Kender du det at stå helt alene i en af pauserne til en spændende konference. Du har rigtig meget lyst til at diskutere oplæggene med nogen, der også har hørt dem, men du kender ingen af de andre tilhørere. Der står godt nok en del andre ‘singler’ rundt omkring i lokalet, men de er ikke lige til at komme i kontakt med: Enten har de travlt med at tjekke mobiltelefonen, røre energisk rundt i kaffen eller studere deltagerlisten med stor grundighed.

Nu er det så, at du hiver gevaldigt op i dig selv. Du ved jo godt, hvorfor du kom til den her konference. Selvfølgelig for at blive klogere, men helt ærligt – det bliver du altså ikke af at lære deltagerlisten udenad i pauserne. Du kom her jo faktisk også for at udvide dit netværk. Så nu er det tid at bekæmpe urinstinktet, der ellers er taget på overarbejde for at fortælle dig, at du er ved at kaste dig ud i noget, der kan blive rigtig farligt: At møde mennesker, du ikke kender.

Til mange konferencer har jeg ofte brugt tid på at overbevise mig selv om, at mobiltjekkeren, kafferøreren og deltagerlisteforskeren i virkeligheden står og håber på, at en eller anden vil forbarme sig over dem, så de ikke skal stå og flagre helt alene. (Altså kun de gange, hvor jeg ikke selv har været optaget af netop disse sysler). Og hvad siger man så til de her ukendte personer? Selv lader jeg gerne et ord falde om forplejningen, når jeg tager det første skridt. Det ligger nu engang mit hjerte nærmest, og som regel viser det sig at være noget, andre også går op i. Hvis det sætter snakken i gang, kan man gå videre med vejret, trafikken og andre neutrale emner. Det er bedst, hvis de indlendende øvelser ikke handler om noget som helst. Det er jo bare et ritual, så vi kan finde ud af, om vi har lyst til at tale rigtigt sammen. Men derfor er det ikke betydningsløst – tværtimod. Hvis du ikke er klar til snik-snak, så ender du med at gå glip af den seriøse snak.

Selvfølgelige løber du den risiko, at mobiltjekkeren foretrækker sine taster frem for en snak om gulerodskagen. Til gengæld tør jeg garantere, at kafferøreren eller deltagerlisteforskeren bider på maddingen. Måske når I ikke længere end kagen, men der er faktisk også gode chancer for en spændende faglig snak og måske endda et nyt knudepunkt i netværket. Hvad gør du selv for at udvide din horisont i konferencepausen?