Helge Sander sender en milliard til svensk neutronstrålingsfacilitet
Trods protester fra DTU ryger der nu en milliard danske forskningskroner til Lund, hvor en ny, stor neutronstrålingsfacilitet skal bygges, mens selve beregningscenteret skal oprettes i København. Aftalen underskrives af Helge Sander i morgen.
Læs også
Læs mere om
Fredag ryger en milliard forskningskroner over Øresund.
Her underskriver den danske videnskabsminister Helge Sander og den svenske undervisnings- og forskningsminister Lars Leijonborg nemlig en aftale om, at Danmark bliver medvært for European Spallation Source (ESS), såfremt der opnås international enighed om at bygge den 11 milliarder kroner dyre neutronstrålingsfacilitet i Lund.
ESS, og lignende neutronstrålingsfaciliteter som allerede findes i USA og Japan, kan anvendes til en lang række undersøgelser i forbindelse med blandt andet materialeteknologi og bioteknologi.
Ingeniøren har tidligere vurderet, at Danmark med aftalen kommer til at betale cirka en milliard kroner for opbygningen af ESS i svenske Lund, der forventes færdig 2018-2020. Det endelige tal for den danske andel bliver først offentliggjort i morgen, men en høringsrunde i januar viste, at dette skøn er nogenlunde korrekt.
Kritik fra DTU's rektor
I danske forskerkredse har der generelt været stor opbakning til, at Danmark bliver medejer af ESS, da mange mener, det vil styrke forskningen generelt i Øresundsregionen. Men der har dog i flere kredse været bekymring for, at danske forskningskroner bliver sendt til Sverige frem for at blive anvendt i Danmark.
»Sverige er jo ikke et uland, og de burde selv kunne betale,« sagde DTU’s rektor Lars Pallesen på en konference om ESS arrangeret af Ingeniørforeningen i Danmark den 25. marts.
Lars Pallesen har gennem hele forløbet været den skarpeste kritiker af et dansk medværtskab.
Modstanden fra Københavns Universitet blev derimod væsentligt opblødet, da der blev enighed om, at beregningscenteret i København skal oprettes i tilknytning til universitetet. Her vil cirka 65 personer være ansat, og sikrer dermed en fysisk tilstedeværelse af ESS i Danmark.
Andre kritikere af ESS har været miljøorganisationer, der bl.a. påpeger, at radioaktivt kviksølv og andet tungmetal kan spredes ud over området i forbindelse med en eventuel alvorlig ulykke.
Sverige vil have centeret i Lund
Der er fra svensk side stort pres for at skaffe international enighed om placeringen for ESS inden 1. juli, hvor Sverige overtager formandskabet i EU. Konkurrenterne til Lund er Bilbao i Spanien og Debrecen i Ungarn. Da ESS er et de største forskningsanlæg, der skal bygges i Europa inden for de kommende 20 år, har der været stor kamp om placeringen.
Lund, Bilbao og Debrecen afventer nu, hvilken placering de store europæiske lande med Tyskland i spidsen bliver enige om at støtte og give økonomisk opbakning. Svenskerne skønner nemlig højst at kunne dække halvdelen af byggeomkostninger fra en nordisk-baltisk alliance, hvor Sverige betaler ca. 30 pct., Danmark ca. 10 pct. og de øvrige nordisk-baltisk lande yderligere ca. 10 pct. af de samlede omkostninger.
Selv om afgørelsen ikke er en EU-beslutning formodes det, at der i forbindelse med et EU-ministerrådsmøde for forskningsministre i slutningen af maj kan træffes en afgørelse.






