabe ny viden:

»The Analytical Engine has no pretensions to originate anything. It can do whatever we know how to order it to perform«. Det er i dag kendt som Lady Lovelace’s Objection.

Ross King erkender, at den viden, som robotforsker Adam har skabt, er af beskeden betydning.

»Men det er ikke triviel viden, og det har været med til kaste lys over og måske løse en 50 år gammel gåde,« skriver han i den videnskabelige artikel i Science.

Adam er en prototype, og selv om den i princippet kan passe sig selv i flere dage af gangen uden menneskelig assistance, så er det tilrådeligt, at der hele tiden er tekniker til stede, da både hardware og software endnu ikke er særligt robust.

Men på universitet i Wales har man snart en ny og bedre afløser parat. Det er robotforskeren Eva, som Ross King håber kan være med til at finde nye lægemidler, der kan kurere sygdomme som malaria.

Se Adam i gang med dagens forskningsarbejde:

Også i USA har man gjort fremskridt til at automatisere forskernes intellektuelle arbejde.

Til trods for den enorme udvikling i computerkraft har det hidtil været svært for computere at opstille analytiske udtryk for udviklingen i systemer, der styres af Newtons simple, klassiske fysik. Den nød er nu knækket.

Michael Schmidt og Hod Lipson fra Cornell University i New York State har ladet en sensor måle vinkler og vinkelhastigheder for et kaotisk dobbeltpendul – to sammenhæftede metalstykker, der svinger frem og tilbage.

De to forskere har fundet frem til en algoritme, der kan identificere, hvad der gør en korrelation i data væsentlig og betydningsfuld og ikke-triviel. Uden forhåndskendskab til fysik, kinematik eller geometri kunne algoritmen derved udlede systemets Hamiltonfunktion og ikke-lineære bevarelseslove for dobbeltpendulet.

Det vil gøre det meget enklere at studere systemer inden for så forskellige områder som biologi og kosmologi, mener Schmidt og Lipson. Men gør det så forskernes rolle mindre i fremtiden?

»Tværtimod. Forskere kan bruge processer som denne til hurtigere at fokusere på de interessante fænomener og fortolke deres betydning«.

Sådan konkluderer de to amerikanere i deres artikel, som også udkom i Science i går.