/transport

Danmark om hundrede år: 2500 kilometer landeveje under vand

2500 kilometer landevejsstrækninger i Danmark risikerer at blive oversvømmet som følge af klimaforandringer inden år 2100, viser en undersøgelse fra Grontmij/Carl Bro.

Klik for at se billedet i stort

trafik, transport, bil, bilkø, kø, motorvej


Læs også

Læs mere om

Af Anne Lykke, onsdag 01. apr 2009 kl. 10:26

Klimaændringerne er en bombe under vejene, viser en undersøgelse fra konsulentvirksomheden Grontmij/Carl Bro. 2.500 kilometer landevej risikerer at blive oversvømmet jævnligt, hvis grundvandet som forventet stiger på grund af temperaturstigninger.

Prisen for at sikre vejene kan i værste fald løbe op i 21 milliarder kroner oveni prisen for almindelig vedligeholdelse. Beregningen tager udgangspunkt i en grundvandsstigning på en halv meter i det her århundrede, skriver dr.dk.

Chefrådgiver i Gronmij/Carl Bro, Sigurd Lauridsen siger, at det er et alvorligt problem, hvis vejene, og især deres fundamenter, kommer til at stå under vand mere eller mindre permanent.

»Vandet underminerer fundamenterne og giver sætningsskader. Derfor er man nødt til at sikre vejene ved at hæve dem eller ved at dræne omkring fundamenterne,« siger Sigurd Lauridsen til dr.dk.

Ingeniørerne har som eksempel regnet på, hvad en grundvandsstigning på en halv meter gør alene ved vejene i Esbjerg. Konklusionen er, at 70 kilometer kommunevej bliver oversvømmet. På fem kilometer af vejene vil grundvandet ligge blot vej 20 centimeter under vejbanen. Det vil gøre 70 gennemkørselsstrækninger næsten umulige at køre på.

Større krav til planlægning og design

Gronmij/Carl Bro skriver på deres hjemmeside, at klimaændringerne stiller nye krav til planlægning og design, fordi veje, jernbaner og havne udsættes for mere og anderledes slid end tidligere.

»Planlægning, etablering og vedligeholdelse af fremtidens trafiksystemer vil ændre sig væsentligt i de kommende år, når planlæggere og rådgivere skal tage højde for påvirkningerne af øgede nedbørsmængder, stigende vandstand, ændrede temperaturpåvirkninger og kraftigere vindstyrker,« siger divisionsdirektør i Gronmij/Carl Bro Arne Buhl Petersen på hjemmesiden.

Arne Buhl Petersen peger bl.a. på skred på baneskråninger, ophobning af vand i vejenes bærende lag, større bølgepåvirkninger på havnekonstruktioner og flere oversvømmelser af kystnære områder som typiske klimarelaterede påvirkninger, der kan få store indvirkninger på afviklingen af trafikken.



01. apr 2009 kl 11:09

Thomas Pedersen

Om 100 år...

... kører vi da på landeveje..? Jeg gør i hvert fald ikke ;-)

Men så har regionerne da et godt argument for at lade være med at vedligeholde de veje.

Jeg synes det er en ikke-nyhed. Som om det er en overraskelse, at hvis dele af landet bliver oversvømmet (forudsagt vi ikke kan finde ud af at lave diger om 50-100 år) så rammer det også de veje, der ligger i de områder.

2 + 2 = 4

Nyhed!! 4 - 2 = 2!


01. apr 2009 kl 11:20

Niels Meyer

Hvad med metroen og Marmorkirken

Nu tyder de seneste resultater jo på, at man snarere må forvente stigninger på over en meter ved udgangen af dette århundrede.

Måske burde dette i hvert fald få de skråsikre metrofolk til at overveje placeringen ved Marmorkirken (og andre steder)?

Niels I. Meyer


01. apr 2009 kl 11:51

avatar

Claus Wøbbe

Ingen bombe

Den symtomatiske metafor "bombe" er som altid i miljødebatten misvisende. Der er ikke tale om nogen bombe - disse problemer vil jo sandsynligvis opstå stille og roligt over de næste 100 år.

Det giver os tid til at tage højde for den stadigt stigende vandstand ved renovering og planlægning af nye veje, herunder etablering af fx en RUF :-)


01. apr 2009 kl 12:34

avatar

Claus Wøbbe

"

p"


01. apr 2009 kl 14:08

Michael Coene

Lær fra Holland

..og gør det billigt. Træer som pil og poppel suger enorme mængder grundvand og kan hjælpe med at holde grundvandet ned.


01. apr 2009 kl 16:35

Bjarke Mønnike


01. apr 2009 kl 17:31

Søren Fosberg

Re: Ingen bombe

Nu er nok ikke kun vejene der kommer i baljen. Og de med vandstandstigningen forbundne hyppigere oversvømmelser har det med at komme uventet.

At vores lille grusdynge af et land har dårlige fremtidsudsigter er naturligvis ingen bombe, det har været åbenlyst længe.

Flyt til Sverige mens det er billigt.

Mvh Søren


01. apr 2009 kl 18:49

avatar

Lars Hastrup

Re: Re: Ingen bombe

Er der noget der kender et link hvor man kan indtaste den forhøjede vandstand og derved se hvad det betyder hvor man selv bor ?


01. apr 2009 kl 20:21

avatar

Per Andersen


01. apr 2009 kl 21:38

Claus Madsen

Grundvandet??

Det er nyt for mig at den globale opvarmning får grundvandet til at stige. Havet, ok, men grundvandet?
Hvis det er tilfældet ser jeg to løsninger.

1. Vi kan glæde os over at grundvandsstanden returnerer til normalt niveau og besøge de mange kilder der vil springe igen.

2. Vi kan holde op med at spare på vandet.

Jeg tilslutter mig aprilsnar koret.


02. apr 2009 kl 01:11

avatar

Steen Jensen

Water-world

Ingen grund til panik, fordi vand-scooteren er heldigvis opfundet.


02. apr 2009 kl 18:43

Erik Nørgaard

Re: Water-world

Ingen grund til panik, fordi vand-scooteren er heldigvis opfundet.

Der er da også mange der har hørt om vandvognen ;.D


02. apr 2009 kl 21:51

Svend Ferdinandsen

Re: Re: Water-world

Der er faktisk også nogle som mener vi kan få istid igen. Måske vi også skulle lære at bygge veje på permafrost.
Global Warming er jo nu blevet til Climate Change for en sikkerheds skyld, så lad os dog tage alle eventualiteter i betragtning, og en istid vil nok være en større katastrofe end de sølle 1 til 2 grader man taler om. Det må blive det næste katastrofebudskab, når nu opvarmningen lader vente på sig.


03. apr 2009 kl 08:16

john jørgensen

Re: Re: Re: Water-world

"Det må blive det næste katastrofebudskab, når nu opvarmningen lader vente på sig."

Svend, har du læst/hørt om James Hansen, ex Nasa?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.